Alpeviol på afveje

Der er langt fra alperne til din have, men de søde, små alpevioler, der lyser op forår eller efterår, trives i dansk muld. Almindelig alpeviol, Cyclamen persicum, er ikke hårdfør i det fri i Danmark, men arterne Cyclamen coum og Cyclamen hederifolium er.


Kræver ikke et bjerg i baghaven
Selvom alpeviolerne af arterne Cyclamen coum og Cyclamen hederifolium ønsker sig vækstbetingelser, der minder om dem på deres naturlige voksesteder, behøver du ikke have et bjerg i baghaven for at dyrke alpevioler.

To sæsoner
Arterne minder meget om hinanden med deres små, elegante blomster med bagudvendte kronblade. Blomsterne er kun et par cm store, men lyser op med deres pink, rødlilla eller hvide farver. Ikke mindst, hvis de stille og roligt får lov til at brede sig, så de danner et sødt blomstertæppe i deres respektive sæsoner.

Blomster for- og efterår
Og det er m.h.t. blomstring, at arterne er forskellige. Cyclamen coum blomstrer i det tidligste forår, hvorimod Cyclamen hederifolium vælger efteråret. Du kan altså dyrke begge arter i din have, hvis du holder af alpevioler, for så får du to sæsoner med blomstrende planter. Knoldene lægges i
en dybde på 5-10 cm et lunt sted i haven.

Let og porøs jord
Det vigtigste er, at jordbundsforholdene er i orden, og her skal du skele til plantens naturlige voksested. I alperne er jorden let og porøs, og overskydende vand dræner hurtigt væk. Er jorden for våd for længe af gangen, rådner knolden simpelthen.

Bland jorden med bladkompost
Jorden kan med fordel blandes med bladkompost, men det er ikke nogen god idé at ty til sphagnum for at forbedre jorden. Sphagnum har nemlig en lav pH-værdi, og det bryder alpevioler sig ikke om. Til gengæld sætter de stor pris på et kalktilskud, hvis jorden ikke fra naturens hånd er kalkholdig.

Fred og ro
Alpeviolen er en knoldplante, men ikke en af dem, der skal graves op og flyttes rundt. Når først knoldene er lagt, sætter de pris på fred og ro. Får de det, blomstrer de mere og mere rigt år for år. Samtidig danner planterne også frø, der ofte spirer og dermed gradvist forøger bestanden.

Myrerne flytter alpeviolens frø
Der kan dukke nye planter op på overraskende steder, fordi myrerne er vilde med alpeviolernes frø. Frøene er nemlig dækket af et sukkerlag, som myrerne guffer i sig. Når sukkerlaget er væk, mister myren interessen, og frøet er parat til at spire der, hvor myren har båret det hen.

Alpeviol til efterårskrukken
De storblomstrede alpevioler sælges normalt som stueplanter, men de har også alle de egenskaber, der skal til for at være gode krukkeplanter. Faktisk trives de bedst og holder længst ved kølige temperaturer, så prøv at plante alpevioler i efterårets krukker. Planterne blomstrer, indtil frosten bliver for hård, men kan holde rigtigt længe, hvis krukken placeres lidt beskyttet nær huset og under et udhæng.

Friske knolde
Det er ikke svært at dyrke alpevioler, hvis du vel at mærke kender et par små fif. Alpevioler er knoldplanter, og de to almindelige arter har bemærkelsesværdigt store knolde i forhold til plantens størrelse. Du kan være heldig at finde planterne i butikkerne, men det er mest almindeligt selv at lægge knoldene, hvis du vil have alpevioler i din egen have.

Knoldene må ikke være tørre
Tidlig alpeviol skal lægges her i september-oktober, mens vedbendbladet alpeviol lægges i maj. Når du køber knolde, skal du sikre dig, at de ikke er tørre og indskrumpede. Så er de nemlig meget besværlige at få i gang igen.

Mest læste artikler