Nye tilskud på vej
Nye tilskud på vej

Tilskud til varmepumpe og renovering: Nu åbner puljerne igen, men et tilskud bliver mindre

Sidste år løb puljerne med tilskud til energirenoveringer hurtigt tør og mange søgte forgæves, det har fået energistyrelsen til at ændre fremgangsmåde. Fremover skal sagerne behandles hurtigere og det bliver muligt at søge oftere, men tilskudsstørrelsen sættes også ned på et af tilskuddene. Læs alt om, hvordan du søger de nye tilskud her

Af: Anne Sofie Thyssen, 3. marts 2021

Overvejer du at skifte dit sorte fyr ud med en grøn varmepumpe? Eller dine gamle vinduer ud med nogle nye? Så har du snart muligheden for igen at søge tilskud til energirenoveringer, skriver energistyrelsen i en pressemeddelelse.

I ugen efter påske åbnes der op for den første af hvad der ventes at blive tre årlige ansøgningsrunder. 

Oprindeligt skulle puljen have åbnet i slutningen af marts, men pga. behov for ekstra tid til udvikling af ansøgningsportal og bedre vejledningsmateriale er åbningen blevet udskudt til efter påske. 

Her kan du kan få et overblik over samtlige tilskud til energirenovering.

Tilskud til varmepumper sættes ned

Samtidig justeres tilskuddet, så flere kan få støtte. Dette sker i kølvandet af, at hele 19.000 boligejer søgte om tilskud til netop sådanne projekter i efteråret 2020, men kun 5420 fik tildelt støtte. 

Derfor er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet enige om at justere puljen, så flere kan få tilskud, og så ansøgningsprocessen forbedres. 

Det skal sikres ved at uddele den årlige pulje over flere omgange og sætte tilskudssatsen ned.

Det vil fremadrettet være muligt at få et tilskud til en varmepumpe på ca. 21.140-25.850 kr. pr standard husstand. 

Ved første ansøgningsrunde i oktober 2020 var det muligt at få mellem 22.000 og 37.000 kroner i tilskud til en varmepumpe afhængigt af størrelsen på dit hus.

En varmepumpe, som både kan levere rumvarme og varmt brugsvand til en almindelig husstand, koster typisk mellem 85.000 og 150.000 kroner inklusiv installation.

”Der har været en helt overvældende interesse for at søge tilskud til udskiftning af olie- og gasfyr og energiforbedringer. Det er naturligvis meget positivt, at danskerne har taget så godt imod ordningen. Men det betød desværre også, at mange oplevede at få et afslag. Derfor har vi nu handlet hurtigt og tilpasset puljen, så flere kan få tilsagn om tilskud fremadrettet”, siger klimaminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse

Dan Jørgensen: Vi har lært af erfaringer fra efteråret

Fra blandt andre installatører af varmepumper har der lydt en bekymring for, at tilskudspuljen medfører en såkaldt ”stop-go” effekt på markedet, samt en kritik af for høje tilskudssatser. Justeringen af ordningen imødekommer også den kritik.

”Vi lærer af vores erfaringer og lytter til den kritik, vi får. Derfor tilpasser vi nu puljen, så vi nedbringer sagsbehandlingstiden og så flere kan få tilskud. Samtidig imødegår vi de mulige negative effekter på markedet. Desuden sikrer vi med flere årlige ansøgningsrunder, at man ikke skal vente et helt år, før man kan søge igen, hvis man får afslag. Vi vil følge udviklingen tæt, så vi hele tiden sørger for, at de mange midler, vi har afsat til klimavenlig varme, bliver anvendt så effektivt som muligt”, siger klimaminister Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr og forventet udvikling skønnes det, at de fleste oliefyr og omtrent en tredjedel af gasfyrene vil være udskiftet i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen og Finansloven 2021 forventes at reducere CO2-udledningerne med 0,7-0,8 mio. tons i 2030.

Oprindeligt skulle puljen have åbnet i slutningen af marts, men pga. behov for ekstra tid til udvikling af ansøgningsportal og bedre vejledningsmateriale er åbningen blevet udskudt til efter påske.

3. marts 2021 Anne Sofie Thyssen
Mere om Energi

Sådan kan du spare flere tusinde kroner på din varmeregning

Du kan nemt gå glip af tusindvis af kroner om året, hvis ikke din elvarme eller varmepumpe er registreret hos BBR.Vi fortæller dig, hvordan du med få klik kan få besparelsen.

Glæd dig til en lavere afgift på elvarme

Ja, du læste rigtigt! Regeringen har for nyligt indgået en aftale om at rykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften frem fra januar 2019...

Store udsving i fjernvarmeprisen kan koste dig dyrt

Om du bor i den ene eller den anden kommune kan have stor betydning for din varmeregning - faktisk risikerer du at betale fire gange så...

Simpelt tip: Danskerne overser let vej til energibesparelser

Brug af LED-pærer, udskiftning af vinduer og efterisolering. Der findes mange måder at energioptimere boligen på. Her er det oversete tiltag, som sparer energi og penge.

Spar penge og miljø: Sådan stopper du tomgang i dit varmeanlæg

Når vi bevæger os ind i de varme forårsmåneder, og temperaturen stiger rundt omkring i landet, drejer mange af os radiatortermostaten i...

Sådan gør du dit hjem mere energivenligt

Vil du gerne blive boende i dit nuværende hus, men alligevel nedbringe dine energiudgifter? Så har vi 5 gode råd til, hvordan du gør.

Få dine batterier til at holde længst muligt

Her finder du vejledning til, hvordan du forlænger levetiden på dine batterier afhængig af, hvilke batterier, der sidder i dine elektriske apparater.

Spar på ekstra isolering med højisolerende materialer

Højisolerende materialer kan i nogle tilfælde "redde konstruktionen", så huset får ekstra isolering uden at skulle ændres voldsomt. Se her,...

Gas hjælper dig til billig varme

En bolig, der varmes op ved hjælp af et kondenserende gasfyr, giver et energivenligt miljø og en støjsvag løsning, der er god for indeklimae...

Kan man få varmerør til at holde mund?

Mange husejere ligger vågne om natten og forbander de bankende varmerør. Larmen er svær at komme til livs, men vi har et par bud her.

Sådan sparer du på varmeregningen

Selvom det er koldt udenfor, er der ingen, der skal fryse indenfor. Se, hvordan du med enkle midler kan spare på varmen, uden du behøver at...

Klima, energi og varme - særudgave af idényt

I efteråret 2015 udgiver idényt en særudgave med fokus på energiforbedringer og renoveringer. Bestil din udgave af bladet her.

Kvaliteten på energimærkninger skal øges

Fejl i et ud af tre energimærker betyder skærpede krav til reglerne og de energimærkningsfirmaer, der udfører mærkningen.

Solceller er stadig en god investering

Solceller på dit tag er en fornuftig investering – og den bliver kun bedre. Du kan stadig nå at søge om tilskud til et anlæg.

Hvilken energiklasse står der på dit hus?

Et hus med energimærkning A har en langt højere handelsværdi end et med et D eller E. Det er indbygget logik, men forskellene i kvadratmeter...