Næsten magi: Sådan farver du roser

Dette fascinerende trick giver dig mulighed for at farve hvide roser – ikke kun i én farve, men også flere nuancer på en gang.

Sådan farver du hvide roser med frugtfarve


Farvede roser er en fin værtindegave

Dette lille eksperiment er nok ikke noget, man vil kaste sig ud i hvert andet øjeblik, men at lave en enkelt buket eller to i løbet af sommeren kan være virkelig sjovt.

Læs også: Roser – sådan får du succes med de 6 mest populære rosentyper

Desuden er det en genial og kreativ idé til en værtindegave.

Sådan farver du hvide roser med frugtfarve

1. Du skal bruge helt hvide roser med forholdsvist lange stængler.

2. Roserne suger farven til sig via vand med frugtfarve. Hvis du vil have multifarvede roser, skal du vælge stærke kontrastfarver.

3. Se på illustrationen herunder, hvordan du skærer rosens stængel med en skalpel eller skarp, lille kniv. Stænglen skal splittes i det antal farver, du vil have.

4. Placér de splittede stængler i glassene med farver som vist på illustrationen. Brug for eksempel sugerør eller noget andet til at stabilisere dem. Herefter skal du vente i ca. 24 timer på den komplette forvandling. Tag fotos undervejs – det er et lille tryllenummer!

Kilde: Home Esthetics

Mest læste artikler