5 tips til at få pæoner til at holde meget længere

Når man har pæoner stående, ønsker man bare, at de ville holde for evigt. Den prægtige blomst har det nemlig med hurtigt at smide sine kroneblade, hvis man ikke gør noget for at undgå det. Her er 5 tips til, hvordan du kan få dine pæoner til (næsten) at holde for evigt. 


Pæoner i vaser

Pæoner har en skøn livscyklus, når de står i vaser. Fra de helt lukkede og sammenfolde blomsterbolde til blomsten, der folder sig ud i en eksplosion af crêpede kronblade. Nogle gange er denne proces dog overstået, inden man kan nå at blinke med øjnene. Derfor er det godt at kende de små tricks, der kan forlænge nydelsen af pæonerne i vasen.

Læs også: Bonderoser | Genvej til succes med pæoner i haven

1. Beskær pæonerns stængler

Beskær dine pæoner med et skråt snit. Brug helst en skarp kniv. En god og ligeledes skarp blomstersaks kan dog også anvendes. Ofte har blomsterhandleren allerede gjort dette. Er blomsterne fra din egen have, er det naturligvis din opgave at beskære stilkene. Giv i øvrigt blomsterne et nyt skråsnit hver anden dag, mens de står i vasen. Det sørger for, at vandtilførslen til planten stadig er optimal.

2. Giv pæonerne sukker

Tilsæt en lille smule sukker til blomstervandet, når du stiller dem ned i vasen første gang. Det eftergør det llille livgivende sukkerrush, som planten også får under fotosyntesten.

Myrer har ry for at med forkærlighed at opholde sig i pæoner.

3. Få myrerne ud af pæonerne

Myrer elsker pæoner næsten lige så højt som mennesker. Hvis du henter pæoner ind fra haven, er det derfor en god idé at anbringe pæonerne i vand i 20-30 minutter, før du tager blomsterne med ind. På den måde får myrerne mulighed for at affolke pæonerne.

4. Put pæonerne i køleskabet

Ved frisk afklippede blomster er det ofte en god praksis at anbringe pæonerne i køleskabet natten over. Det gælder også for pæone. Det vil i de fleste tilfælde forlænge pæonernes efterfølgende liv i vaserne.

Pæoner i knop er også et fascinerende syn.

5. Køb pæoner i knop

Klimakset af pæonernes blomstring er de fuldt udsprungne blomsterhoveder. Hvis det er dem, du køber i butikkerne, kan du være sikker på, at dine pæoner skal smides ud i løbet af et par dage. Køb helst pæoner, mens blomsterne stadig er i knop. Det er jo i sig selv også et imponerende syn med de mange lag kronblade lagt oven på hinanden i kugleform.

Mest læste artikler