Sådan undgår du fugleklatter på terrassen

Er du også træt af de klamme, hvide, fugleklatter på din terrasse? Så handler det om, at gøre din terrasse mindre spændende for fuglene, så de ikke lægger vejen forbi. Vi giver dig 8 gode råd til terrassen.

Selvom fuglekvidder kan være beroligende, og nogle sikkert vil mene, at det er hyggeligt med de tobenede i haven og på terrassen, så følger en ret klam konsekvens af fuglenes tilstedeværelse med.

Fuglene rydder nemlig ikke op efter dem selv, og efterlader deres efterladenskaber over alt. Og fordi fugle ikke producerer urin, som vi mennesker gør, men udtømmer deres urinsyreholdige eskrementer direkte via ‘kloaken’, risikerer du rigtig grimme mærker på diverse overflader. Syren ætser nemlig alt fra biler til træet på terrassen.

Så er du, ligesom vi andre, heller ikke så glad for fugleklatter på terrassen, kan du, uden de helt store anstrengelser, faktisk gøre dig mindre fugleattraktiv.
Vi samlet 8 ret smarte, OG NEMME, tricks til at holde fuglene på afstand.

  1. Hold din terrasse fri for madrester.
    I virkeligheden får din terrasse ofte ekstra opmærksomhed, fordi der er noget spiseligt tilgængeligt for fuglene. Så hvis du sikrer dig at få ryddet op efter måltider udendørs samt at rense grillen grundigt efter brug, burde du kunne sikre dig i hvert fald et par færre gæster i fremtiden.

  2. Forring de traditionelle hvileplaser
    Som du sikkert har lagt mærke til, holder mange fugle et hvil på tagryggen af dit hus, på udendørs vindueskarme eller andre fremspring fra facaden på huset. Hvis du laver nogle små moderniseringer på disse steder, kan du måske sikre dig, at fuglene ikke sætter sig her, næste gang de trænger til en pause. Du kan sætte små bevægelige genstande op i nærheden af stedet, hvor duerne tager et hvil. Duerne bryder sig nemlig ikke om, at sidde i nærheden af noget, der bevæger sig. Du kan også købe duesikring i dit lokale byggemarked, som i fungerer på samme måde som søm.

  3. Gør dit rækværk uattraktivt
    Du kan være næsten helt vis på, at dine rækværk eller gelændre på terrassen ikke går fri for vores tobenede venners besøg. MEN du kan let slippe, for fuglene kan nemlig ikke lande, hvis du spænder en line, eller en tørresnor, ud et par centimeter over rækværket.

  4. Overdæk terrassen
    Jordbær-, fugle- eller fiskenet – kært barn har mange navne, men funktionen for dem i denne sammenhæng, er den samme. For hvis du spænder nettet ud over din terrasse, og lader et stykke lukke for de åbne sider også, har du et lille helle, som ikke tager solen på de varme dage.


  5. Fuglebade langt fra terrassen
    Fuglebade er en fugls luksus i de danske haver, og hyggeligt er det da også, at følge de badende små dyr på afstand. Hvis du ønsker at have et fuglebad i din have, kan det være en god idé, at opstille det i modsatte ende af haven, som din terrasse befinder sig i. Fuglene tiltrækkes nemlig naturligt af badet, og vil i værste tilfælde finde vej mod terrassen.

  6. Hældninger på mere end 45 grader
    Hvis du har problemer med fuglene på et forholdsvist plant areal, kan du sætte en plade, der hælder mere end 45 grader, op. Vinklen gør, at fuglene ikke kan få fodfæste og ønsker derfor ikke længere at hvile sig der.

  7. Fjern reder
    Hvis du fjerne fuglenes reder i vinterhalvåret – inden de har lagt æg i dem – kan du formindske risikoen for, at redebygningen fortsætter. Husk, at det ifølge Jagtloven ikke er lovligt forsætligt at fjerne, ødelægge eller  beskadiges fuglereder, i fuglenes yngletid.

  8. Opsæt falske fugle
    Flere med små søer eller fiskedamme sætter gerne en fiskehejre i plast op, ved søens bred. På samme måde kan du faktisk sætte en skræmmefugl op, fx en ugle eller en høg, i nærheden af terrassen. Dog kræver det af dig, at du flytter en smule rundt på plastikfuglen, da den levende af slagsen eller gennemskuer attrappen.

Mest læste artikler