Fra symaskiner til plæneklippere: Verdenskendt havefirma har over 300 år på bagen

Våben, symaskiner, motorcykler, brændeovne, kødhakkere og endelig havemaskiner. Husqvarna mere end 300 års innovativ, teknologisk udvikling bag sig. Få et indblik i den svenske producents unikke historie og milepæle fra våbenproduktion i 1689 til robotplæneklippere med kunstig intelligens.

Når din græsplæne skal slås eller hækken skal trimmes, er det de færreste af os, der overvejer, hvilken udvikling vores maskiner til haven har været igennem. Men de havemaskiner vi bruger i dag, er ikke bare kommet fra den ene dag til den anden.

Faktisk har det taget over et halvt århundrede at gå fra den manuelle plæneklipper til den stemmestyrede robotplæneklipper, som vi i dag kan finde i butikkerne. Den skandinaviske virksomhed, Husquarna, har haft en stor indflydelse på markedet, og lige siden 1689 har de været med til at udvikle og producere mange af de havemaskiner vi kender i dag. 

Selvom vi i dag nok kender virksomheden bedst for deres havemaskiner, har de gennem deres over 330 år gennemgået en drastisk udvikling. De har nemlig været store inden for mange forskellige brancher, og det har været med til at give dem en knowhow, der har været med til at skabe flere af de banebrydende udviklinger, som vi kender i dag. 

Startede ud med produktion af våben

Kunstig intelligens var der ikke meget af, da Husqvarna for første gang så dagens lys for over 300 år siden. På det tidspunkt var Europa ramt af flere krige, og det skabte et øget behov for våben. Våbenproduktion krævede vandkraft, og derfor blev der i 1689 etableret boreværker ved vandfaldene i den lille svenske by, Huskvarna, i det sydlige Sverige, der dengang hed Husqvarna. 

Den dag i dag produceres mange af Husqvarnas produkter stadig i samme by.

Indtagelse af nye markeder

Da behovet for våben faldt i slutningen af 1800-tallet, og deres riffelkontrakt ophørte, overførte Husqvarna færdighederne opnået fra produktionen af våben til et udvalg af andre produkter, blandt andet:

  • Symaskiner i 1872
  • Jagtvåben og brændeovne i 1877
  • Kødhakkere i 1892
  • Den første svenske skrivemaskine i 1895
  • Cykler i 1896

Husqvarnas motorcykler

I 1903 introducerede Husqvarna deres første motorcykel. I 1982 vandt Husqvarna-motorcyklen det legendariske Paris-Dakarrally, og solgte motorcyklerne i 1986.

Fokus på havemaskinernes begyndelse

I 1918 opkøbte Husqvarna virksomheden ”Norrahammars Bruk”, som tilføjede to nye produkter til porteføljen: kedler og manuelle plæneklippere.

Dette var starten på en fremtid inden for haveredskaber, og i 1947 lancerede Husqvarna den første motoriserede plæneklipper til kommercielt brug.12 år efter, i 1957, kom den første motoriserede plæneklipper altså ud til haveejerne. 

Succesfuld videreudvikling takket været knowhow

Fremstillingen af så mange forskellige produkter gav Husqvarna en unik knowhow, som virksomheden brugte til at udfordre eksisterende løsninger. 

Husqvarna udtænkte blandt andet i 1959 en videreudvikling, der skulle løse problemet med kædesaves høje støjniveau. Ved at bruge teknologien fra en motorcykels lydpotte halverede de støjniveauet på kædesave i forhold til de konkurrerende produkter på markedet. 

Kædesavens nye og smarte funktioner

Snart efter opfandt de flere nye features til kædesaven, blandt andet anti-vibration i 1969 og verdens første motorsav med automatisk kædebremse i 1973. 

Anti-vibrationen skulle forhindre skovarbejderne i at få såkaldt hvide fingre ved kontinuerligt brug af motorsave, og den automatiske kædebremse skulle forhindre ulykker. I 1999 blev teknologien TrioBrake™ udviklet, så du nu også kunne aktivere kædebremsen med højre hånd. 

Senere blev motorsaven også videreudviklet til et kraftfuld skæreværktøj til byggebranchen.

Maskiner og robotternes rolle bliver større

Siden 1960’erne har Husqvarna fokuseret på maskinproduktion til have, park, skov og byggebranche. Gennem årene har virksomheden gang på gang bevist sit teknologiske lederskab ved at indføre banebrydende og prisvindende løsninger og produkter med et stærkt brugerfokus.

Rider giver optimal manøvredygtighed

Den første prototype af en Rider fra Husqvarna blev udviklet i 1985 og sat i produktion året efter. Det frontmonterede klippeaggregat var revolutionerende og gav optimal manøvredygtighed. 

Verdens første robotplæneklipper

I 1995 lancerede Husqvarna Solar Mower, som var verdens første 100 procent robotdrevne plæneklipper. Den kørte på solenergi og blev grundstenen for virksomhedens kontinuerlige videreudvikling af robotplæneklipper-serien, Automower®.

Den første nedrivningsrobot

Husqvarna startede i 2009 produktionen af deres første nedrivningsrobot, DXR 310. Den fjernbetjente robot med høj effekt og lav vægt var designet til alskens nedrivningsopgaver – også der hvor det var for farligt for arbejderne at komme ind. 

Stor rolle inden for videreudvikling af bæredygtige redskaber

Miljø og bæredygtighed har i flere år været et vigtigt samtaleemne, som mange går op i. Specielt gennem de seneste år har miljøvenlige maskiner derfor været prioriteret hos Husqvarna.

Det miljømæssige gennembrud

I 2009 introducerede Husqvarna AutoTune™. Denne teknologi var et miljømæssigt gennembrud inden for professionelle motorsave, da den minimerede udstødningsemissioner og optimerede motorens ydeevne uden, at det var nødvendigt at bruge tid på karbutatorjusteringer. 

Batteri produkter med ydeevne som de benzindrevne

Diskussionen om at de batteridrevne maskiner ikke havde en lige så høj ydeevne som de benzindrevne, gjorde Husqvarna op med i stor stil i 2012. 

Dette år introducerede de nemlig en hel vifte af batteriprodukter med en ydeevne, der var lige så krafttig som de benzindrevne. Batteriet gav ingen direkte emissioner, det var lydsvagt, havde minimale vibrationer og var stort set vedligeholdelsesfri. 

Den nye serie inkluderede motorsave, trimmere, hækkeklippere og en helt ny Rider.

Stort fokus på den teknologiske udvikling

Det er ingen hemmelighed, at teknologien de seneste år er undergået en stor udvikling. Selvdrevne redskaber og selvkørende biler er blevet mere normalt at eje, og det har Husqvarna gennem årene har haft et øje for. Gennem de seneste år har den moderne teknologi især haft stor indvirkning på deres videreudvikling af deres robotplæneklipperserie Automower®.

Tilslutning af maskinparken til online styring

Husqvarnas Connect og Fleet Services teknologi gjorde det i 2015 muligt at tilslutte batteri- og benzindrevne maskiner med mobilapps, computersoftware og smarthøjtalere. På den måde kunne haveejere fjernstyre maskiner og se status for deres brug.

Robotplæneklipperen med kunstig intelligens

Selvom Husqvarna med sine over 300 år efterhånden er en aldrende virksomhed, sætter producenten stadig standarder inden for teknologi og anvendelighed. Senest med robotplæneklippere, der kan stemmestyres via kunstig intelligens.

Læs også: Vælg den rette græsslåmaskine

Mest læste artikler