Gøremål i sommerhaven – få tips fra haveeksperten

Det er nu, at du du skal være ekstra opmærksom på kartoffelplanterne og skudene på tomatplanterne skal knibes. Der er masser at tage sig til i haven på en sommerdag. Få idéer til gøremål med idényts haveekspert.


Tid til at høste kartofler

Når kartoffelplanterne blomstrer, vokser knoldene under jorden hurtigt, og de første tidlige kartofler kan høstes. Hvis du dyrker kartofler til lagring, så skal de blive i jorden, hvor de afmodner og får en stærk skræl, der beskytter dem mod udtørring. Hold planterne i konstant vækst så længe som muligt: Vand dem i tørre perioder. Høst i september.
 
først de tidlige kartofler kan høstes

Flerårig ærteblomst, der ikke kræver meget arbejde
Elsker du ærteblomster, men er du træt af det tilbagevendende arbejde med at så, knibe og plante ud? Så er flerårig ærteblomst, der hedder Lathyrus latifolius på latin, sikkert noget for dig. Den bliver et par meter høj og har blomster, der minder meget om ærteblomster, bortset fra at de desværre ikke har deres dejlige duft. Blomstrer fra juli til september.

Flerårig ærteblomst hedder Lathyrus latifolius på latin

Knib skudene – og få gratis tomatplanter
Du får flest og bedst tomater, hvis du kniber planten løbende: Knib de skud, der dukker op i bladhjørnerne på den gennemgående stamme. Skuddene er fine stiklinger, der kan blive til nye og gratis planter. Stik stiklingerne i potter med så jord, og sæt en plastikpose over potten med en elastik. Stiklingen slår hurtigt rod og kan dernæst plantes ud.

 Skuddene er fine stiklinger, der kan blive til nye og gratis planter

Klip vildskud af troldhasselen
Troldhassel med de snoede grene kan godt få vildskud af almindelige skud mellem de krøllede. Det skyldes, at troldhassel er podet på en grundstamme af alm. hassel. Vild-skuddene fra grundstammen kan hurtigt tage magten. Hvis du vil bevare buskens særpræg, skal du klippe dem af.

Gør planterne i krukkerne ferieklar

En form for vandingsautomat hjælper gevaldigt de blomster i krukkerne, når du tager på ferie. Brug fx en sodavandsflaske uden bund: Stik halsen ned i krukkejorden, fyld flasken med vand, og sæt den afskårne bund på som låg. Flyt også krukkerne væk fra den stærkeste sol.

Vandingsautomat hjælper de blomster i krukkerne, når du tager på ferie

Tynd ud i køkkenhaven
Hvis du har sået fx gulerødder, og rødbeder, har du med garanti sået for tæt. Derfor skal du tynde ud, når de fremspirede planter begynder at vokse. Tynd ud ved at trække overskydende planter op. En øvelse du kan udføre ad flere omgange, så planterne får gradvist mere plads. De planter, du hiver op, kan bruges som de fineste miniaturegrøntsager.

Tynd ud når de fremspirede planter begynder at vokse

Netop nu i haven

  • Giv både ærter og ærteblomster et klatrestativ at klatre i, før de bliver store.
  • Fjern mælkebøtter, når de blomstrer, for da er chancen for at få hele roden med op størst.
  • Høst krydderurter til tørring, før de blomstrer.
  • Vand krukkerne mindst hver anden dag også i regnvejr, og husk at tilføre gødning.
  • Udplant forspirede og afhærdede blomster.

Mest læste artikler