Med lodret jordvarme behøver du ikke grave hele din have op. Med det vertikale jordvarmeanlæg kommer varmen fra en dyb boring.
Lodret jordvarme forhindrer ødelagt have
De fleste danske jordvarmeanlæg får i dag varmen fra varmeslanger, der er gravet ned under græsplænen i ca. en meters dybde. I alt skal typisk 300 – 600 meter slanger fordeles ud over et område på flere hundrede kvadratmeter – og tanken om, at hele haven skal graves op, afholder mange fra det ellers rentable varmesystem.
Varmen hentes fra en lodret boring i haven
En metode – hvor haven ikke tager skade – er dog også mulig: Lodret jordvarmeanlæg (kan også optræde under navnet dybdeboring), hvor varmen hentes op fra varmeslanger, der er ført ned i en dyb brønd på din egen grund. På denne side kan du læse meget mere om den smarte varmeløsning.
Indhold
Dybde på lodret jordvarme
Jordbundsforhold og varmeledningsevne
Myter og fakta om vertikal jordvarme
Få detaljeret info om jordbundsforhold
Pris for lodret jordvarme
Sådan virker et lodret jordvarmeanlæg
Søg tilladelse hos kommunen
Dybde på lodret jordvarme
Til et almindeligt parcelhus skal der typisk bores ca. 120 – 180 meter ned. Borearbejdet er normalt overstået på blot et par arbejdsdage, og efterfølgende fylder brønden kun det, der svarer til ca. fire almindelige havefliser.
Jordens temperatur få meter nede er på seks til otte grader, og temperaturen er stabil året rundt. For hver 100 meter, der bores dybere, stiger temperaturen med ca. en til tre grader. Det er denne varme, jordvarmeanlægget benytter til opvarmning af boligen og det vand, der kommer ud af hanerne.
Jordbundsforholdene skal tjekkes for varmeledningsevne
For at anlægget skal blive ved med at kunne levere varme, skal der komme “ny varme” til, og det kræver, at boringen fører ned i jordlag, som har en tilstrækkelig god varmeledningsevne.
Derfor er det vigtigt, at det firma, der borer brønden, undersøger jordbundsforholdene nøje. Det gøres ved hjælp af oplysninger fra andre boringer i området samt tilgængelige geologiske data. Der skal bl.a. tages hensyn til, at det primært er den del af boringen, der ligger under grundvandsspejlet, som kan levere varme på langt sigt.
Myter og fakta om vertikal jordvarme
Et tilbagevendende spørgsmål omkring vertikal jordvarme er, om der er varme nok i boringen, og om anlægget bliver ved med at virke. Der verserer eksempelvis en misforståelse om, at det kun er områder med “strømmende grundvand”, der kan levere varme på langt sigt. Varmen kan dog sagtens forplante sig igennem jorden, også selvom der ikke er strøm i grundvandet.
Det, man skal være opmærksom på, er undergrundens kvalitet. Der er nemlig forskel på, hvor godt forskellige jordlag leder varmen hen til varmeslangerne. Vandmættede sand- og gruslag har normalt en høj varmeledningsevne, mens fugtige lerlag har en lidt dårligere varmeledningsevne. Derfor skal du kende de detaljerede jordbundsforhold der, hvor varmeboringen skal bores.
Sådan får du det bedste jordvarmeanlæg til prisen
Nemt at få detaljeret info om jordbunden på din grund
GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har et omfattende register med informationer om jordbundsforhold. Desuden findes der ofte lokale rapporter om jordbundsforhold. Her kan du se de faktiske forhold i dit område – og herudfra kan det bedømmes, hvor dyb boringen skal være på din grund.
Hvad er prisen for lodret jordvarme?
Den gennemsnitlige pris for et vertikalt jordvarmeanlæg ligger mellem 200.000 og 300.000 kroner. Det er altså en noget højere pris end almindelig jordvarme. Årsagen til det er, at det er et omfattende arbejde at lave en boring til brønden, og der er brug for eksperthjælp.
Til gengæld er der mange penge at spare ved et lodret jordvarmeanlæg. Ifølge sparenergi.dk kan et hus på 200 m2 spare knap 29.000 kroner om året ved at udskifte en oliekedel med et jordvarmeanlæg. Derudover lægger elforbruget til jordvarmeanlægget et godt stykke under forbruget for mere almindelige varmepumpeanlæg.
Sådan virker et lodret jordvarmeanlæg
1. Varmepumpen placeres i bryggerset. Den omsætter jordvarmen til en temperatur, der passer til husets vandhaner og radiatorer.
2. Varmen hentes ind via slanger, der forbinder varmepumpe og boring med hinanden.
3. En lille inspektionsbrønd på 20 cm i højden og 50 cm i diameteren er alt, hvad det færdige anlæg fylder i haven.
4. Varmeslangerne indeholder en ipa-væske, der cirkulerer i de lukkede rør. Væsken bringer jordens varme op til varmepumpen, der bringer den videre til husets vandhaner og radiatorer.,
5. ”Propper” sikrer, at eventuel overfladeforurening ikke kan trænge ned til grundvandet, og at de forskellige lag med grundvand ikke kan “kortslutte”. Proppen består af et tæt ler-materiale (bentonit). Nogle kommuner stiller krav om bentonit i hele boringens længde.
6. Grundvandsspejl – varmeslangerne skal bores så dybt ned, at de går igennem flere grundvandsspejle. Det skyldes, at de vandmættede sand- og gruslag har en højere varmeledningsevne.
7. Der bores 120-180 m ned i jorden. Her er temperaturen ca. 8-12°.
Du skal søge din kommune om tilladelse til lodret jordvarme
Din bopælskommune skal give dig lov til at etablere et lodret jordvarmeanlæg. Spørg kommunen eller brøndboringsfirmaet efter et ansøgningsskema.
Før du går i gang: undersøg om huset skal efterisoleres
Inden du går i gang med at få etableret lodret jordvarme, er det også vigtigt at finde ud af, hvor stort varmeforbrug du har i huset, og om huset evt. skal efterisoleres – kontakt en fagmand og få hjælp.
Denne artikel om lodret jordvarme blev først bragt på idenyt.dk i 2011. Den er senest opdateret den 29. juli 2022
