Pas på! Disse giftige planter er lette at forveksle med spiselige

Mange nyder at gå på jagt i den danske natur efter spiselige vilde planter, vi kan bruge i vores madlavning. Visse spiselige planter er dog lette at forveksle med spiselige. Læs, hvordan du undgår at tage fejl.

Planter der kan forveksles med ramsløg

Ramsløg er en dejlig ingrediens i madlavningen med en smag der minder om en blanding af hvidløg og purløg. Ramsløg vokser mange steder i den danske natur og har en meget kraftig lugt af hvidløg. Dog skal du være opmærksom, hvis du går på jagt efter ramsløg i naturen, da planten let kan forveksles med planterne høsstidløs og liljekonval.

Høsstidløs står i foråret med blade, som gør at den ligner ramsløg. Planten blomstrer i efteråret med lilla blomster og kan være dødeligt giftig.

Læs også: Få succes med figentræer i danske haver

Liljekonvaller blomstrer i foråret med hvide små klokkelignede blomster og kan kendes på, at de er rødlige på den nederste del af stilken. Både høsstidløs og liljekonvaller har en væsentlig mildere duft af hvidløg end ramsløg.

Hyldeblomst

Almindelige hyldetræer blomstrer med hvide blomster om sommeren, og kan høstes til at lave skøn hyldeblomstsaft. Hylden har store grønne blade og en stor skærm af spiselige blomster. Den almindelig hyld kan dog forveksles med sommerhyld. Sommerhyld dufter og smager anderledes og kan give mavepine, hvis den bruges til saft eller indtages på anden hvis. Du kan kende forskel på de to planter ved, at sommerhylden har en mindre skærm af blomster, smallere blade og i nogle tilfælde kan blomsterne være lyserøde.

Læs også: Tag ud og pluk hyldebær

Læs også: Guldregn – sådan dyrker du guldregn som træ og busk

Læs også: Skvalderkål – 8 effektive måder at bekæmpe ukrudtet på

Undgå bregner

Der er mange forskellige arter af bregner i den danske natur. Mange af dem er dog sundhedsskadelige og det kan være svært at kende forskel på hvilke bregner der er giftige og hvilke der er spiselige. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at du ikke indsamler og spiser bregner fundet i naturen.

Læs også: Tag ud og pluk hyldebær

Ærter og guldregn

De grønne ærter smager friskt og er en god snack. Ærter kan dog forveksles med guldregn, som er giftig. Guldregn har små bælger med frø som ligner små ærter. De kan kendes ved deres brunlige lange flade bælge og gror på træer, hvorimod ærter gror nær jorden på planter.

Læs også: Liljekonval – Den giftige plante med de klokkeformede blomster

Ribs og Kvalkved

De røde syrlige ribs vokser i mange danske haver og kan bruges til alverdens lækre opskrifter. Ribs kan dog forveksles med kvalkved som kan ligne ribs men har en grim smag, kan virke kvælende og er giftige. Kvalkved kan hovedsageligt kendes på at stænglen, som bærrene sidder på, er rød, hvorimod den er grøn på ribs. Derudover sidder kvalkved i en kort halvskærm mens ribs hænger i klaser.

Persille

Bredbladet persille bruges ofte som smagsingrediens i alt fra salater og pestoer til marinader og varme retter. Pas dog på ikke at forveksle den bredbladede persille med hundepersille, som ofte findes i form af ukrudt i havens urtebede. Hundepersillen er giftig, smager dårligt og kan kendes på dens krone med hvide blomster.

Læs også: Sådan får du succes med persille i din køkkenhave

Læs også: Dyrk din egen basilikum

Kørvel

Vild kørvel er en krydderurt med en mild smag af lakrids og en let duft af persille. Den ligner dog desværre skarntyde og de to planter vokser ofte mellem hinanden, som kan gøre det svært at kende forskel på dem. Skarntyde er en giftig plante og kan kendes på dens rødspættede stængel, som ikke findes hos kørvel.

Kilde: Fødevarestyrelse og Samvirke.dk

Mest læste artikler