Lodret jordvarme – fakta og myter

Udviklingen af de lodrette jordvarmeanlæg er gået stærkt de seneste par år, og tidligere bekymringer for om boringen kunne "løbe tør" for varme er trådt i baggrunden. Vi har talt med geolog Claus Ditlefsen fra GEUS om sagen, og han fortæller blandt andet, hvor du får informationer om jordbunden på netop din grund.

Varmen kommer fra flere forskellige jordlag
Et tilbagevendende spørgsmål er om, der er varme nok i boringen, og om anlægget bliver ved med at virke.
– Der er mange forestillinger om, hvilke jordbundsforhold, der kan lede varmen hen til varmeslangerne i en jordvarmeboring. Der verserer en misforståelse om, at det kun er områder med “strømmende grundvand”, der kan levere varme på langt sigt, siger geolog Claus Ditlefsen, fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Jordlagets betydning for lodret jordvarme
Varmen kan sagtens forplante sig igennem jorden, også selvom der ikke er “flow” på grundvandet:
– Men der er forskel på, hvor gode forskellige jordlag er til at lede varmen hen til varmeslangerne. Vandmættede sand- og gruslag har normalt en høj varmeledningsevne, mens fugtige lerlag har en lidt dårligere varmeledningsevne, siger Claus Ditlefsen. Derfor er det vigtigt at kende de detaljerede jordbundsforhold, der hvor varmeboringen skal bores.

Nemt at få detaljerede info om jordbunden på din grund
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har et register med mere end 240.000 boringer i Danmark – svarende til ca. fem boringer pr. km2. Desuden findes der ofte lokale rapporter om jordbundsforhold. I den sidste ende vil det materiale, der bores op, vise de faktiske forhold på stedet – og herudfra kan det bedømmes, hvor dyb boringen skal være.

Forskningsprojekt skal undersøge varmeledningsevne
Claus Ditlefsen understreger, at der stadig er behov for at undersøge danske jordarters varmeledningsevne og optimere metoden til danske forhold. Og det er netop, hvad et nyt treårigt forskningsprojekt skal undersøge. Projektet ledes af GEUS og støttes af Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Vi kan trække på erfaringerne fra resten af Europa
Forskerne kan bl.a. gøre brug af erfaringer fra resten af Europa, hvor mellem 80 og 90 pct. af alle jordvarmeanlæg får varmen fra lodrette boringer. Faren for forurening af grundvandet – og for at kortslutte forskellige lag med grundvand, har gjort, at mange danske kommuner førhen har tøvet med at give private tilladelse til lodrette boringer i Danmark.

Fjernvarme fra dybe boringer
Foruden de her beskrevne lodrette jordvarmeboringer på private grunde har enkelte fjernvarmeværker etableret dybe termiske boringer. På den måde får du jordvarme direkte i din radiator. Boringerne er flere tusinde meter dybe. I Thisted har der været en boring siden 1984, på Amager siden 2002 og i 2012 åbner et anlæg i Sønderborg.

Lodret jordvarme – få jordvarme uden at grave haven op

Sådan får du det bedste jordvarmeanlæg til prisen

Mest læste artikler