Forskellen på gedehamse og hvepse
Af hvepse findes der flere grupper i Danmark, blandt andet bladhvepse, træhvepse, galhvepse m.fl. Hveps er den brede fællesbetegnelse for alle insekter af familien Vespidae.
I Danmark bruges betegnelserne gedehams og hveps ofte i flæng. Det kan man roligt fortsætte med, men strengt taget er der kun ca 10 ud af de mange danske hvepsearter, som kvalificerer sig til betegnelsen gedehams.
Bagkrop med sorte og gule striber
De danske arter af gedehamse har tværstribet bagkrop med sorte og gule eller rødlige striber. Nogle kan ret let kendes på særlige farvetegninger, men de fleste af arterne ligner hinanden til forveksling.
Som lægmand kan man bruge størrelsen som en indikator: virker en hveps ekstra stor er der en vis sandsynlighed for, at det er en gedehams. Den største art af gedehams, Vespa crabro, kan blive næsten 4 centimeter lang.Læs også: Hestebremser | Undgå bid og larver fra klæg og bremser
Gedehamsen lever i et-årige samfund
Gedehamse lever i et-årige samfund, der grundlægges af en dronning, som har overvintret på et loft, i en brændestabel, under løs bark el.lign. Så snart dronningen i april-maj vågner af vinterdvalen, begynder hun at se sig om efter et egnet sted at bygge boet. Det kan være under tage, i skure, i hule træer eller huller i jorden, men de kan også bygge mere frit i træer, buske eller hække.
Dronningen er alene i starten
 |
|
| Et karakteristisk rundt hvepsebo lavet af et papirlignende materiale. |
I den første månedstid er dronningen alene om det enorme arbejde med at hente byggemateriale, bygge boet, lægge æg og skaffe mad til larverne. Når de første arbejdere, som er sterile hunner, klækkes, overtager de alt det praktiske arbejde med udbygningen af boet og pasningen af larverne.
Hos nogle gedehamsearter bygges boet op som et rundt hvepsebo af et papirlignende materiale. Dette fremkommer typisk ved at gedehamsene tygger på træstumper, som processeres til en papirligende masse, som boet bygges af.
Dronningen forlader herefter ikke mere boet, men koncentrerer sig helt om at lægge æg. Boet kan derfor på få måneder udvikle sig til et samfund med hundreder eller tusinder af gedehamse.
Gedehamsen er et nyttedyr
Det er ikke gedehamse og hvepse, der flyver rundt fra blomst til blomst for at suge nektar til brug i deres bistader, samtidig med at de bestøver planterne. Det er honningbierne, der står for denne nyttige gerning.
Gedehamse er dog også nyttige dyr, som gør gavn ved at fortære store mængder af bladlus, larver, fluer og andre insekter, der kan optræde som skadedyr.
Om foråret og størstedelen af sommeren mærker man sjældent ret meget til gedehamsene, med mindre man generer dem. De har travlt med at bygge bo, samle føde og fodre larver.
Læs også: Alt om hestebremsen, klæge og deres parasitter
Gedehamsens samfund går i opløsning om efteråret
Hen på sommeren udklækkes en generation af hanner og kønnede hunner, som efter parringen overvintrer og grundlægger et nyt samfund næste forår. Det gamle samfund begynder herefter at gå i opløsning. Arbejderne sløser med pasningen af larverne og bliver efterhånden mere optagede af at tilfredsstille deres hang til søde sager i form af wienerbrød, syltetøj, sodavand, moden frugt o.lign.
Gedehams lever kun få uger efter boets opløsning
Dermed har vi den årligt tilbagevendende konflikt mellem gedehamsene og os. Denne forholdsvis korte periode indtræffer omkring august/september. Det er her, hvor vi kan risikere at uønsket tæt på både hvepse og gedehamse.
Vi vifter dem måske væk, og de forsvarer sig med deres smertefulde stik, men af og til stikker de også helt uprovokeret. Du må trøste dig med, at problemet løser sig selv i løbet af få uger, fordi arbejderne ikke kan overleve ret længe efter, at boet er gået i opløsning.
Gedehamsens slangelignende gift
Gedehamse er generelt ikke særligt aggressive, men de kan provokeres, hvis man kommer til at forstyrre dem i deres bo, eller i den nævnte ret kortvarige, anarkistiske periode i sensommeren.
Nogle mennesker er overfølsomme for gedehamsens slangelignende gift og kan derfor blive alvorligt syge eller i værste fald dø af et gedehamsestik. For langt de fleste vil det dog blot være en ubehagelig oplevelse. Bliver man stukket i halsen eller munden for eksempel kan hævelsen dog blive kritisk for alle.
Et stik fra en hveps eller gedehams anses for mere smertefuld end et tilsvarende fra en honningbi. Stikket fra den store gedeham, Vespa crabro, anses for særligt smertefuldt. Hvepse og gedehamse kan den i modsætning til honningbien stikke mere end en gang.
