Foto: iStock og Getty Images

Græsfrø - alt om at så græs og gøde græsplænen korrekt

Gode græsfrø, let gødning og korrekt klipning gør underværker på græsplænen. Her får du en stor guide til alt, der vedrører frø til græsset: Såning, luftning og valg af de rigtige græsfrø til græsplænen. Se også græsplænens årskalender her.

En græsplæne fyldt med mos, ukrudt, store huller uden græs og gule afsvedne pletter om sommeren er enhver haveejers mareridt. Dårligdomme på en græsplæne har nemlig en tendens til at brede sig, når de først har fået fat.

Hvis du vil have en flot græsplæne, skal du derfor skabe de allerbedste betingelser for græsset ved blandt andet at vælge de rigtige græsfrø, gøde rigtig og slå plænen korrekt.

Vi guider dig her. 

Hvilke græsfrø skal du vælge?

Du kan år for år forbedre og forynge din plæne ved at gøde den tre til fire gange i løbet af vækstsæsonen og ved at give den en forårskur med plænelufteren. Det er også en god idé at forbedre græssets egenskaber, ved at efterså med nye udvalgte græsfrø.

Græsfrø til græsplænen

Helt grundlæggende er det naturligvis, at du fornyer din plæne med græsfrø, der er fremavlet lige netop til de forhold, der er i din have med hensyn til sol og skygge og jordbundsforhold.

Hvis græssorten og græsfrøene passer til vækstbetingelserne og i øvrigt har den egenskab, at den bliver tæt og lav, vil plænen vokse sig tættere og tættere.

Græsplænen skal også være slidstærk, tørketålende, modstandsdygtig overfor svampeangreb og stærk nok til at klare en dansk frostvinter. 

Vælg græsfrø, der passer til dine behov

En græsplæne kræver pleje, men du kan selv bestemme, hvor meget tid du vil bruge på den, alt efter hvilken type græsplæne, du vælger. Nogle nyder en tætklippet og velplejet plæne, mens andre kan lide det naturlige look. Mange vil have en plæne, der kan tåle at blive leget og spillet bold på. Læs om fem forskellige typer af plæner, og om hvordan du passer dem her. 

Plænegræs består af flere græsfrø og græssorter

Normalt vil plænegræs være blandet af fem til syv forskellige græssorter, der så at sige supplerer hinanden. Noget græs klarer sig rigtig godt under tørke, andet er godt i våde perioder, og atter andet klarer sig i skygge, hård frost, på sandjord eller i muld.

Tilsammen skal sorterne dække de forskellige vækstbetingelser, der er på din plæne i løbet af en sæson, og normalt vil det kun være nødvendigt at købe én plænegræsblanding til en græsplæne.

Når du køber frøene, bør du derfor gå ud fra, om den største del af haven ligger i sol eller skygge, eller den ligger i halvskygge. Har du en del af plænen, der ligger i rigtig meget skygge, er det dog en god idé at så særligt skyggetålende græs der.

Find de gode græsfrø - dette skal du kigge efter

Kig på deklarationen pakken med græsfrø. Her vil normalt være en liste med fem til syv græssorter i blandingen.

Se efter, at alle – eller de fleste – sorter er mærket med S; det betyder, at de er statsgodkendte og afprøvede til dansk klima.

Lagsomtvoksende græsfrø 

Selv om det naturligvis lyder dejligt, vil de fleste af os helst ikke høre græsset gro! 
“Langsomvoksende” – er vel den egenskab, vi alle ønsker for vores græsplæne, og faktisk er der helt op til 30 pct. forskel på, hvor hurtigt græs vokser, alt efter hvilke græsfrø man vælger.

Generelt kan du regne med, at jo billigere du kan købe græsfrøene, jo hurtigere vil din plæne vokse. Den vil samtidig gro ujævnt og skabe huller, hvor ukrudtet og mosset kan få fat.

Kvalitetsfrøene er de dyreste at producere, fordi det specielt udvalgte langsomvoksende og fine græs har et noget mindre udbytte, når det avles. Køber du langsomvoksende græsfrø, slipper du med slå græs cirka 25-30 pct. mindre på en sæson.

De fleste slår græs én gang om ugen fra først i april til midt i oktober (i nogle perioder flere gange om ugen) – i alt cirka 35 gange på en sæson. Med langsomvoksende græsfrø kan du ofte komme helt ned på under cirka 25 klipninger fra forår til efterår.

“Selvforsynende” græsfrø til plænen

Sår du en græsblanding med mikrokløver i, får du en plæne med mange gode egenskaber. Kløveren tilfører jorden kvælstof, så plænen i høj grad gøder sig selv.

Du kan nøjes med at tilføre en PK-gødning (altså uden kvælstof) én gang om året.

Kløveren gør desuden, at græsplænen hurtigere bliver grøn om foråret, og at den fremstår grønnere under tørke. Plæneblandingen med mikrokløver indeholder samtidig en af de langsomst voksende græssorter.

Sådan klipper du plænen sund

En god plæneklipper-teknik er vejen til en smuk græsplæne. Lær at slå græsset med den rette tæthed, så det bliver stærkt og modstandsdygtig mod sygdomme.

Se også denne guide til, hvordan du klipper dig ud af de tre værste græsplæneproblemer

Klip ikke for meget af græsset

Top og rødder følges ad. Klipper du græsset for tæt, vil planten automatisk reducere rodnettet, og så svækker du din plæne. Klip først når græsset er mindst 4-5 cm højt.
Du bør kun klippe 1⁄3 af græssets længde af, når du slår græsset – der skal altså minimum være cirka 3-3,5 cm højt græs tilbage, når du er færdig.

Hvis du fjerner afklippet, når du slår græs, fjerner du også nogle af plænens naturlige næringsstoffer, og du skal derfor regne med, at du så skal gøde mere.

Giv græsfrøene en god organisk plænegødning


Plænegødning består populært sagt af:


  1. Kvælstof (N for Nitrogen), der får græsset til at vokse sig stærkt og mørkegrønt.
  2. 
Fosfor (P), der stimulerer rødderne og
  3. 
Kalium (K) der er afgørende for fotosyntesen og styrker græssets generelle sundhed. 


Vælger du den langtidsvirkende organiske plænegødning med tilsatte mikroorganismer, vil de hurtigt nedbryde afklippet græs og styrke røddernes evne til at optage vand og næring. Gødningen frigives langsomt i takt med, at græsset har brug for det, og det organiske materiale er med til at forbedre jordens struktur. Samtidig skal græsset ikke slås så ofte.

Gød din plæne korrekt

Brug evt. en gødningsspreder, den sikrer, at du spreder gødningen jævnt og i korrekt mængde, som er cirka 20 g pr. kvadratmeter.

Plænegødningen indeholder kun lidt kvælstof. Får plænen for meget kvælstof, vokser toppen for hurtigt – uden at rødderne følger med. Når du gøder, vil græsset naturligvis vokse lidt hurtigere.

En græsplæne er en balancegang – græsset skal være sundt og velgødet for at holde sig grønt og sundt og holde ukrudtet væk. Og samtidig skal det vokse “mindst muligt”. 

Se vores seks ultumative råd til en grøn græsplæne her

Kend din plænes behov 

Bruger du en plæneklipper med bioklip, er det helt unødvendigt at fjerne afklippet, og plænens gødningsbehov sænkes, da næringen i det afklippede græs med tiden frigives til plænen.

Husk, du kan kun gøde miljørigtigt og ud fra de behov, din plæne har, hvis du ved, hvilke stoffer der er i jorden. Det er en god idé at få fortaget en jordbundsanalyse cirka hvert tredje år, hvis du har mistanke om, at det ikke “kun” er NPK-gødning, plænen mangler. Måske mangler den jern, måske er jorden for sur eller for basisk.

Græsplænens årskalender

Tidlig forår

Juni

  • Plænen gødes.

Juli 

  • Her sættes klippehøjden lidt op – så er græsset mere modstandsdygtigt, hvis der kommer en tørkeperiode.

August 

  • Plænen gødes.

September/oktober 

  • Så en ny græsplæne eller efterså den gamle med græsfrø.
  • Plænen gødes sidste gang.

Efterår 

  • Græsset skal helst være cirka 4-5 cm, når det overvintrer. En lang plæne kan give svampevækst i græsset.
  • Fjerne nedfaldne blade – da de kvæler græsset.

12 års forædling af græsfrø

En ny græssort er op til 12 år undervejs, før den kan købes af forbrugerne. Først skal de enkelte græsplanter udvælges, det kan fx være de korteste, de stærkeste og de, der er modstandsdygtige over for sygdomme.

Ofte er planterne indsamlet fra naturen – hvor forædlerne kan se, at græsset klarer sig godt under forskellige ekstreme forhold. Herefter avles planterne og dyrkes i græsplæneforsøg i tre år, hvor græssets egenskaber bliver ekstra tydelige og derfor kan udvælges. Nu sættes de bedste græsplanter sammen til nye sorter.

Næste skridt er, at sorten afprøves i tre år under forskellige klimaforhold. De samme græssorter sås i Danmark, Holland, England, Frankrig og i bjergene i Polen, hvor vinteren er hård.

I gennemsnit vil 10-12 nye sorter ud af 10.000 vise sig at være egnede til danske haver. De udvalgte sorter af græsfrø går videre til en 3-årig test på Statens Jordbrugsforskning, og bliver de anerkendt her, kan de mærkes med S, der betyder statsgodkendt til brug i Danmark.

2. februar 2019
Mere om Græsplæne

Overlæge advarer: Hold øje med dine børn når robotplæneklipperen...

Overlæge fra Odense Universitetshospital opfordrer børnefamilier om at være ekstra opmærksomme på legende børn og robotplæneklippere efter 2-årig kom til skade i haven.

Derfor behøver du ikke at samle græsset op efter du har slået det

Du ville måske ønske, at du var den glade ejer af en græsslåmaskine med en indbygget opsamlerboks til græsset, men har du en græsslåmaskine...

Skal man fjerne græsset efter man har slået det?

Der er mange myter om afklippet græs: Er det bedst at lade det ligge, eller har græsset neden under bedst af, at man samler det op? Bliver...

Sådan får du en blomstrende løghave i din græsplæne

En løgplæne med krokus, vintergækker eller andre løgplanter til foråret er en meget romantisk tanke. Ønsker du dig også en vild og anderledes plæne, så er det i sensommeren, du skal lægge løgene - så kan du glæde dig til at se resultatet næste forår.

Larm fra græsslåmaskinen ødelægger den gode stemning i haven

Chefredaktør, Anna-Lise, synes det er skønt at komme hjem, smide frakken og arbejdstøjet og rykke ud i haven. Følelsen af fri er det bedste,...

Sådan bliver græsplænen saftig med muld – og kyllingen sprød med øl

Anna-Lise Aaen, chefredaktør på idényt, fortæller om en dag med hensigtsmæssig arbejdsfordeling. Det resulterer i en lækker sprød kylling...

6 tips til grønnere græs

En græsplæne er ikke selvkørende, det ved de fleste haveejere. Men hvordan giver man græsset en turbostart om foråret? Få de 6 ultimative råd her.

Visne blade er guld værd

Det kan umiddelbart føles irriterende, når bladene falder af trækronerne i efteråret. Men bladene gør mere gavn i haven end som så.

Sneskimmel i din græsplæne - sådan kommer du det til livs

Hvis din plæne har store pletter eller plamager af vissent græs, er den sandsynligvis angrebet af sneskimmel. Kigger du nærmere på pletterne...

Flot plæne uden mos og sprøjtemidler

I foråret ser græsplænen måske lidt trist ud efter en hård vinter. Det gælder om at være lidt tålmodig og lade græsset få lidt tid til at gro. Få fem gode råd til en smuk, grøn græsplæne uden brug af sprøjtemidler.

Gør din græsplæne vinterklar

Visne, nedfaldne blade skal løbende fjernes hen over efterår og vinter. Det er som regel i det sene efterår, at plænen får skader. Er efterå...

Sidste klip til græsplænen

I oktober er nætterne blevet kølige, og dagen er aftaget med mange minutter. Det betyder at væksthastigheden på græsplænen langsomt aftager,...

Efterårskur til græsplænen

I sensommeren skal du begynde at forberede din græsplæne til vinteren. Plænen skal klippes jævnligt, og det er også nu, du kan efterså. Jorden er stadig lun og regnmængden tilpas.

Lad græsset klare mosset

Du kan spare meget tid i kampen mod mos i plænen, hvis du allierer dig med græsset.

Anlæg en ny plæne

Få opskriften på, hvordan du får en ny og smuk græsplæne i haven.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.