Tag på en hyggelig ferie til Orø

Selvom Orø er en af de små af sin slags, er øen specielt en populær destination for de familier, der bare gerne vil på en dagstur i weekenden eller nyde en længere ferie med masser af hygge og afslapning.

Orø er ‘Isefjordens perle’. Orø er specielt også kendt blandt lokale og besøgende for sin børnevenlige strande og mange trampestier, hvor du med vandreskoene på kan opleve natur og et rigt dyreliv.

Som de lokale siger: “Kom til Orø … og få øro.” 

Vi har samlet en rejseguide til dig, så du er helt klar, når turen går til Orø.

Tag færgen til Orø og rundt i Isefjorden

Når du skal med færgen ud til Orø, kan du allerede her begynde at nyde ferien. I Isefjorden sejler hele fire færger rundt, som alle har en betydelig smuk udsigt, fyldt med natur, og to af dem sejler flere gange i timen. Du har mulighed for at købe en samlet færgebillet til alle fire færger, så du kan komme hele fjorden rundt. Samtidig får du også rabat på diverse seværdigheder og attraktioner. 

Nyd udsigten fra Stensberg

Fra Orøs højdepunkt Stensbjerg, som er 28 meter over havet, har du panoramaudsigt til nogle af Danmarks smukkeste fjordlandskaber. 

Vandtårnet på Stensbjerg, også kendt som Margrethesbakken, blev i 2014 renoveret og dekoreret af kunstneren Steen B. Langvad. Den nye udsmykning består af malerier af Orøs historie.

Camping på Orø

Skal du på en længere tur til Orø, er der overnatningsmuligheder for enhver smag. På campingpladsen Orø Strandcamping er der plads til din campingvogn eller telt, og du har mulighed for at leje en af deres hytter. Vil du endnu tættere på naturen, har du også mulighed for at leje et shelter og sove ude i det fri.

Bad ved Orø badestrand

Lige uden for campingpladsen finder du en Blå Flag Strand. Stranden på Orø er specielt populær blandt børn, da sandet er dejligt og vandet er lavt. Vandet omkring Orø er også helt perfekt til kano- og kajakture. Hvis du om sommeren tager forbi ishuset, kan børnene tage en tur på legepladsen med hoppepude ved campingpladsen, mens du nyder din is.

View this post on Instagram

#orø #søndag #muslingeskal

A post shared by Charlotte Egholm (@cegholm) on Mar 3, 2019 at 5:06am PST

Vandre langs Orøs trampestier

Hvis du vil helt tæt på naturen kan du tage en vandretur på en af Orøs mange trampestier og udforske Orøs plante- og dyreliv. Vær på udkig efter sæler og marsvin ved vandet og på land kan du kigge efter ræve eller se sjældne orkideer og mygblomsten, der kun findes få steder i Danmark.

Tag med Orø-toget rundt

På Orø har de ingen offentlig transport. Men de har deres eget tog, der dog ikke kører på skinner. Køb en dagsbillet til 30 kroner for voksne og 15 kroner for børn under 13 år. Børn under fire år kører gratis. På turen Orø rundt kommer du forbi populære steder som Orø Bryghus og Orøstrand Dyrepark.

Udforsk Orøstrand Dyrepark

Vil du på savanne tur, kan du tage din familie med i Orøstrand Dyrepark. Her er over 400 dyr, fordelt på 50 forskellige arter. Parken har både kæle- og bondegårdsdyr som kaniner og heste, men også vildere dyr som struds, lama, silkeaber og øgler. Tag blandt andet ind og se Danmarks største tigerpytonslange.

Tag på lystfiskeri ved Orøs kyster

Skal du have en afslappende ferie med en god fisketur, er Orø et rigtig godt sted at tage hen. Fra Orøs kyster kan du nemlig nemt fange mange fladfisk, havørred og ål. Skal du have størst chance for fangst skal du tage mod det nordlige af Orø. 

View this post on Instagram

Det bedste i verden. ☀️

Læs også: Helligdage – så mange fridage får du i år

Mest læste artikler