Kløver i staudebedet eller som bunddække

Kløver er ikke bare noget, der vokser i græsplænen eller på marken. Det kan også være planter, der kvikker op i et staudebed med store smukke blomster. Kløver, trifolium, er en artsrig gruppe med over 240 forskellige arter.


Kløver er hårdføre og kan formeres fra frø

Kløver er fuldt hårdføre planter, der tåler al slags vejrlig. Planterne kan formeres fra frø, eller større grupper af planter kan deles og genudplantes i løbet af foråret.

Kløver som stauder

Havesorter af kløver som stauder er nu til at få fra visse planteskoler, og de kan enten indgå i staudebedet som kønne oprette blomstrende stauder eller som bunddække med kønt bladløv.

Kløver gavner den magre jord i haven

Kløver har den egenskab, at planterødderne kan opsamle luftens frie kvælstof og omsætte det til næring i planten. Den gavner på denne måde en mager jord.

Krybende kløver

Kløver er fuldt hårdføre planter, der tåler al slags vejrlig. Planterne kan formeres fra frø, eller større grupper af planter kan deles og genudplantes i løbet af foråret.

Kløverplanter fra andre lande kan indgå i haven som prydplanter: fx. den krybende art Trifolium repens. Sorten “Purpurascens Quadrifolium” er en krybende plante fra Europa, der får smukke mørkebrune blade med grøn kant. Den blomstrer med små hvide ærtelignende blomster.

Kløver smager godt

Interessen for at bruge blomster i maden er skærpet, og alle kløverblomster kan pynte på desserter og bagværk. Blomsterhovedet pilles fra hinanden og drysses over. Tørrede blomster kan indgå i urtete.

Kløver, der kan trives i haven

  • Fjerkløver, Trifolium rubens. En op til 60 cm høj staude, der blomstrer fra juni og til august med lillarøde fjerlette blomster.
  • Trifolium repens “Purpurascens quadrifolium” bliver ca. 20 cm høj og får cremehvide blomster. Den blomstrer især fra juni og til august.
  • Trifolium canescens får store hvidgrå blomster fra juni og til august.Trifolium incarnata er en kløverart fra Italien, der får cremegule blomster fra juni og til august og bliver op til 50 cm høj.

Kløver som jordforbedring

Jordkløver, Trifolium subterraneum, er en kløverart, der bruges som grøngødningsplante. Dvs. at planten dyrkes for at forbedre jorden. Ved at så kløver kan jordstruktur og næringsindhold forbedres. Andre arter af kløver, der bruges til grøngødning, er aleksandrinekløver, Trifolium alexandrinum, samt blodkløver, Trifolium incarnatum.

Mest læste artikler