Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst.
Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst. Foto: istockphoto

Kaprifolie - den hårdføre og velduftende slyngplante

Kaprifolie er en populær slyngplante til pergolaer, stakitter og hegn, pga. duften og den hurtige vækst. Kaprifoliens lange, tynde stængler slynger sig højre om buske og træer, at unge træer kan få spiralform og blive uanvendelige som gavntræ. Derfor ses kaprifolien i naturen som ukrudt, der må bekæmpes.

Kaprifolie hører til gedehamsfamilien

Kaprifolie er den bedst kendte plante af gedebladfamilien. Navnet gedeblad kendes helt tilbage til år 1546 og er nedsættende ment.
 
Der findes i dag et utal af arter og sorter, der plantes i haverne. To vildtvoksende arter i naturen, som der i dag er forædlet fine sorter fra, er vild kaprifolie (Lonicera periclymenum) og dunet gedeblad (Lonicera xylosteum).

Slyngplantens blomster kan spises

Flere sorter har dejlig blomsterduft, og af blomsterne kan der laves en skøn limonade, og blomsterne kan spises som dekoration på desserter og bagværk.
 
Men de røde, gule eller sorte bær, som kommer i løbet af efteråret, er giftige. Nogle arter af kaprifolie er stedsegrønne, andre er løvfældende. Da de løvfældende kaprifolier springer tidligt ud, er de også blevet kaldt for vintergrønt.

Kaprifolier tåler blæst og skygge

Kaprifolier er hårdføre planter, der tåler kraftig blæst og de trives både i sol og skygge, og klarer sig fint sammen med andre konkurrerende rødder fra buske og træer.
 
Alle arter af gedeblad får en riset tæt vækst, der ikke kan ændres på ved beskæring.
 
Planterne vil helst vokse frit uden indgreb fra saks og kniv, men de tåler sagtens en kraftig tilbagebeskæring, hvis de er blevet alt for store.

Frostdøde skud fjernes om foråret

De stedsegrønne arter kræver et eftersyn om foråret, hvor frostdøde skud fjernes. Kaprifolie danner hurtigt en tæt bevoksning, der skaber læ og skærmer mod indkig.
 
Planten er god som fuglekrat, da busken giver gode redemuligheder, og fugle elsker de giftige bær. De dyrkede arter af kaprifolie har ikke alle danske navne.

Arter og hybrider

  • Ægte kaprifolie (Lonicera caprifolium). Frodig slyngplante. Kan blive op til 4 m høj med grøn overside og blågrøn underside. Blomsterne er gullighvide og kommer i maj/juni. Frugten er et orangerødt bær.
  • Stedsegrøn kaprifolie (Lonicera henryi) er en vintergrøn slyngplante, der udvikler gulligtrøde blomster i juli/august. De ærtestore bær bliver sorte og er ret dekorative.
  • Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum), tidligere kaldet almindelig gedeblad. Slyngplante, der bliver op til 15 m lang. Blomsterne kommer i juni/august, og de er lysegule og rødgule med kraftig duft. Bærrene er modne i august og spises af mange fugle.
  • Myrtegedeblad (Lonicera nitida), en stedsegrøn busk, der egner sig godt som lav kant og hækplante. God til indramning af bede og som bund under større buske. Af sorter kan bl.a. ‘Elegant’ anbefales.
  • Syrengedeblad (Lonicera syringantha). En spæd busk, op til 1,5 m høj og med tynde grene, der bliver noget hængende og giver busken en rund form. Syrenduftende rosa blomster, som siden udvikler dekorative røde bær. Bruges i busket eller som solitærplante.
  • Tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica). En hårdfør busk, op til 3 m høj med mange blomster efterfulgt af røde bær. Blomsterfarve afhænger af sort. Busken kan bruges som hæk med tidligt udspring. Af sorter anbefales ‘Arnold Red’, ‘Lota’og ‘Lavsas’. Hybrider
  • Lonicera x brownii er en svagt slyngende busk, der bliver ca. 3 m høj. Blomsterne er orangerøde og kommer fra juni til september. Sorten ‘Dropmore Scarlet’ får højrøde blomster uden duft.
  • Guldkaprifolie (Lonicera x tellmanniana). En kraftigtvoksende hårdfør plante, der bliver indtil 6 m. Blomsten er orange/ guldgul og dufter skønt. Den kommer i maj/juni. Bærret er orangefarvet.
  • Lonicera x heckrottii er en svagt slyngende busk, der bliver indtil 3 m med orangerøde blomster og røde bær. Blomsterne er samlet i toppe og kommer fra juni til september.

Gammel overtro om den første blomst

Det seje ved er blevet anvendt til bl. a. spadserestokke, og piberør. Trækullet er blevet brugt til krudt. Ifølge gammel overtro skal man lægge den første blomst af kaprifolie i sin pung, så vil den aldrig blive tom. Da gedebladsfamilien er en artsrig familie, må det anbefales at gå på planteskole før køb.
14. april 2006
Mere om Planter

Plant dine stauder i grus – og slip for ukrudt og tørkeplagede...

Der er flere gode grunde til at anlægge et staudebed i grus. En af de største gevinster er, at det er nemt at holde - men et grusbed er også modstandsdygtigt over for varme somre og tørke. Se hvordan du anlægger et grusbed her. 

Sådan får du succes med roser sat om vinteren

Vil du have succes med dine roser, er januar og februar den bedste tid at plante i, så længe jorden er til at komme i. Der er nemlig mange...

3 blomsternyheder der vil forskønne dit efterår

Efteråret er kommet, og det samme er tre skønne nyheder fra planteriget. Se, hvilke nye blomster og buske du skal plante i din have her.

Skab hyggelige udeområder med plantekasser

Med plantekasser kan du hurtigt forvandle dit uderum til en indbydende oase. Giv din have, terrasse eller altan nyt liv med alt fra farverige blomster til smagfulde krydderurter. Se alt, hvad du kan dyrke her - og få inspiration til, hvordan du kan indrette plantekasserne i din have.

Sådan forlænger du jordbærsæsonen i din have

Jordbær i haven kan være en kort fornøjelse. Men følger du vores opskrift, så kan du høste længe.

Danmarks 5 giftigste svampe – disse svampe må du IKKE spise

Inden du går på jagt efter svampe i de danske skove, kan det være en rigtig god ide at få et overblik over, hvilke svampe du skal holde dig...

Spiselige blomster - Den ultimative liste over blomster du kan...

Spiselige blomster kan øge det visuelle såvel som smagsoplevelsen i alt fra dine salater til kager. Her finder du den ultimative liste over blomster du kan bruge i din madlavning - og dem du absolut ikke må bruge, og to lækre opskrifter, så du kan komme i gang med at bruge blomster i maden med det samme.

Få succes med figentræer i danske haver

Med en god plads i solen gror figentræet fint i Danmark. Sørg dog altid for at vælge sorter, der allerede har båret frugt i Danmark. For...

Få den frodigste have: Sådan får du succes med dine blomsterløg

Vil du have en frodig og farverig forårshave, er det nu, du skal lægge blomsterløg. Få det optimale ud af de små knolde med otte sikre tips.

5 overraskende rester du kan omdanne til smukke planter

Det er ikke kun avocadostenene, du skal gemme. Faktisk er der mange smukke planter til dine potter, der venter på at blive dyrket, hvis du bare ved, hvad du skal gå efter.

Disse 10 krydderurter kan overleve vinteren udenfor

Friske krydderurter er fantastiske at have stående ­i haven – både til pynt og madlavning. Men efterhånden som vejret bliver koldere, er...

Farven på blomster fortæller noget om, hvordan de dufter

Ny stor videnskabelig undersøgelse afslører, at blomster kan bruge farver i et hidtil ukendt omfang til at lokke insekter til.

Sådan holder du fast i løgplanternes magi

Blomstrende løgplanter er skønne i vindueskarmen om vinteren, især omkring juletid. Men hvordan bevarer man energien i forårsbebuderne?

Det kan du bruge dine nedfaldsæbler til

Det er synd bare at smide nedfaldsæbler ud. Hvis de bliver brugt på den rigtige måde, kan de bruges til alt fra most til kompost. Det er...

Tag forskud på foråret med blå løgplanter i haven

Forårsløg findes i en lang række arter og sorter med netop den helt specielle blå farve, som er så velkommen efter en farveløs vinter....

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.