Tilskud til varmepumpe: Så meget kan du få

Gevinst på vej til boligejere der gerne vil skifte til en mere klimavenlig varmekilde. Få stort tilskud ved installering af en energieffektiv varmepumpe i dit hjem. Find ud af, hvor meget du kan få i tilskud her.

Fra den 15. oktober kan den typiske husejer få 28.000 kroner i tilskud ved at skifte til en af de mest energieffektive varmepumper på markedet. Det skriver TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

Tallene er beregnet ud fra et høringssvar fra Energistyrelsen. Høringssvaret kommer efter et bredt flertal i folketinget blev enige om en klimaaftale der blandt andet dækkede over en udfasning af olie- og gasfyr.

Energistyrelsen fremlægger de endelige satser den 15. oktober, men allerede nu ligger visse ting fast.

Husets størrelse er afgørende

Fra starten var der lagt op til, at den nuværende varmekilde styrede tilskuddets størrelse. Hvis du eksempelvis skiftede oliefyret ud med en varmepumpe, gav det et andet tilskud, end hvis det var et pillefyr, du skiftede ud. Den del har Energistyrelsen gjort op med i et høringsudkast til en ny bekendtgørelse, så det nu er det størrelsen af huset, der afgør tilskuddets størrelse.

– Tidligere var det meget uigennemskueligt, hvad man ville få i tilskud. Nu er det blevet meget nemmere. Når man kender størrelsen på det pågældende hus, så ved man også, hvad der gives i tilskud, siger Troels Hartung, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, i en pressemeddelelse.

Den store ændring er, at det ikke længere er installatøren, der søger tilskuddet på vegne af boligejeren. Nu er det dig selv som husejer, der skal søge.

Læs også: Sådan får du et tilskud til varmepumpe

Klimaet i fokus

Varmepumpens energiforbrug har en betydning. A+++ får størst tilskud, mens A+ ikke giver noget tilskud. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tilskud til luft/vand-varmepumper, mens luft/luft ikke udløser tilskud fra staten.

– Man har også tidligere kunnet få tilskud, men det nye er, at der er sat flere penge af til det. Det er de første tiltag fra politikernes klimaaftale, der rammer den almindelig dansker. Politikernes aftale begynder at blive omsat til noget, som den almindelige dansker kan mærke, fortæller Troels Hartung til finans.dk.

Høringssvaret fra Energistyrelsen er et udkast, og der kan derfor ændres i tilskudssatser eller lignende før implementeringen den 15. oktober. Derudover forventer Energistyrelsen at justere bekendtgørelsen løbende igennem hele tilskudsperioden – blandt andet for at sikre, at tilskuddene har den rigtige størrelse.

Så meget kan du få i tilskud

Energistyrelsen har fremlagt en model for, hvordan det fremtidige tilskud til energieffektive varmepunkter kommer til at se ud:

Kilde: Energistyrelsen

Læs også: Varmepumpepuljen i kroner og øre

Mest læste artikler