Sådan holder du effektivt algerne væk fra terrassen

Der findes ingen heksemidler mod de grønne alger, men en regelmæssig pleje vil gøre arbejdet lettere.

Kommer algerne igen?

Det lidt mere nuancerede svar er, at det nemmeste er at holde algerne nede ved at feje jævnligt og vaske terrassen med husvask – evt. algerens – et par gange om året, før der er kommet tykke belægninger, der skal skrubbes. Om foråret, før sæsonen starter – og igen om efteråret, så træet er rent til vinteren.

Desuden kan en god gang vask et par gange over sommeren – på linje med gulvet inde i huset – tage algerne i opløbet, før de bliver til grimme besværlige belægninger. Jo renere terrassen er, jo dårligere vilkår har algerne.

Pas på højtryksrenseren

Højtryksrensning virker umiddelbart som en meget effektiv form for rengøring af træ, men den voldsomme påvirkning kan ødelægge fibrene i træet og give en ujævn overflade, der fremover er langt mere modtagelig over for snavs og alger end den oprindelige overflade.

Samtidig fugtes træet så meget i dybden, at risikoen for svampe og rådskader i træet stiger, og derved forkortes træets levetid. Så tjek nøje om din højtryksrenser er egnet til opgaven, før du går igang.

Byg en terrasse af nonwood

Hvis du er træt af at algebehandle og give olie, kan du overveje at skifte træterrassen ud med nonwood. Non-wood rådner ikke, og det er vejrbestandigt. 

Det er oplagt at vælge nonwood, hvis du skal bygge nyt eller måske skifte et plankeværk eller træet på en facade, på terrasse eller på en gavl. På billedet nedenfor ses en terrasse af nonwood.

Helt grundlæggende er produkterne vedligeholdelsesfri. Desuden er de lette at holde rene – alger gror dårligt på dem og kan nemt vaskes/spules væk. Og til forskel fra træ, kan de fleste nonwoodprodukter tåle en gang højtrykrenser. 

Læs også: Sådan bygger du selv en træterrasse

Mest læste artikler