I køkkenhaven fjerner vi rigtig meget grønt fra jorden, og det skal erstattes med havegødning.
I køkkenhaven fjerner vi rigtig meget grønt fra jorden, og det skal erstattes med havegødning. Foto: Getty Images

Guiden til den optimale havegødning

Det er en kunst at gøde rigtigt, så næringsstofferne kommer planterne til gavn uden at gøre skade på dem, og i sidste ende også miljøet. Som hovedregel skal du give gødning, der erstatter det grønne, du fjerner. Og brug kun havegødning, når planterne har behov for at vokse. 

Drømmer du om en frodigere have, kan det løsningen være at bruge havegødning, som næringstilskud, hvis ikke jorden har nok næringsstoffer til hele din have. 

Men gøder du ikke din have rigtigt, og giver den forkerte mængde havegødning, på de forkerte tidspunkter, risikere du havegødningen gøre mere skade end gavn på din have.

Behovet for havegødning er forskelligt

Havegødning er planternes mad. Men der er stor forskel på hvor i haven og hvor meget, der skal gødes. Havegødning er en kombination af de næringsstoffer, planterne har brug for. Næringsstofferne findes naturligt i jorden, og så længe ingen blander sig, er der balance mellem de næringsstoffer, der bruges og dem, der vender tilbage til jorden.

Skab balance

Næsten den samme balance kan skabes i dele af haven. I bede mellem buske og træer og i staudebedet er det sjældent nødvendigt at fjerne ret meget plantemateriale. I stedet for gødning kan for eksempel staudetoppene klippes i stykker og spredes mellem planterne, og vissent løv kan få lov at blive, hvor det falder og formulde der, så næringsstofferne føres tilbage til jorden.

Grønt skal erstattes

Anderledes ser det ud i de områder af haven, hvor du fjerner plantemateriale systematisk. Det gælder for eksempel i køkkenhaven, i rosenbedet og på græsplænen. Når du spiser en gulerod, klipper rosen ned eller river det afklippede græs sammen, forhindrer du næringsstoffer i at vende tilbage til jorden. Da er det, havegødning bliver nødvendigt for planternes trivsel. Udmarvet jord er jord, hvor et eller flere næringsstoffer simpelthen er brugt op, og hvor havegødningen skal gå ind og supplere. 

Brug havegødning, når planterne har behov

Det er ikke ligegyldigt, hvornår du giver dine planter havegødning. Som udgangspunkt kan du regne med, planterne er sultne, når vækstsæsonen går i gang. Giv græsplænen havegødning første gang sidst i marts, roserne frugttræerne og frugtbuskene først i april og køkkenhaven, når grøntsagerne er kommet op, og er i god vækst.

Stop havegødning i tide

Efter et par måneder er planterne sultne igen, og det er aktuelt at give dem en omgang havegødning. Til for eksempel græsplænen og køkkenhaven kan havegødning gentages i maj og igen i juli. August er det absolut sidst udkald for at gøde for i år. Dels giver for sen havegødning risiko for, planterne vokser videre og ikke afmodner, for at gøre sig klar til vinteren. Dels er der risiko for udvaskning af næringsstoffer til for eksempel grundvandet, hvis der gødes i den periode, hvor der ikke er planter til at optage næringsstofferne fra havegødningen. 

Havegødning efter vejrudsigten

Spred havegødning i tørt vejr, så gødningskuglerne ikke klistrer fast til bladene, men triller ned på jorden, hvor de gør gavn. Til gengæld er det en fordel, hvis det bliver regnvejr efterfølgende, så vandet kan transportere næringsstofferne fra havegødningen ned, hvor rødderne kan få fat på dem.

Organisk eller uorganisk havegødning

Du kan vælge mellem organisk eller uorganisk havegødning, der også kaldes kunstgødning. Begge typer havegødning indeholder de næringsstoffer, planterne har brug for, men der er forskel fra produkt til produkt på, hvor meget du skal tilføre. Det er helt afgørende, du retter dig efter de mængder, der er anført på havegødningens emballage. For meget gødning risikerer at ende i vandmiljøet. 

1. februar 2019
Mere om Gødning og spagnum

Sådan sikrer du dig, at dine planter står i god jord

Jord er ikke bare jord. Vil du dine planter det bedste, så læs med her og bliv klogere på, hvordan planterne trives optimalt.

5 ting, du (måske) ikke vidste om gødning

Med de rigtige forhold, kan du få meget mere ud af din gødning. Læs vores fem uundværlige tips til gødning i haven, og få en enkel opskrift...

Derfor skal du tisse i haven

Guldvand er noget af det bedste, du kan give din have. Og ja, det er lige præcis det, du tror.

Hold dig fra onkels hjemmeblandede ukrudtsmidler

Du kender det sikkert – familiens onkel har altid et godt råd parat, når der skal bekæmpes ukrudt i haven, mellem fliserne eller i indkørslen. Men eddikesyre, salt og salmiak skal bruges med stor omtanke - især i det grønne. 

5 smarte måder at bruge æggeskaller på i haven

Æggeskaller er fulde af næring. Den calcium, som skallerne er så rige på, er hovedingrediens i meget gødning. Og så kan æggeskaller også...

5 grunde til at bruge kaffegrums som gødning

Der er ingen grund til at smide kaffegrums væk, når du har nydt kaffen. Den kan smides i kompostbunken og gavner dine haveplanter på flere...

Sådan får du gratis gødning til din have

Hestegødning er ikke at kimse af, hvis du vil gøde din have helt gratis. Kristian på fjorten har fået en idé, der bringer havefolk og hestegødning sammen.

Fjern ukrudt med eddikesyre

Selvom det ikke er tilladt at bruge almindelig husholdningseddike, når der skal fjernes ukrudt i haven, så har Miljøstyrelsen nu givet...

Snart tages populære sprøjtemidler af markedet

Glyphosat og tallowamin må ikke indgå i bekæmpelse af ukrudt i de danske villahaver, når vi runder den 31. december 2017.

Miljøstyrelsen giver sprøjtemidler karakterer

To ud af tre husejere sprøjter mod ukrudt, insekter og svampe i haven. Og nu bliver det nemmere at vælge det middel, der belaster miljøet mindst. Se efter Miljøstyrelsens fem flueben.

Pas på med sprøjtemidler, der er købt i udlandet

Der er en markant forskel på danskernes brug af sprøjtemidler fra Sønderjylland til Nordsjælland, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen....

Tjek på havejorden

En jordbundsprøve kan vise dig, hvad din havejord indeholder - så du kan gøde rigtigt.