Kaprifolie – den hårdføre og velduftende slyngplante

Kaprifolie er den bedst kendte plante af gedebladfamilien. Navnet gedeblad kendes helt tilbage til år 1546 og er nedsættende ment.

 

Der findes i dag et utal af arter og sorter, der plantes i haverne. To vildtvoksende arter i naturen, som der i dag er forædlet fine sorter fra, er vild kaprifolie (Lonicera periclymenum) og dunet gedeblad (Lonicera xylosteum).

Slyngplantens blomster kan spises

Flere sorter har dejlig blomsterduft, og af blomsterne kan der laves en skøn limonade, og blomsterne kan spises som dekoration på desserter og bagværk.

 

Men de røde, gule eller sorte bær, som kommer i løbet af efteråret, er giftige. Nogle arter af kaprifolie er stedsegrønne, andre er løvfældende. Da de løvfældende kaprifolier springer tidligt ud, er de også blevet kaldt for vintergrønt.

Kaprifolier tåler blæst og skygge

Kaprifolier er hårdføre planter, der tåler kraftig blæst og de trives både i sol og skygge, og klarer sig fint sammen med andre konkurrerende rødder fra buske og træer.

 

Alle arter af gedeblad får en riset tæt vækst, der ikke kan ændres på ved beskæring.

 

Planterne vil helst vokse frit uden indgreb fra saks og kniv, men de tåler sagtens en kraftig tilbagebeskæring, hvis de er blevet alt for store.

Frostdøde skud fjernes om foråret

De stedsegrønne arter kræver et eftersyn om foråret, hvor frostdøde skud fjernes. Kaprifolie danner hurtigt en tæt bevoksning, der skaber læ og skærmer mod indkig.

 

Planten er god som fuglekrat, da busken giver gode redemuligheder, og fugle elsker de giftige bær. De dyrkede arter af kaprifolie har ikke alle danske navne.

Arter og hybrider

• Ægte kaprifolie (Lonicera caprifolium). Frodig slyngplante. Kan blive op til 4 m høj med grøn overside og blågrøn underside. Blomsterne er gullighvide og kommer i maj/juni. Frugten er et orangerødt bær.
• Stedsegrøn kaprifolie (Lonicera henryi) er en vintergrøn slyngplante, der udvikler gulligtrøde blomster i juli/august. De ærtestore bær bliver sorte og er ret dekorative.
• Vild kaprifolie (Lonicera periclymenum), tidligere kaldet almindelig gedeblad. Slyngplante, der bliver op til 15 m lang. Blomsterne kommer i juni/august, og de er lysegule og rødgule med kraftig duft. Bærrene er modne i august og spises af mange fugle.
• Myrtegedeblad (Lonicera nitida), en stedsegrøn busk, der egner sig godt som lav kant og hækplante. God til indramning af bede og som bund under større buske. Af sorter kan bl.a. ‘Elegant’ anbefales.
• Syrengedeblad (Lonicera syringantha). En spæd busk, op til 1,5 m høj og med tynde grene, der bliver noget hængende og giver busken en rund form. Syrenduftende rosa blomster, som siden udvikler dekorative røde bær. Bruges i busket eller som solitærplante.
  
• Tatarisk gedeblad (Lonicera tatarica). En hårdfør busk, op til 3 m høj med mange blomster efterfulgt af røde bær. Blomsterfarve afhænger af sort. Busken kan bruges som hæk med tidligt udspring. Af sorter anbefales ‘Arnold Red’, ‘Lota’og ‘Lavsas’. Hybrider
• Lonicera x brownii er en svagt slyngende busk, der bliver ca. 3 m høj. Blomsterne er orangerøde og kommer fra juni til september. Sorten ‘Dropmore Scarlet’ får højrøde blomster uden duft.
• Guldkaprifolie (Lonicera x tellmanniana). En kraftigtvoksende hårdfør plante, der bliver indtil 6 m. Blomsten er orange/ guldgul og dufter skønt. Den kommer i maj/juni. Bærret er orangefarvet.
• Lonicera x heckrottii er en svagt slyngende busk, der bliver indtil 3 m med orangerøde blomster og røde bær. Blomsterne er samlet i toppe og kommer fra juni til september.

Gammel overtro om den første blomst

Det seje ved er blevet anvendt til bl. a. spadserestokke, og piberør. Trækullet er blevet brugt til krudt. Ifølge gammel overtro skal man lægge den første blomst af kaprifolie i sin pung, så vil den aldrig blive tom. Da gedebladsfamilien er en artsrig familie, må det anbefales at gå på planteskole før køb.