Røde blomster i bedet

Bedene skal brænde. Rigtig røde blomster sender glade og varme signaler. Det bliver nyt på en “gammel" måde. Her får du gode røde valg.


Chelsea Flower Show 

Elsker du røde blomster? Så sæt fyr og flamme på din have med fantastiske røde planter.
Det brandvarme budskab kommer blandt andet fra verde­ns største blomsterudstilling, Chelsea Flower Show i London. Der har de haft fokus på rødt i nogen tid, og DET plejer at sprede sig til resten af verden, når blomster-producenterne har haft tid til at følge trenden.
Og er du til at følge ideen, så skal der knald på den røde nuance, planterne skal være dybtrøde – som en solmoden tomat.

Flamme rød

Der findes mange røde blomster, men egentlig ikke så mange planter, som bærer netop denne flammende røde nuance, der gør sig så godt. Men du KAN finde perlerne med den rigtige glød. Ikke mindst når det gælder roser.

Jeg kender ingen nutidig rose, der er så smuk som rosen “Ingrid Bergman”. En super-stjerne med det rødeste røde fløjlsskær. Og når jeg nu er i gang – ingen klatrerose så glødende som “Flammentanz”.

Når det kommer til buskrosen, er mandarin-rosehybriden “Geranium” smuk. Ud over den lækre varmtrøde nuance og enkle blomster bærer den også store, iøjnefaldende orange-røde hyben i efteråret.

Røde favoritter

I den store skare af løgvækster er det først og fremmest tulipanerne, der findes i rød. Og her er ganske mange at vælge mellem lige fra de små, tidlige botaniske til de heftige papegøjetulipaner, der blomstrer senere på
sæsonen.

En høstblomstrende seværdighed blandt løgvæksterne er den berømte dahlia “Bishop of Llandaff”, som bærer blomster i den rette røde farve og med purpurfarvede blade, som passer så fint sammen med rød.

Kun få pæoner har ildrøde blomster, men to skal have opmærksomhed: Den “nye” hybrid “Christina”, designet af Hermann Krupke og Henry Bockstoce med fyldte, kæmpestore blomster med en meget perfekt form. Sæsonens sidst blomstrende pæon i denne farve. Forskellige liljer findes også i virkelig flammende røde nuancer.

En af de rødeste stauder til rådighed er den gamle studenternellike. Den populære daglilje er også dukket op i udsøgte nuancer af rød. Red Rudbeckia tilhører fx de sent blomstrende havejuveler.

“Tomatsuppe”

Nye amerikanske sorter findes i overraskende farver som sorten “tomatsuppe”. Navnet taler for sig selv! Havesnobberne mener, at de knaldrøde planter er svære at kombinere med andre blomstrende vækster. De er for dominerende, for vulgære. Sludder, mener jeg. Vælg enten selskab, der beroliger dem, eller planter, der fremhæver deres skinnende styrke. Jeg synes hvid er et lækkert match, ligesom orange og gyldne toner som laks og abrikos.

Mest læste artikler