Svirrefluer er harmløse
Trods deres “farlige” udseende er alle svirrefluer harmløse. De stikker ikke, for de har hverken brod eller andre effektive forsvarsmidler, men deres udseende beskytter dem mod at blive ædt af fugle og andre insektædere.
Kan kendes på store øjne og små “antenner”
Svirrefluer kan lettest kendes på deres store flueøjne og de små antenner, som v-formet rager frem foran dem. Hanner og hunner kan kendes fra hinanden på, at hannernes øjne sidder tæt sammen, hvorimod hunnerne har tydelig afstand mellem øjnene.
Havesvirreflue ses i skove og på marker
Almindelig havesvirreflue ses i hele landet langs vejkanter, på marker og enge, og i skove, parker og haver. Den er fremme fra april til november, men er kun talrig fra juli til september.
Fluen lever af pollen og nektar
Havesvirrefluen er blomstersøgende, og lever af pollen og nektar fra et meget stort udvalg af både vilde og dyrkede planter. Den spiller derfor en stor rolle som bestøver af mange blomster.
Kan æde hundredevis af bladlus i larvetiden
Æggene lægges i bladlusekolonier i træer, buske eller urter. Larverne, der klækkes efter et par dage, begynder straks at opsøge og udsuge bladlus. I løbet af larvetiden, der varer 7-10 dage, kan hver larve æde mange hundrede bladlus. Herefter forpupper de sig, og 10-15 dage senere klækkes en ny generation af havesvirrefluer.
De tre almindelige arter ligner hinanden
To andre almindelige arter, stor og lille havesvirreflue, ligner almindelig havesvirreflue så meget, at det i praksis er næsten umuligt at kende de tre arter fra hinanden i naturen.
