Larm fra græsslåmaskinen ødelægger den gode stemning i haven

Tidligere chefredaktør på idenyt, Anna-Lise, synes det er skønt at komme hjem, smide frakken og arbejdstøjet og rykke ud i haven. Følelsen af fri er det bedste, der findes. Men så starter naboen sin plæneklipper...

De fleste af os med have har prøvet det. Larmen fra naboens mekaniske værktøj er ulidelig og kan på et splitsekund ødelægge den gode stemning. Ja, det er set, at en plæneklipper har startet en nabokrig, der endte i retten. Stiga har netop gennemført en undersøgelse, der viser, at én ud af fem nogle gange bliver irriterende over naboens græsslåning.

Læs også: Plej græsplænen med klipning og gødning

Regler for støj fra græsslåmaskine

Der findes ingen deciderede regler, der forbyder fx plæneklipning på forskellige tidspunkter. Men der er regler om støjgrænser.

Ifølge EU-regler må en plæneklipper af almindelig størrelse have et lydeffektniveau på op til 98 dB. En benzin plæneklipper har i gennemsnit et støjniveau på 94 dB, hvilket svarer til støjniveauet hos en personbil, der accelerer. En robotplæneklipper har derimod et støjniveau mellem 65 og 70 dB.

Læs også: Sådan bliver græsplænen saftig med muld – og kyllingen sprød med øl

Vis hensyn til din nabo

Men når det er skrevet, så findes der jo have-pli. Altså almindelig omtanke og en potfuld hensyn. Så er du sikker på et godt naboskab og der er masser af plads til en  velplejet græsplæne.

I dagligdagen i vores kvarter må alle finde sig i larm af enhver art. Her sættes hensynet til det begrænsede antal lyse timer og ønsket om at få haven eller huset sat i stand over roen på villavejen. I weekenden derimod er det blevet kotume, at ingen starter noget larmende værktøj før efter kl 9. Der er også ro mellem kl 12 og 14 og efter solnedgang – og så er der fri aktivitet resten af dagen.

Reglerne er ikke skrevet ned noget sted. Det er bare blevet sådan, fordi alle jo i bund og grund gerne vil tage et rimeligt hensyn til andre. Når nye naboer rykker ind, får de selvfølgelig lige en kort info – og så er alle glade.

Selvfølgelig er det også en stiltiende overenskomst, at alle i god tid informerer naboer og genboer, hvis der er planer om sommerfest eller studentergilde. Det tager bare 5 min. at ringe på eller smide en lille seddel ind af brevsprækken.

Kilde: Stiga

Hvad er din holdning?

Læs også: Græsslåning på den rigtige måde og de rette tidspunkter

Læs også: Vælg den rette græsslåmaskine

Mest læste artikler