Medbring en lille kniv, så det er let at få den spiselige del af svampen med.
Medbring en lille kniv, så det er let at få den spiselige del af svampen med. Foto: Pixabay, VisitDenmark

6 sikre hits du kan lave i efterårsferien - uanset vejr

Efteråret byder både på smukke udedage og hyggelige indedage, og holder du efterårsferie, er der mange dejlige ting du kan lave. Få 6 sjove ideer til hele familien her. 

Om du holder efterårsferie eller ej, er årstiden skabt til at nyde naturens sidste overflod før vinterpausen – og til hyggelige gøremål indendørs på regnvejrsdage.

Her kan du finde 6 sjove bud på ting, som du og familien kan lave i efterårsferien i al slags vejr.

1. Svampejagt

Der er svampe på alle årstider, men spisesvampene har deres storheds­tid i sensommeren og efteråret. At jag­te svampene er samtidig en lejlighed til at lære mere om naturen, for mange svampe knytter sig til bestemte steder og træarter. Du må også gå på svam­pejagt i private skove, men her skal du færdes til fods og holde dig til stier og veje og respektere, at der kun er ad­ gang til solnedgang.

Medbring en lille kniv, så det er let at få den spiselige del af svampen med. Har du aldrig plukket svampe før, er det klogt at begynde med en eller to slags, som er lette at genkende og ikke kan forveks­ les med dødeligt giftige for eksempel rørhatte og kantareller. Bedst er det for begyndere at koble sig på en af de mange svampetu­re, som bliver arrangeret i hele Danmark.

Den sjællandske afdeling af Svampe­foreningen er for eksempel meget aktiv, og du kan finde dens arrangementer på Svampesjaelland.dk.

2. Stjernekiggeri

Fra slutningen af september er natten længere end dagen, og det gør det op­ lagt at bruge de klare nætter på at lære stjernehimlen at kende. Samtidig er nattehimlen i efteråret fyldt af de klassiske stjernebilleder som Cassiopeia og Svanen – og så selvfølgelig Karlsvognen, som altid kan bruges til at finde Nord­ stjernen og dermed gøre det muligt at finde vej.

Moderne apps gør det lettere at følge med i, hvad der sker deroppe på himlen over os. SkyView er en af de bedre med mange gode muligheder, også i den gra­tis version. På Stjernehimlen.info kan du under punktet “Astronomiske begiven­ heder” måned for måned se, hvad du særligt skal lægge mærke til.

3. Bålmad

Det kræver ikke meget brænde at lave et måltid over bål, og ofte er der grene og kvas tilovers efter efterårsoprydningen i haven, som du kan bruge til formålet – men brændet skal være tørt. Ellers bliver det til mere røg end ild og varme.

Vil du hellere ud i naturen, må du bruge nedfaldne kviste og grene fra skovbunden i statsskovene til et bål, så længe det ikke bliver til egentlig brændeindsamling i større stil – den slags kræver et sankekort. Klassikere som snobrød af fransk­ brødsdej samt pølser gør altid lykke, men med det rette hån­delag og grej kan bålmad blive mere avanceret. Tjek tips, tricks og opskrifter hos for eksempel Spejder.dk, Det Danske Spejderkorps’ hjemmeside. Skriv “bålmad” i søgefeltet.

På mange offentlige områder er der egentlige bålsteder, ofte med brænde til fri brug. Find dem på Udinaturen.dk.

4. Geocoaching

Geocaching er en moderne form for skattejagt, som foregår ved hjælp af GPS. Her skal du finde gemte skatte,geocaches, i natu­ren. Typisk er skat­tene en beholder med blyant og logbog samt nogle småting, som tidligere findere har efterladt. Dem kan du tage en eller flere af, hvis du selv lægger andre, og i logbogen skriver du kort om din oplevelse med at finde geocachen.

Alle steder kan findes på geocaching.com, som også kan downloades som app. Opret et gratis medlemskab, og søg så i det område, hvor du gerne vil gå på jagt. I øjeblikket er der mere end 34.000 geocaches i Danmark.

5. Syltning

Madspild er en af de største klimasyndere, og det går hårdt ud over bio­diversiteten, når vi rydder natur for at skabe plads til dyrkning af mad, som vi alligevel ikke spiser. Syltning med suk­ker, salt og eddike er en gammel meto­de til at undgå madspild – og det dur til meget mere end rødbeder og jordbær. Med kendskab til metoderne er der uendelige muligheder for at bruge ef­terårets overflod til at sætte pift på maden resten af året. Chutneyer, ketchup, relish og pickles behøver ikke at være de industrifremstillede fra supermarkedet, men er lette at fremstille i mange varianter og grader af sødme, skarphed og syrlighed.

Gør det til en sport at bruge af alt det, der ellers ville være smidt ud, eller som na­ boer og venner har så meget af, at de gladelig giver det væk. Mange steder tilbyder lokale oplysningsforbund, madhuse og foreninger syltekurser, men begynd ellers enkelt med en eller to ting, som du har lyst til at kaste dig over, og udvid så, efter­ hånden som du føler dig sikrere. Der er masser af opskrifter online.

6. Fotobøger

Du har garanteret masser af fotos af familie, venner, haven eller diverse rejse­ mål liggende på computeren eller mobilen. Her kan de selvfølgelig bare blive lig­ gende, men indimellem giver det virkelig glæde i år fremover at få dem produce­ ret til en egentlig fotobog, og der er efterhånden mange websites og apps, som er gode til formålet. Blandt de bedste er Pixum og Photobox, men tjek, hvad I skal bruge, og gør det så til et familieprojekt at skabe årets (eller måske mange års) fotoalbum, mens regnen siler ned derude.

Et par tips: Brug billeder i en høj opløsning. På print kan man se klar forskel. Brug ikke for mange fotos per opslag – hellere få virkelig gode fotos end mange ligegyldige. Skriv, hvem der er på fotoet, og hvornår og hvor det er taget. Det kan I sagtens huske nu – men det kan blive et familieskænderi om 20 år.

10. oktober 2019
Mere om Ferie

Derfor skal du holde juleferien i Sverige og Norge

Lige nu er den svenske og norske krone under pres - og det gør det billigere at være dansk turist i vores nabolande.

Sådan finder du det perfekte spaophold for dig

Store varme bassiner, den helt rigtige sauna eller skønne udendørs boblebade? Ved du, hvad du går efter, når du booker et spaophold? Vi har...

Så mange fridage har du i år

Kalenderen viser 2019, et nyt år er begyndt, og er du glad for forlængede weekender og fridage, har du noget at glæde dig til. 2019 er...

Her er alt det campingudstyr, du ikke kan undvære på campingferien

Planlægger du en campingferie til sommer, er der mange ting, du skal have styr på inden afrejse. Har du pakket det nødvendige køkkengrej, har du plads til en opvaskebalje, et tørrestativ og har du husket lys? Se med her, hvor vi har samlet alt det campingudstyr, du ikke kan undvære i hverdagen, når du skal ud og nyde livet som campist.

Tag på en hyggelig ferie til Orø

Selvom Orø er en af de små af sin slags, er øen specielt en populær destination for de familier, der bare gerne vil på en dagstur i weekende...

12 fantastiske spaophold i Skandinavien

Et spaophold er selvforkælelse i særklasse - især hvis du vælger et sted, der passer perfekt til dig. Find inspiration her, hvor vi har...

Forsinket eller aflyst fly: det har du krav på i erstatning.

Snyd ikke dig selv for erstatning, hvis dit fly bliver aflyst eller er forsinket. Her er nogle af de ting, du kan få kompensation for af dit flyselskab. 

Forlystelsesparker i Danmark - den ultimative guide

Her er Danmarks 10 største forlystelsesparker og de bedste af sommerens andre seværdigheder for hele familien. Leder du efter sted at tilbri...

Derfor skal du prøve ferieformen glamping

Glamping er en hel speciel form for campingoplevelse, som alle burde prøve. ‘Glamping’ er en sammenskrivning af ‘glamour’ og ‘camping’, og...

Ferieformen silent retreat hitter - se om det er noget for dig

Har du brug for at komme ned i gear, finde dig selv og finde en indre ro? Så er ferieformen silent retreat måske noget for dig. Læs mere her.

Forkæl dine smagsløg på ferien

Gastrokroer, gourmetrestauranter, madfestivaler, håndlavede lækkerier - overalt i Danmark er maden kommet i centrum for ferieoplevelsen....

Staycation er den nye ferieform

Staycation er en helt ny måde at holde ferie på. Se her, hvad ferieformen dækker over, og hvem den egner sig til.

Sådan pakker du bilen bedst før ferien

At få plads til alt i bilen, når familien skal på ferie, er et potentielt mareridt. Vi giver dig ti tips til, hvordan du både får plads i bilen OG en god start på turen.

Gode tips til campinglivet

Er du i tvivl om de forskellige muligheder for camping? Lad dig inspirere af disse gode tips til campingferie for enhver smag.

6 tips til den ultimative hotelferie

Læs de 6 gode tips, der vil hjælpe dig i planlægningen af den ultimative ferie for hele familie.