Ferie i Danmark – fordi vi elsker det!

Ferie

Der er måske ikke helt den samme vejrgaranti i Danmark som længere sydpå. Men rigtig mange nyder alligevel sommeren under hjemlige himmelstrøg, for Danmark har så meget at byde på: Både for par og familier, for de aktive og livsnyderne, med natur og kultur.

Foto: VisitDenmark

En dansk sommeraften med højt til loftet og lyset, der ikke helt forsvinder – det er nu svært at slå. Derfor er der også mange af os, der foretrækker at holde hele eller dele af ferien hjemme.

Selvom vi er et rejsende folk, så tilbringer vi statistisk set stadig mest af vores ferie i Danmark. Den helt store topscorer her er i et sommerhus, mens vi oftere rejser ud af landet, hvis vi vil på storbyferie eller have naturoplevelser.

Men Danmark har en del at byde på, også når det kommer til byferie og natur. Det ved de fleste af os godt, men det er bare sjældent, at vi decideret går efter oplevelser på samme måde, som når vi drager udenlands. Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme iværksat kampagnen ElskerDanmark.dk.

– Hvad end du er til romantisk parferie eller oplevelsesspækket familieferie, kan dit behov dækkes i det danske ferielandskab, og det vil vi gerne rette fokus på med kampagnen. Danmark er smukke kyster, vild natur og hyggelige bymiljøer, og nu slår vi et slag for, at flere af alle de danskere, der overvejer at holde i ferie i Danmark, faktisk også gør det, siger Sisse Wildt, der er kommunikationschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

Og vi kan få masser af inspiration til, hvad der er værd at se i vores eget lille kongerige, når vi bl.a. undersøger, hvad turisterne udefra kommer efter i Danmark:

Den unikke kyst

Danmark er omgivet af kyst – og især de store hvide strande og klitlandskaber på den jyske vestkyst hiver årligt en del turister til sig. Her er højt til loftet, sand og vand i spandevis.

Når udenlandske turister vil se dansk natur, indlogerer mange af dem sig lige netop her, men også for indfødte danskere er området unikt. Uanset om man er til dyrelivet ved vadehavet eller sejlsport ved de mange fjorde. Fra syd til nord har hver egn sine særkender, og der er adskillige muligheder for både aktive ferier eller afslapning i feriecentre og campingpladser med underholdning til hele familien.

Længere østpå trækker kysten også badegæster til – både øerne, Fyn og Sjælland har skønne strande, der ofte ligger mere i læ end de brede vidder vestpå.

Masser af historie

Når man til daglig lever i Danmark bider man måske ikke så meget mærke i, at vi er et gammelt land med en fascinerende historie. Når man tager på ferie, er der tid og måske også større lyst til at udforske historien.

Det oplagte er selvfølgelig at besøge nogle af de skønne museer, der findes over det ganske land: Moesgaard ved Aarhus, Kongernes Jelling, Louisiana i Nordsjælland eller Vikingemuseet ved Roskilde osv.

Historien kan dog også opleves i mange skønne gamle byer, hvor man kan komme på byvandringer sommeren igennem – fx i Bogense, Kerteminde eller Fredericia, eller nyde charmen ved bindingsværk og smalle gader på egen hånd. I Danmark har vi tusindvis af eksempler på, at vi lever her midt i historien, hvor langt fra alt er kommet på museum. Et godt eksempel er Odsherred, hvor UNESCO har udnævnt et stort område som Global Geopark, fordi området tydeligt viser, hvordan istiden har formet området og gjort det til et godt sted at leve.

Storbyferie på verdenskortet

København er selvfølgelig en af vores store turistmagneter – kongehus, shopping, historie og forlystelser er altid populært. Men det er værd at bemærke, at den jyske hovedstad Aarhus har udmærket sig som nummer to på Lonely Planets Best Places in Europe.

Det er især den specielle stemning af afslappet storby med korte afstande mellem seværdighederne, der har givet den fornemme placering. Men byen har rent faktisk også et mangeartet udbud af kultur, arkitektur, god mad og underholdning. Den Gamle By, ARoS, latinerkvarteret og den nye havnefront er i sig selv grund nok til at tage et smut forbi byen.

Danmark kan også være sjovt

Er det kedeligt at holde ferie herhjemme? Ikke hvis vi tager imod nogle af alle de tilbud, der rent faktisk er.

Landet over er der store forlystelsesparker, der både tiltrækker udenlandske og indenlandske gæster. Feriecentre og campingpladser er gearet til familieoplevelser, som matcher ønsker i alle aldre, og så er der faktisk en del små perler rundt i landet – fra sørøvertogt i Bogense til Danmarks længste svævebane over Opalsøen på Bornholm.

Vil man både underholdes og blive klogere kan ture med naturvejledere og andre guider være for både børn og voksne – turistbureauerne har som regel masser af forslag og gode idéer til de mest populære ture lige i deres område. 

Du kan også blive inspireret til din egen ferie i Danmark på elskerdanmark.dk.

Når vejret er godt, er det let at holde af Danmark. Og skulle temperaturen falde lidt, så er der masser af andre aktiviteter at kaste sig over. (Foto: VisitDenmark)

Vestkysten – Læs mere om Ringkøbing og Limfjorden:

Badeferie og aktiv ferie – besøg Østdanmark:

Aarhus – byferie med masser af charme

Bogense og Kerteminde – byferie med høj grad af idyl

Odsherred, Fredericia og Sønderjylland – levende historie

Gudenåen, Djursland eller camping? Ferie med fokus på familie

Har du besøgt de danske nationalparker?

Danmark har sine egne nationalparker – og det lyder muligvis storladent, men de udpegede områder er netop en måde at fortælle os selv og omverdenen, at vi her har med helt unikke og seværdige naturområder at gøre. Men kender du de danske nationalparker? Ellers kan det godt betale sig at besøge:

  • Nationalpark Thy, hvor århundreders sandflugt har skabt klitheden.
  • Nationalpark Vadehavet, med et overdådigt dyreliv i et meget fladt landsskab.
  • Nationalpark Mols Bjerge, skabt af istiden og bosættelser helt tilbage fra stenalderen.
  • Nationalpark Skjoldungernes Land, placeret ved Roskilde Fjord og Gamle Lejre.
  • Derudover står Kongernes Nordsjælland som en mulig kommende nationalpark.

Se mere på danmarksnationalparker.dk.

Romantisk anlagt?

Mangen en ferie planlægges med børnenes ønsker for øje, men hvis behovet er at finde et godt sted for to voksne, så findes mange små hoteller, slotsophold eller wellness på den danske feriemenu.

Aarhus og København er oplagte steder for to, hvis man er til byliv, men også Aalborg og Odense har en del at byde på. Vil I gerne væk fra alting, så er de danske øer noget af det mest afslappende, der findes – f.eks. Læsø, Samsø eller Ærø. 

19. januar 2017
Mere om Ferie

Forlystelseparker i Danmark - den ultimative guide

Ferie Her er Danmarks 10 største forlystelseparker og de bedste af sommerens andre seværdigheder for hele familien. Leder du efter sted at tilbringe en herlig feriedag med familien, så er idényts store guide til Danmarks sjoveste og hyggeligste forlystelsesparker den helt rette for dig. 

Forsinket eller aflyst fly: det har du krav på i erstatning.

Ferie Snyd ikke dig selv for erstatning, hvis dit fly bliver aflyst eller er forsinket. Her er nogle af de ting, du kan få kompensation for af...

5 uundværlige råd når du skal leje sommerhus

Ferie Har du lyst til ferie med naturen lige på den anden side af døren, masser af privatliv og god plads til unger og aktiviteter, så er en...

Gode tips til campinglivet

Ferie Er du i tvivl om de forskellige muligheder for camping? Lad dig inspirere af disse gode tips til campingferie for enhver smag.

6 tips til den ultimative hotelferie

Ferie Læs de 6 gode tips, der vil hjælpe dig i planlægningen af den ultimative ferie for hele familie.

Guide: Danmarks bedste badestrande

Ferie Danmark er begavet med en utrolig lang kystlinje – og mange steder også med meget fint sand. Det er en kombination, der skaber strande i...

Derfor bør du sætte din kuffert i badekarret, når du rejser

Ferie Selvom det kan lyde mærkeligt, så er der én rigtig god grund til at placere din kuffert i hotellets badekar, når du er ude at rejse. På den måde mindsker du nemlig chancen for at få ubudne gæster med hjem.

Billige flyrejser - sådan snyder du rejsesøgemaskinerne og rejsebur...

Ferie Er du også træt af ubegribelige ekstragebyrer, når du booker flybilletter? Her er 10 tips til, hvordan du kan være et skridt foran Momondo,...

De bedste tips: Campingforberedelser til campingferie

Ferie Den bedste campingferie starter derhjemme. Der er nemlig rigtig mange ting, man skal forberede sig på og sætte sig ind i, inden man kører...

Cykelferie i Danmark

Ferie Den rigtige oplevelse af Danmark får du i sadlen på en cykel.

10 særlige og alternative ferieoplevelser i Danmark

Ferie Her får du 10 bud på særlige ferieoplevelser, du kan få lige her i Danmark.

6 skønne feriedestinationer til påskeferien

Ferie Hvis du gerne vil rejse i påsken, men har svært ved at bestemme dig for destinationen, er her 6 skønne steder, der måske kunne vække rejsely...

Start ferien på din computer

Ferie VisitDenmark.dk er Danmarks nationale turisme-site, hvor du kan gå på opdagelse og finde din næste drømmeferie.

Tag i sommerhus hele året

Ferie Et ophold i et dansk feriehus kan være lige præcis dét, I har brug for uden for sæsonen.

Tag på ferie i Danmark - 20 danske naturperler

Ferie I Danmark er der aldrig langt mellem naturoplevelserne, men vil du se noget af det mest spændende og unikke natur, landet byder på, kan du...