Ny generation: Stihl lancerer hurtig og støjsvag robotplæneklipper

I foråret 2021 udvider STIHL udvalget af robotplæneklippere og introducerer RMI 522 C – en robotplæneklipper der efter sigende skulle være både hurtig og støjsvag.

Der er intet så skønt som de første forårsdage i haven, hvor fuglene kvidrer og alt begynder at springe ud. Men med foråret kommer også flere opgaver i haven og heriblandt græsslåningen. Dog kan støjen fra en plæneklipper hurtigt sætte en stopper for forårsidyllen, og opgaven kan derfor ønskes hurtigt overstået. 

iMOW er, ifølge producenten, blandt de hurtigste og mest støjsvage robotplæneklippere på markedet, og der findes en model til alle græsarealer og behov. Fra 4-serien, til de små arealer, op til 6-serien, som kan klare græsarealer på op til 5.000 m2. I maj 2020 blev iMOW RMI 632 desuden kåret til Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. 

Op til sæsonen 2021 lancerer STIHL nu en ny iMOW. RMI 522 C bliver den første iMOW fra STIHL med den nye intelligente Direct Drive Home-funktion og et slankere design.

– iMOW RMI 522 C er en intelligent robotplæneklipper, der afbilder græsarealet under brug. Den lærer dels arealet udenad, og dels hvor der findes midlertidige og permanente forhindringer, samt hvor ladestationen er placeret, så den hurtigt kan køre tilbage, når det er tid til at lade batterierne op. Den nye funktion øger ikke bare effektiviteten, men mindsker også eventuelle hjulspor langs græsarealet, siger Per Kristiansen, som er teknisk iMOW servicekoordinator hos STIHL Danmark i en pressemeddelelse.

Alle robotplæneklippere fra STIHL er udstyret med en solid kniv, som giver en effektiv klipning og findeler det afklippede græs, så der opnås optimal gødningseffekt. En sikkerhedsfunktion på hjelmen slår knivsystemet fra, når robotten løftes op fra jorden. Robotplæneklipperne stopper og skifter retning, når de støder på en forhindring, og den bevægelige hjelm beskytter også mod vind og vejr. iMOW er desuden udstyret med tyverisikringslarm og pinkode. 

Læs også vores guide til, hvad du skal vide før du køber en robotplæneklipper

Mest læste artikler