Vi byggede vores eget lille lysthus

Mange drømmer om at få et ekstra lille hus i haven. Tommy og Pia Nordström gjorde noget ved drømmen og byggede et lysthus til afslapning, fordybelse og orangeri – midt i alt det grønne.


Foto: Anette ÅbergInspiration fra den italienske renæssancehave

Haven på bagsiden af hovedhuset er smukt komponeret af Tommy Nordström, som bor her med sin kone. Han er landsskabsarkitekt og har ladet sig inspirere af den italienske renæssancehave. Kvadratmetrene er få, bare 150, men alligevel er der blevet plads til meget i uderummet.

Selvopført havehus på 10 kvadratmeter

Hække af buksbom afgrænser de forskellige bede med blomster og vækster, små hyggekroge, espalierer, stier af sten og her på det sidste også et selvopført havehus, tegnet af ejeren selv. Huset er bygget på stedet og er 10 kvadratmeter stort. Sortmalede træpaneler pryder facaden, og på taget ligger tagpap. Indtrykket er luftigt med de to høje vinduer med sprosser ind mod haven.

Huset er lyst og luftigt

Foto: Anette ÅbergIndvendigt er gulvet af beton og væggene isolerede og betrukket med hvidlaserede spånplader. Da der er åbent mod kip, føles huset også lyst og luftigt inden døre. Et rundt vindue over glasdøren giver endnu mere lys til det stemningsfulde rum.

Anvendeligt året rundt

“Forår og sommer er huset vores lysthus. I den periode er det perfekt at slå sig ned her med en bog – også selv om vejret er lidt dårligt. Det er også det perfekte sted for en drink før middagen. Bliver det lidt køligt, tænder vi blot vores lille elvarmer”, siger Tommy. Senere på året og i vintermånederne fungerer havehuset som et orangeri. Til den tid huser det blandt andet oliventræer og agapanthus.

Indrettet med designerfund

Foto: Anette Åberg
Kurvemøblerne er af ældre dato. De har fået nyt betræk i form af mønstrede puder og hynder. Træbordet  mellem stolene har en plade af granit, der tåler udelivet vældig godt.

Både Tommy og Pia er indretningsinteresserede, og det mærkes tydeligt i både hovedhus og i det fine havehus. Her er der blandt andet møbleret med ældre designerfund, og den svenske designer Maria Åström står for farveglade tekstiler. En anden iøjnefaldende detalje er for eksempel det meget farverige fuglehus, der pynter på det lille bord.

Træer byder velkommen

De to træer, der byder velkommen, er platantræer. Med sit løv bygger de en slags tag og danner dermed den perfekte ramme om det lille lysthus, der er så fuld af anvendelsesmuligheder.

Mest læste artikler