Flagdage 2023 – få tjek på flagregler og Dannebrog

Der er flere forskellige flagregler, flagtyper og flagdage, som kan være lidt svære at holde styr på. Vi giver dig et overblik over flagdage 2023

Det danske flag vajer i en flagstang. Flagdage 2023

Herunder kan du læse mere om Dannebrog, flagtyper, flagtider og flagdage 2023.

Indhold – flagdage 2023

Flagdage 2023
Flagdage 2024
Hvornår må der flages med Dannebrog?
Flagregler i Danmark
Hvorfor er Dannebrog rødt og hvidt?
Danske flagtyper

Flagdage 2023

På de officielle flagdage har statslige institutioner pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger. Udover de officielle flagdage flages der også i anledning af særlige begivenheder som eksempelvis statsbesøg eller bryllup i Kongehuset.

Flagdage 2023Begivenhed
1. januarNytårsdag
5. februarKronprinsesse Marys fødselsdag
6. februarPrinsesse Maries fødselsdag
7. aprilLangfredag (der flages på halv hele dagen)
9. aprilPåskedag. Der flages på hel stang. (Besættelsesdagen viger for påskedag)
16. aprilDronningens fødselsdag
29. aprilPrinsesse Benediktes fødselsdag
5. majBefrielsesdagen
18. majKristi Himmelfartsdag
26. majKronprins Frederiks fødselsdag
28. majPinsedag
5. juniGrundlovsdag
7. juniPrins Joachims fødselsdag
15. juniValdemarsdag og genforeningsdagen
21. juniGrønlands nationaldag (der flages med det grønlandske flag)
29. juliFærøernes nationaldag (der flages med det færøske flag)
5. septemberDanmarks udsendte
15. oktoberPrins Christians fødselsdag
25. decemberJuledag

Til toppen

Flagdage 2024

Flagdage 2024Begivenhed
1. januarNytårsdag
5. februarKronprinsesse Marys fødselsdag
6. februarPrinsesse Maries fødselsdag
29. martsLangfredag (der flages på halv hele dagen)
31. martsPåskedag. (Der flages på hel stang)
9. aprilBesættelsesdagen (der flages på halv stang)
16. aprilDronningens fødselsdag
29. aprilPrinsesse Benediktes fødselsdag
5. majBefrielsesdagen
9. majKristi Himmelfartsdag
19. majPinsedag
26. majKronprins Frederiks fødselsdag
5. juniGrundlovsdag
7. juniPrins Joachims fødselsdag
15. juniValdemarsdag og genforeningsdagen
21. juniGrønlands nationaldag (der flages med det grønlandske flag)
29. juliFærøernes nationaldag (der flages med det færøske flag)
5. septemberDanmarks udsendte
15. oktoberPrins Christians fødselsdag
25. decemberJuledag

Til toppen

Hvornår må der flages med Dannebrog?

Dannebrog er nationalflaget, og findes og bruges i forskellige former. Der findes ikke en egentlig ”flaglov”, så brugen af Dannebrog bygger på en række anbefalinger og almindelig praksis.

Dog er det i Danmark ikke tilladt at flage med andre flag end det danske uden tilladelse fra politiet. Undtagelserne er det grønlandske flag, det færøske flag, de nordiske landes flag, FN-flaget og EU-flaget.

Herunder er de mest almindelige “flagregler” for brug af dannebrog.

Til toppen

Flagregler i Danmark

  • Hejs aldrig flaget før kl. 08.00, og hal det ned senest ved solnedgang.
  • På dage, hvor solen står op efter kl. 08.00, skal Dannebrog først op ved solopgang.
  • Flaget må (næsten) aldrig være hejst efter solnedgang.
  • Dannebrog må godt nedhales før solnedgang, hvis det er mest praktisk.
  • Flagning om natten er tilladt, hvis flaget er belyst. Gadebelysning er ikke nok.

Danmarks-Samfundet har derudover lavet denne folder med gode råd til at flage korrekt med Dannebrog.

Til toppen

Hvorfor er Dannebrog rødt og hvidt?

Nogle historikere mener, at svaret, på hvorfor Dannebrog er rødt med et hvidt kors på, skal findes i middelalderens Johannitterorden. Johannitterne var korsriddere, og deres våbenskjold var rødt med et hvidt kors på. Johannitterne kom til Norden i 1100-tallet, og en del tyder på, at de drog med kong Valdemar Sejr på korstog til Estland i 1219.

Her faldt Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen i slaget ved Lyndanise og hjalp danskerne til sejr. Noget tyder dog på, at det skal forstås i overført betydning. At det ikke var Guds flag, der hjalp danskerne til sejr, men derimod Guds rød-hvide korsriddere.

Til toppen

Danske flagtyper

Dannebrog stammer fra middelalderen og er dermed et af de ældste nationalflag i verden. Oprindeligt var Dannebrog blot den danske konges flag, og først i 1800-tallet med nationalismens opblomstring blev det knyttet til det danske folk og nation.

Det danske flag, Dannebrog, er mange ting. Der er både forskel i farve, former og applikationer. Her er en liste over 6 danske flagtyper, som det er godt at kende.

Til toppen

Stutflaget

Slutflag - dannebrog - flagdage 2023

Det flag du ser fra de fleste danske flagstænger. Dannebrog som stutflag må ikke forsynes med tekst eller fx logo, og der må ikke skrives på flaget.    

Vimpel

Vimpel

En vimpel skal kunne nå halvt ned ad flagstangen. I vimplen skal korsets længste arm nå helt ud i vimplens spids. Vimplen bør vaje dag og nat, og skal kun tages ned, når og hvis stutflaget skal hejses.

Det officielle Dannebrog

Det officielle dannebrog

Indenfor Forsvaret og den danske stat er der nøje regler og anvisninger om brug af flaget. Ofte sættes officielle flag med salut, fx 21 skud fra flagbastionen på batteriet SIXTUS, i den østligste ende af Nyholm i Københavns havn. Det er også herfra, at der normalt afgives kanonsalut i forbindelse med Kongehusets mærkedage, flådebesøg mm. Flaget der dagligt vajer over bastionen er Rigets Flag.

Til toppen

Splitflag

Splitflag - det danske flag - flagdage 2023

Splitflaget er det officielle flag og anvendes af Det Danske Kongehus, statsmyndigheder samt visse private virksomheder, der har fået særlig tilladelse til at føre dette Dannebrog med et specielt mærke i øverste felt. Her ses Dronning Margrethe d. 2. s flag med det danske rigsvåben i midten.

Orlogsflag

Orlogsflag - dannebrog

Orlogsflaget har en mørkere rød end det almindelige Dannebrog. Orlogsflaget “stryges” ikke ved solnedgang, det nedhales. Orlogsflaget stryges kun over for overmagten i kamp. Kun Søværnets skibe må bruge orlogsflag. Søværnets institutioner på land flager med almindeligt splitflag, også kaldet statsflaget eller garnisonsflaget.

Yachtflag

Yachtflag - flagdage 2023

I 1865 får indregistrerede lystfartøjer lov til at føre orlogsflaget med yachtflag i øverste stangfelt. I 1957 ændres bestemmelsen om anvendelse af yachtflaget til, at alle lystfartøjer kan føre denne type Dannebrog. I 2005 tillades det sejlsportsklubber at bruge yachtflaget på land.

Flagdage 2023

Denne artikel om flagdage 2023 er senest opdateret den 19. januar 2023

Til toppen

Mest læste artikler