Sådan dyrker du vin i drivhuset

Drivhus

At dyrke vin er en videnskab i sig selv, men det er ikke ensbetydende med, at det skal være besværligt og næsten umuligt. Det kræver bare, at man gør sig klart, hvad det indebærer og hvilke forhold, vinen skal dyrkes under. Her får du de basale retningslinjer, der ruster dig til at dyrke vin i din egen have. 

Foto: istockphoto

Sådan dyrker du vin - de typiske spørgsmål

Hvem ville ikke gerne have adgang til egne vindruer? Her kan du finde svar på nogle af de typiske spørgsmål, der ville være i forbindelse med dyrkning af vin. Tryk på linket her under for at hoppe direkte til det ønskede emne, eller læs hele artiklen ved at rulle længere ned på siden.

1. Skal vinen plantes i eller udenfor drivhuset?

I og med at de fleste drivhuse har en forholdsvis dyb sokkel, kan det være en udfordring for de planter, der er plantet, selv at anskaffe sig den mængde vand og næring, de har behov for, i det tempo de har behov for.

Vin er en meget nøjsom plante. Derfor kan det være en idé at plante vinen udenfor drivhuset og føre planten indenfor efterfølgende. På den måde har vinen mulighed for at skaffe vand og næring i sit eget tempo.

2. Kan du plante vin i potter eller plantekasser?

Når det kommer til at dyrke vin, er der mange ting at tage med i sine overvejelser. Nogle vine egner sig bedre til bestemte forhold end andre. Men som hovedregel kan du sagtens plante vin i krukker eller plantekasser, det kræver dog en del mere pasning, end hvis stokkene står og “passer sig selv” i jorden i eller udenfor drivhuset.

Krukken eller plantekassen skal dog have en vis størrelse før, at vinen får de optimale voksebetingelser. 70 cm i diameter og 70 cm fra top til bund er minimum mål for en beholder, der skal dyrkes vin i. Husk også at vinen skal stå lunt i direkte sol. 

Beholderen skal have huller i bunden, der hver mindst er 8 mm i diameter, så vandet kan løbe fra vinen. Vin drukner meget nemt, hvis rødderne står i vand. Vin er utrolig afhængig af ilt til rødderne. Der skal dog en masse vand til, hvis planten skal kunne gro i en lukket beholder.

Sådan vander du din vin

Den nemmeste måde at se, om en vin mangler vand er ved at stikke en finger i jorden. Jorden må ikke tørre ud i vækstsæsonen altså i marts til november. Er jorden fugtig, når du mærker efter, skal vinen ikke vandes. Er jorden derimod tør, skal der vandes grundigt. Det er vigtigt, at vinen ikke sjatvandes.

Overvintring af vin i plantekasser

Om vinteren er vin, der er plantet i krukker eller plantekasser meget udsatte, når det gælder frost. Krukken eller beholderen skal pakkes ind i boblefolie eller fiberdug, så rødderne ikke er nær så udsatte for frost.

Derudover skal jorden holdes nogenlunde tør i vinterhalvåret. Gennemvand jorden ca. til nytår og igen sidst i februar. Jorden må hellere være til den tørre side end for våd.

Sådan planter du vin i en krukke eller plantekasse

  1. Først og fremmest skal din vin have en krukke for sig selv. Hvis du har flere planter, så plant hver vin i hver sin krukke.

  2. Sørg for at planten har fået nok væske inden du planter den. Sæt vinen i en spand og dæk rodklumpen med vand. Lad vinen trække vandet et par minutter og plant så vinen i beholderen, så overfladen af potteklumpen flugter med jorden i krukken.

  3. Husk at fjerne alt plastik eller potter som vinen kom i fra planteskolen. Umiddelbart efter plantningen, skal du vande med mindst 10 l vand – også selvom det regner.

  4. Du skal ikke beskære din vin det første år, lad planten beholde alt sin grønne vækst.  

3. Hvornår og hvordan skal du beskære din vin?

Vin er en kraftig plante, der vokser sommeren igennem og sætter mange blade, men få frugter. Derfor skal man beskære sin vin både sommer og vinter. 

Der er derfor noget, der bliver betegnet som vinterbeskæring og noget som sommerbeskæring. En vinplante kan deles op i hovedstamme og sidegrene. Nogle gange kan hovedstammen bestå af flere tykke, lange stammer i stedet for en enkel lang stamme, men de betegnes så som hovedstammer allesammen. 

Sidegrenene er de lange grene, der vokser ud fra hovedstammerne i løbet af sommeren og som er dem, drueklaserne sidder på. 

For at etablere sig bedst muligt og skabe et godt grundlag for at bære mange frugter, har vinen brug for al den energi, den kan få i det første leveår. Du skal derfor ikke beskære din vin det første år. Hvis planten får lov at etablere sig rigtig godt, får du en god og kraftig plante i de kommende år.

Når vinplanten er godt etableret og beskæringen skal påbegyndes, er der stor uenighed på emnet omkring, hvorledes vin beskæres korrekt. 

Komplet guide: Sådan skal en vin beskæres

Under vinterbeskæringen af din vin, skal du beskære senest mellem jul og nytår. I januar får vinen nemlig allerede forårsfornemmelser og sender saft ud i grenene. Derfor vil en for sen beskæring betyde, at der kommer blødninger fra grenene. Vinen tager dog ikke skade af at bløde, nogle vinbønder mener endda, at vinen har bedst af at bløde efter beskæringen.

Vinterbeskæring

1. Tilbageskæring af de lange sidegrene

Her skal du tage din beskæresaks og klippe hele de lange sidegrene af, så tæt på stammen at der kun er 1-3 knopper tilbage. Vinklaserne kommer på alle disse knopper og jo flere knopper der er, des mindre saft og kraft er der til den enkelte drueklase.

Grenen klippes nu til en spore, der har 2 knopper. De stubbe af sidegrenene, der nu sidder tilbage med 1-3 knopper på, kaldes sporer.

Langs hovedstammerne sidder der nu en række sporer, med 1-3 knopper på. Afstanden mellem sporerne skal afpasses efter, hvor mange knopper du har ladet sidde. Har du skåret sporen tilbage til 2 knopper, er det passende at have en sporeafstand på ca. 20 cm.

2. Fornyelse af sporer

I løbet af sommeren vil knopperne få blade og blomster, og vokse til én 3-4 meter lang gren med en drueklase på. Når du så når frem til det sene efterår og har høstet druerne, er den lange gren alene tilbage. Denne gren er jo vokset ud fra den gren, du beskar ned til en spore, året før. 

Denne lange gren kan du igen vælge at skære ned til en spore og gentage proceduren på den måde. Dette kan du gøre to år i træk, men det gælder om at holde sig så tæt på hovedstammen som muligt. Stammen leverer størst mængde saft og kraft til de sporer, der sidder direkte på hovedstammen.

Fornyelsen af sporer sker enten ved, at hver gang du sporebeskærer sin vin, klipper du helt ind til den inderste knop ved hovedstammen, så der kun efterlades én knop.

Eller ved at kigge efter på hovedstammen, om der er nye skud (vanskud), der er brudt frem. Dem kan man sporebeskære og lade dem erstatte de gamle sporer. Disse vanskud skal pilles af gennem hele sommeren, hvis man ikke vil bruge dem som sporer året efter, da de tager saft fra de sporer, der skal give druer. 

3. Udvælgelse af grene, der skal føre hovedstammen videre 

Det er dig, der bestemmer både størrelse og form på din vin. 

Du bestemmer dig for, hvilken sidegren, der skal have lov til at vokse videre i den retning du ønsker det, så bliver de stærkere år efter år. De andre sidegrene kan du klippe af til sporer. Bare husk på, at det er hårdt for vinen af øge hovedstammerne for meget på én gang.

Har du en enkelt hovedstamme på din vin, kan den øges med ca. 75 cm. Er der flere hovedstammer bør du ikke øge dem med mere en ca. 40 cm. pr. år. 

Sommerbeskæring

Sommerbeskæring af en vin foregår i foråret. Denne type beskæring drejer sig om de sidegrene, du skar af til sporer i efteråret. Knopperne er nu begyndt at pryde med blade og blomster, og når de små drueklaser viser sig, er det tid til sommerbeskæring. 

Alle de ranker, der ikke bærer druer klippes af, medmindre ranken skal bruges til spore eller en ny gren året efter. 

De klasebærende ranker klippes tilbage, så du efterlader seks eller syv blade på hver ranke, for hver klase, ranken bærer. Du kan eventuelt fjerne klase nummer to og så lade 6-7 blade gro herefter. Hver klase har brug for mindst 6-7 blade til at danne saft og sukker nok for at modne drueklasen. 

Hvis der ikke er nogle grønne blade til at opfange energi fra solen og omdanne den til energi, fejler produktionen af vindruerne. Husk at sommerbeskæringen foregår løbende hele sommeren og er en proces, der i den grad er besværet værd, når du står med en klase søde og modne druer.  

Sådan redder du en vinstok, hvis beskæring er gået galt

Hvis du har beskåret din vin forkert, kan det være en slags kompensation for de manglende blade, at lade de frugtløse ranker blive siddende indtil de sætter nye blade.

Du kan også kompensere for de manglende blade ved at fjerne nogle af drueklaserne; hellere 10 modne, store og søde drueklaser end 20 små, sure klaser.  

Fremover kan du følge disse tommelfingerregler, når det kommer til beskæring af en vinstok:

  • seks til syv gange så mange blade som drueklaser, og
  • alle blade bør være eksponeret for direkte sollys

4. Skal vin gro op af en væg eller en pæl?

Om du placerer beholderen langs væggen eller om vinen skal have en stok, at vokse omkring, har ingen betydning for udfaldet af frugten. Det er dog vigtigt at vinen har en støtte i sin vækst og en chance for at brede løvmassen ud over et større areal.

Så for at svare på overskriften; ja. I forhold til at plantens blade skal bruge sollys for at producere energi, er det vigtigt at man espalierer en vinplante, så alle tilbageblivende blade eksponeres for solens stråler. 

Et bud på en optimal højde for denne pæl, der skal støtte vinen vil være ca. 1,5 meter over jordoverfladen, og gerne gå helt ned til bunden af beholderen, så den står stabilt og sikkert.

Husk desuden at placere beholderen i læ. Vin er særligt udsatte i vind og blæst, da det er en høj vækst og derfor nemt vælter. Afhjælp eventuelt dette ved at vælge en beholder, der har en stor grundflade. Hellere en lav og bred plantekasse, end en høj og smal.  

5. Hvilken jord er bedst at dyrke vinstokke i?

Vin er ikke særlig næringskrævende og har brug for en jorblanding, der er vanddrivende. Lav derfor en blanding af ler- og kalkholdig jord og grus. 

I de fleste havecentre kan du købe ler, men hvis du har adgang til lerholdig havejord, kan dette også sagtens benyttes.

Når det kommer til gødning, er det bestemt ikke nødvendigt at bruge mere end en langtidsvirkende gødning i kvart eller halv dosering, der tilsættes jorden i april. Det første år er der ikke behov for at tilsætte gødning overhovedet. Denne type gødning kan du også spørge efter i dit havecenter.

Kunstgødning er dog ikke nødvendigt, hvis du har adgang til kompost og tilfører et 3-5 cm tykt lag øverst i beholderen.    

6. Hvornår skal du plante vin?

Du kan plante vin indtil der begynder at være frost i jorden. Den eneste regel er at vinen ikke må tørre ud de første par måneder. Derfor kan du ikke plante dem i vintermånederne, da du helst skal undgå at vande for meget i denne periode på grund af det kolde vejr. 

7. Kan man flytte en gammel vin?

Som hovedregel kan en gammel etableret vinplante kan ikke graves op, flyttes, og så gro videre et nyt sted. Hvis du alligevel vil forsøge dig med at flytte vinen, bør du gøre det i vinterhalvåret. Det vil sige fra omkring oktober til marts.

Når du graver vinen op, skal du sørge for at få så meget rod med som muligt. Pas meget på ikke at beskadige rødderne, og husk at vande den efter flytningen, også selvom du flytter den i oktober–november.

Det er en chance at tage, da de fleste vine vil afvise den nye jord. Men det betyder ikke at planten slet ikke kan “flyttes”. En alternativ løsning er at tage stiklinger fra planten og få dem til at gro.

Hvis du tager stiklinger fra planten og dyrker dem i februar-marts, vil de være vinterstiklinger. Sommerstiklingerne tages og plantes i august-september. 

8. Sådan planter du vinterstiklinger fra en gammel vin

  1. Find nye skud fra sommeren før, helst samme tykkelse som en finger. Klip dem af i en længde á 20-25 cm og sørg for at holde styr på, hvilken ende der vender mod roden. Sæt de afklippede stiklinger i glas eller en spand, med den rodvendte ende nedad, i takt med at du klipper dem af.

  2. Når du har klippet de stiklinger, du skal bruge, skal du plante dem i pottemuld i potter. 1-2 stiklinger i hver potte og kun lige akkurat toppen over jordoverfladen. Tryk jorden omkring stiklingerne godt til, og vand dem rigeligt så vandet løber fra pottens bund.

  3. Placér potterne et beskyttet sted, eventuelt i et koldt drivhus, en carport, garage eller andet. Stiklingerne må ikke tørre helt ud, men de har heller ikke godt af at være gennemvædede. I løbet af foråret, vil de små, nye planter spire og de skal herefter passes med vand og stilles lyst.

  4. Hen på sommeren, sidst i juni, bør de små vinplanter være klar til at blive plantet ud. Når planterne har fået en del rødder og kan holde sammen på potteklumpen, kan du plante dem ud på grostedet. Et tegn derpå er, at der stikker hvide rodspidser ud gennem drænhullet i den potte, de er plantet i.

  5. Vend potten på hovedet og vend forsigtigt potteklumpen ud i hånden. Hvis klumpen hænger sammen og er viklet ind i et etableret rodnet, er planten klar til at blive plantet ud. Hvis potteklumpen ikke hænger ordentligt sammen, skal den plantes om og derefter må du vente til jordklumpen er gennemvævet af rødderne.  

Sådan planter du sommerstiklinger fra en vin

Proceduren når du vælger at plante sommerstiklinger fra vinen, fremfor vinterstiklinger er egentligt den samme. Du skal blot fjerne alle blade, undtaget det øverste. Det øverste blad på vinen kan halveres ved at klippe det over på tværs, så kun den nederste del er tilbage.

Når du klipper det øverste blad på vinen over, nedsætter det plantens fordampning og vil forårsage nye skud til overraskende hurtigt at pible frem på den gamle stok. Der kan eventuelt forsøges med vinterstiklingerne i februar-marts og undgå at plukke den gamle vinstok, til man ved om det lykkes med plantningen af disse. 

Læs også: vinkøleskabe - sådan opbevarer du vin

9. Sygdomme i vin

Meldug

Det er en tilstand, der stopper druernes udvikling og med tiden sprækker de. Det sker ofte der, hvor druerne hænger meget tørt og i træk. Meldug er betegnelsen for en række sygdomme, der ligner hinanden og derfor bliver redt over samme kam. Meldug forårsager en hvid mel-agtig belægning på druerne og bladende.

Gråskimmel (Botrytis cinerea)

Denne sygdom er en svamp, der danner store mængder luftbårene sporer på dødt plantemateriale. Hvis planterne har sårbare steder, er det ofte her sygdommen sætter ind. Dette kan eksempelvis være i blomsterne eller de modne frugter, der er gået i stykker.

Vinskimmel (Plasmopara viticola)

Vinskimmel er en svamp, der overlever vinteren i hvilende sporer på smittede døde blade. Når det regner om foråret, vækkes sporerne, og de springer op på planterne med regnens dråber og smitter således på ny. Nye sporer spredes med vinden og smitter andre planter.

Der er i de senere år begyndt at dukke en række nye sygdomme op, som rammer vinplanter. Det er altid en god idé at holde et vågent øje med din vin og sikre dig, at planterne er sunde og raske. 

10. Vin, der egner sig specielt godt til dyrkning i drivhus

  • Vitis hybrid 'Himrod'
  • Vitis hybrid 'Schuyler'
  • Vitis vinifera 'Osella'
  • Vitis vinifera 'Muscat Bleu'
  • Vitis vinifera 'Galanth'
  • Vitis vinifera 'Nero'

På vores forum kan du også finde gode råd om, hvordan du bedst muligt dyrker vindruer i haven. Læs om andres erfaringer med vin her. Du kan også spørge andre om råd eller lære af andres erfaringer omhandlende andre projekter i haven, huset eller noget helt tredje.

Kilder: Havenyt.dk, Plantetorvet.dk, vitavini.com, udedanmark.dk

28. marts 2017
Mere om Drivhus

Genial idé: Udvid din tomatsæson

Drivhus Få maksimalt udbytte af dine tomatplanter med dette smarte trick.

Sådan får du det optimale ud af dit drivhus

Drivhus Du kan dyrke forbløffende mængder varmekrævende grøntsager i drivhuset, men det kræver, at du griber det rigtigt an.

Kom godt i gang i drivhuset

Drivhus Udnyt drivhusets beskyttede klima til at tyvstarte din egen produktion i det tidlige forår. Start forårsrengøringen af drivhuset og udnyt...

Gråskimmel ligger på lur i drivhuset

Drivhus Det lune vejr har holdt gråskimmelen væk, men den har nu sat dit umiskendelige lådne præg på både agurk- og tomatbladene.

En fast hånd til græskar og melon

Drivhus Den forsøgsvist plantede melonplante har ikke vist sig fra sin bedste side.

For mange blomster i drivhuset

Drivhus Høsten er i gang i drivhuset. Det er så lækkert. Tomatplanterne er dog udfordret, og der må tages skrappe midler i brug.

Bladlus i brusebad

Drivhus Drivhuset har været alene hjemme den forgangne uge - det har resulteret i overdimensionerede skoleagurker, besøg af myrer og bladlus.

Gråskimmel under observation

Drivhus Lotte Bjarke har netop fundet de første pelsbelagte tegn på gråskimmel i drivhuset. Se her, hvordan hun bekæmper svampesygdommen.

Nu skal tomathøsten sikres

Drivhus Tomatsæsonen er lang i Danmark, og der har været fuld gang i tomatproduktionen i drivhuset hos Lotte Bjarke. Nu er det tid til, at tomathøst...

Tomater med grønne nakker

Drivhus Tomaterne har ikke haft de bedste betingelser i denne kølige sommer, men de seneste ugers varme har sat skub i tomaterne i drivhuset.

Få et orangeri som på 1800-tallets danske godser

Drivhus Et orangeri kan meget mere end et drivhus. Det fungerer som et ekstra, smukt rum året rundt, og du kan dyrke masser af planter, som ikke...

Sjove krydderurter i drivhuset

Drivhus Haveekspert, Lotte Bjarke, holder meget af at have en masse forskellige krydderurter i drivhuset. I år har hun forsøgt sig med nogle sjove...

Agurketid lige om hjørnet

Drivhus For Lotte Bjarke er det tid til at plante agurken ud, så den kan få mere plads. Agurkplanten får en tomatspiral at klatre i, der fungerer ligeså godt til agurken som til tomater.

Gør drivhuset klar til tomat, peberfrugt og agurk

Drivhus idényts haveekspert Lotte Bjarke har gjort drivhuset klar til tomat-, peber,- og agurkeplanter. Hun anbefaler en siveslange som den optimale...

Lav et drivhus på få kvadratmeter

Drivhus Byg dit eget drivhus, hvor du kan dyrke de lækreste grøntsager. Se her, hvordan du kan bygge dit eget drivhus på kun to kvadratmeter.