De fleste klokkeblomster er nemme at dyrke og trives i en moderat næringsholdig og porøs jord, hvor de blomstrer over en lang periode.
Sagnet om den blå klokkeblomst
Et gammelt italiensk sagn fortæller, at en præst bad om et tegn fra Gud, så han kunne byde sine kirkebørn velkommen til kirken. I en drøm så han Jomfru Maria, der viste ham den blå klokkeblomst. Præsten var ikke sen. Snart formede han en kirkeklokke efter klokkeblomstens form, så det er den smukke blomst, der har givet inspiration til alle kirkeklokker.
Der findes mere end 300 arter af klokkeblomsten
I slægten Campanula, som er den latinske betegnelse for klokkeblomst, findes der over 300 arter. Klokkeblomsterne er enten en-, to-årige eller stauder. Nogle af dem er stedsegrønne og trives bedst under køligere himmelstrøg, mens andre af dem er mere varmekrævende.
Rapunselklokke
Campanula rapunculus. Denne klokkeblomst er en gammel køkkenurt. Den har også været dyrket i vore bedstemødres haver, og blev fx brugt i suppe og som kaffeerstatning. Den bliver ca. 30 cm høj og blomstrer i haven i juli og august.
Mælkeklokke
Campanula lactiflora. Planten stammer fra Kaukasus og Lilleasien. Det er en kraftig og høj staude, der kan blive op til 150 cm. Den trives lige godt i fuld sol som i halvskygge, og der findes sorter med lyserøde, lyseblå og blåviolette blomster. Den blomstrer fra juni og langt hen i august
Smalbladet klokke
Campanula persicifolia. Denne klokkeblomst er spinkel af vækst og blomstrer i juni og juli. Den har en vintergrøn bladroset og er en 60 til 80 cm høj staude, der vil være god at sætte i staudebedet eller mellem roserne. Den vil også egne sig i den vilde blomstereng, hvor den let sår sig selv.
Ballonklokke
Platycodon grandiflorum. Den har fået sit navn efter knoppernes ballonform. Ballonklokke danner tætte puder, og hver stilk bærer sin blomst. Den blomstrer i juli-september og bliver 30 til 40 cm høj. Der findes sorter med lyseblå eller rosa blomster.
Karpaterklokke
Campanula carpatica. Stammer fra Karpaternes kalkrige bjergegne. Den bliver 10-30 cm høj og blomstrer i juni-august. Tuerne er kønne, indtil frosten kommer, og den egner sig fint til stenbede, da den er nøjsom. Den trives fint på sandjord, men foretrækker en veldrænet jord og masser af sol.
Krybeklokke
Campanula portenschlagiana . Vintergrøn og tuedannende. Stammer fra Kroatien og får blå/blålilla blomster på ca. 15 cm høje stilke. Krybeklokke trives bedst i stenbede og blomstrer i juni og juli. Denne sort kræver ikke særlig megen pleje og tåler omplantning.
Bredbladet klokke , Campanula latifolia. Kan blive op til 120 cm høj. Bladene er ægformede, blomsterne store og violetblå, og de kommer til blomstring i juli og august. Efter afblomstring fjernes de tørre frøstande. Planten trives både i fuld sol og i skygge. Den kan behøve opbinding, når den står i blomst.
