Vælg en græsplæne der passer til dine behov

En græsplæne kræver pleje, men du kan selv bestemme, hvor meget tid du vil bruge på den, alt efter hvilken type græsplæne, du vælger. Nogle nyder en tætklippet og velplejet plæne, mens andre kan lide det naturlige look. Mange vil have en plæne, der kan tåle at blive leget og spillet bold på. Læs om fem forskellige typer af plæner, og om hvordan du passer dem. 

Brugsplænen til den aktive familie

Brugsplænen er for de aktive og for familien, der har brug for et udendørs gulv at lege på. Græsset skal slås en gang om ugen, og det kan de fleste overkomme. Det er den type plæne, der er mest almindelig i danske haver.

Pleje: Klip græsset en gang om ugen og gød en smule tre gange over sæsonen. I efteråret kan du efterså. Det gør plænen tættere, og du undgår, at store mængder af bellis og mælkebøtter dukker op.

Prydplænen til dem, der elsker at slå græs

Prydplænen er den kortklippede velplejede plæne, der ligger som et tæppe i haven. Perfektion kræver tid, så vær forberedt på, at du ikke bare kan tage på ferie i 14 dage og lade prydplænen passe sig selv. Du kan også vælge at anlægge en prydplæne i en lille del af haven som kontrast.

Pleje: Prydplænen skal holdes tæt og klippes 2-3 gange om ugen, så du højst klipper en tredjedel af bladet ned ad gangen. I praksis svarer det til ca. 5 mm. En græshøjde på 2 til 2,5 cm gør plænen tæt, men også sårbar i tørre perioder. Når du gøder prydplænen, skal du være omhyggelig med at fordele gødningen. Ellers opstår der pletter, hvor græsset vokser hurtigere end det øvrige.

Naturplænen kræver ikke meget pleje

Naturplænen vil fremstå med lange strå og på den måde være et areal til glæde for insekter og andre smådyr. Du kan færdes i en naturplæne ved at anlægge små klippede stier og siddepladser rundt om i haven, og det giver ofte en fin kontrast mellem det vilde og det tæmmede.

Pleje: Naturplænen kan sagtens være din almindelige græsplæne, som du undlader at klippe i løbet af sæsonen. Efterhånden vil græsset gro så langt, at det sætter de karakteristiske strå. Fjern rodukrudt løbende, mens plænen vokser til. Naturgræs skal klippes engang imellem for at komme selvsåede buske og krat til livs. Det kan du gøre hver eller hver anden sensommer.
Hvis du gøder, får din naturplæne konkurrence af tidsler og andet groft ukrudt, så det bedste er at lade den være.

Blomsterengen til den rene haveidyl

Blomsterengen er næsten et ikon for lange lyse sommeraftner, summen af insekter og sommerfugle. Ligesom det gælder naturplænen kan du sørge for små stier og pletter, hvor du kan sidde og nyde haven.

Anlæggelse og pleje: Det er bedst at anlægge blomsterengen om efteråret. Fjern rodukrudt og spred en frøblanding med en blanding af enårige (højst 25 %) og flerårige blomster. Brug ikke for mange frø – ca. 200 g til 100 m2. En blomstereng kræver næringsfattig jord, så blomsterne kan klare konkurrencen med græsset. Klip græsset sent i august, når blomsterne har afgivet deres frø. Lad gerne det klippede græs ligge et par dage, så frøkapslerne kan tørre og frigive deres frø.

Løgplænen giver liv i det tidlige forår

Løgplænen er egentlig en brugsplæne, som slår foråret an med maner. Her suppleres græsset ved at grave løgplanter ned, som vil blomstre i de tidlige forårsmåneder, og lade din blege vintergræsplæne lyse i alverdens farver.

Anlæggelse og pleje: Anlæg din løgplæne i efteråret. Fjern græstørv de steder, hvor du vil plante løgene. Løsn jorden lidt og plant forårsløg. Vælg de tidligst blomstrende løg som krokus, erantis og vintergæk. Når løgene er blomstret af, skal du lade plænen være de næste 6 til 8 uger, for løgene har brug for at samle næring for at kunne blomstre året efter. Du kan begynde at klippe din græsplæne sidst i maj.

Forskellige anvendelige græstyper

Engrapgræs: Har mange underjordiske udløbere, som gør, at plænen genoprettes hurtigt, hvis den er blevet slidt. Har en flot grøn farve. God til brugsplænen og prydplænen.

Rajgræs: Kendetegnet ved brudsikre blade og derfor god til at modstå slid. God til brugsplænen og naturplænen.

Rødsvingel: Er langsomt­voksende og med fine blade, der sikrer stor tæthed. God til prydplænen og blomsterengen.

Græsblandinger, der passer til plænen

De fleste forhandlere har lavet græsblandinger, som egner sig til de forskellige typer græsplæner. Græsblandinger består af primært tre forskellige arter, som man skruer op eller ned for, alt efter hvilken plæne man ønsker. Når du skal vælge græsblanding, så husk at kigge efter bogstavet S efter sortnavnet. Det betyder, at sorten er testet af Natur­Erhvervstyrelsen og fundet egnet til plænebrug i Danmark.

30. marts 2012
Mere om Græsplæne

Overlæge advarer: Hold øje med dine børn når robotplæneklipperen...

Overlæge fra Odense Universitetshospital opfordrer børnefamilier om at være ekstra opmærksomme på legende børn og robotplæneklippere efter 2-årig kom til skade i haven.

Derfor behøver du ikke at samle græsset op efter du har slået det

Du ville måske ønske, at du var den glade ejer af en græsslåmaskine med en indbygget opsamlerboks til græsset, men har du en græsslåmaskine...

Skal man fjerne græsset efter man har slået det?

Der er mange myter om afklippet græs: Er det bedst at lade det ligge, eller har græsset neden under bedst af, at man samler det op? Bliver...

Sådan får du en blomstrende løghave i din græsplæne

En løgplæne med krokus, vintergækker eller andre løgplanter til foråret er en meget romantisk tanke. Ønsker du dig også en vild og anderledes plæne, så er det i sensommeren, du skal lægge løgene - så kan du glæde dig til at se resultatet næste forår.

Larm fra græsslåmaskinen ødelægger den gode stemning i haven

Chefredaktør, Anna-Lise, synes det er skønt at komme hjem, smide frakken og arbejdstøjet og rykke ud i haven. Følelsen af fri er det bedste,...

Sådan bliver græsplænen saftig med muld – og kyllingen sprød med øl

Anna-Lise Aaen, chefredaktør på idényt, fortæller om en dag med hensigtsmæssig arbejdsfordeling. Det resulterer i en lækker sprød kylling...

6 tips til grønnere græs

En græsplæne er ikke selvkørende, det ved de fleste haveejere. Men hvordan giver man græsset en turbostart om foråret? Få de 6 ultimative råd her.

Visne blade er guld værd

Det kan umiddelbart føles irriterende, når bladene falder af trækronerne i efteråret. Men bladene gør mere gavn i haven end som så.

Reparation af græsplænen

Græsplænen i Lotte Bjarkes have er ikke så pæn efter muldvarpe-besøg i løbet af vinteren. Derfor har hun repareret de bare pletter – læs om...

Sneskimmel i din græsplæne - sådan kommer du det til livs

Hvis din plæne har store pletter eller plamager af vissent græs, er den sandsynligvis angrebet af sneskimmel. Kigger du nærmere på pletterne, er der sikkert en spindelvævs-agtig, hvidlig belægning på de visne græsstrå. Fjern det døde græs, luft ud i plænen og så friske græsfrø, så ukrudtet ikke tager magten efter et angreb af sneskimmel.

Gør din græsplæne vinterklar

Visne, nedfaldne blade skal løbende fjernes hen over efterår og vinter. Det er som regel i det sene efterår, at plænen får skader. Er efterå...

Sidste klip til græsplænen

I oktober er nætterne blevet kølige, og dagen er aftaget med mange minutter. Det betyder at væksthastigheden på græsplænen langsomt aftager,...

Efterårskur til græsplænen

I sensommeren skal du begynde at forberede din græsplæne til vinteren. Plænen skal klippes jævnligt, og det er også nu, du kan efterså. Jorden er stadig lun og regnmængden tilpas.

Lad græsset klare mosset

Du kan spare meget tid i kampen mod mos i plænen, hvis du allierer dig med græsset.

Anlæg en ny plæne

Få opskriften på, hvordan du får en ny og smuk græsplæne i haven.