Tænd rigtigt op i din brændeovn og spar penge på brændet

Tyk brænde bliver til tyk røg

Rigtig mange skorstene er ikke høje nok til at kunne trække den brændeovn, der bliver monteret på den. Og er brændet for tykt, betyder det, at den gode varme i brændestykkerne fordufter ud af skorstenen som tyk, kvælende røg, der både generer naboerne og forurener luften med giftige stoffer.

Flæk brændet, så det bliver til pinde

Jo mindre pindene er, jo bedre brænder bålet. Det er “barnelærdom” fra lejrbålet – men gælder nok så interessant også i en brændeovn. For grunden til, at de tynde stykker træ brænder bedst, er, at de hurtigt bliver varmet op.

Tynde stykker træ bliver hurtigt varme

Når brændet er godt varmt, går der ild i træets indhold af røggasser og tjærepartikler, så de forsvinder i forbrændingen. Omvendt er en stor, tyk brændeknude alt for længe om at blive varm.

Røgen bliver tung, hvis den ikke er ordentlig varmet op

Når røgen ikke er varmet ordentligt op og desuden indeholder tjærepartikler, vil den være tung – hvad der yderligere bidrager til dårlig træk i skorstenen.

Du kan spare meget på brændeforbruget

Resultatet er altså dårlig forbrænding, mere røg og ofte en tilsodet rude i ­lågen ind til brændeovnen. Samtidig vil mange opleve, at den bedre forbrænding betyder, at de kan spare mellem 20 til 40 pct. af brændeforbruget.

Sådan starter du bålet oppefra

Åbn det primære luftspjæld (i askeskuffen). Læg fire til seks stykker brænde i bunden af brænde­ovnen. Læg dem i samme retning og i flere lag.

Læg spritbriketter på brændet

Læg avis eller spritbriketter oven på brændet. Ovenpå lægger du helt tyndt optændingsbrænde i samme retning og i flere lag. Når pindebrændet brænder, vil det opvarme/antænde brændestykkerne ovenfra. Det betyder, at det kun er det opvarmede træ, der brænder – og derfor bliver røggasserne varme nok til at forbrænde.

Læs også: Genialt trick til at hugge flotte brændeknuder

Bålet forurener mere, når det tændes nedefra

Når du antænder bålet fra bunden, vil der gå lang tid, før brændet er så opvarmet, at røggasserne forbrændes, og derfor forurener bålet for meget.

Hold gang i ilden

1. Når brændet ligner glødende grillkul, lukker du alle spjæld helt. Først når du kan mærke, at rummet mangler varme, skal du lægge nyt brænde på.
2. Læg altid fire til seks stykker brænde på ad gangen. Det giver den bedste forbrænding.
3. Hvis fire til seks stykker brænde giver for meget varme, er brændestykkerne for tykke.
4. Når du lægger nyt brænde på, åbner du luftspjældet i ovndøren. Kun hvis dette ikke er nok, åbnes luftspjældet i askeskuffen, til ilden har fat.

Sådan bruges de to luftspjæld

En brændeovn har to slags luftspjæld. Primært luftspjæld giver luft nedefra. Det bruges kun, når der tæn­des op. Sekundært luftspjæld giver luft ind i højde med bålet og sidder ofte i lågen. Det bruges til at levere luft til ovnens forbrænding.

Læs også: Vælg den rette type af brændeovn

Læs også: Rengøring af brændeovn – vedligeholdelse af pejs og ildsted

Undgå at brænde natten over

Moderne brændeovne er ikke kon­strueret til at brænde natten over. Når du lukker for spjældet og lader brændeknuden ligge og ulme, er forbrændingen ikke varm nok og medfører sod og tjærepartikler i røgen og i værste tilfælde skorstensbrand.

Fem tips om brænde

• Flæk dit brænde, så diameteren på stykkerne er cirka fem til seks cm – ligesom tykkelsen på en sodavandsflaske.
• Når du fyrer, er det vigtigt, at brændet bliver så varmt som muligt, så hurtigt som muligt. Derfor skal brændestykkerne lægges samlet – i samme retning – så de holder på varmen. Hvis brændet ligger på kryds og tværs, vil det hurtigt blive til “mange små bål”, og så forsvinder varmen.
• Der skal altid lægges flere stykker brænde på ad gangen. Læg fire til seks stykker og i flere lag, det giver den bedste varme. Det gælder både, når du tænder op, og når du lægger mere brænde på.
• Lad altid tre til fire cm aske ligge i bunden af brændkammeret. Det isolerer og beskytter samtidig ovnens bund.
• En god varm ild brænder røggasserne fra træet af. Her vil flammerne være klare og bølge fra side til side. Udenfor, vil du se, at “røgen” er klar

Forskel på pejs og brændeovn

Der gælder de samme retningslinier for optænding i pejse som i både væghængte og fritstående brændeovne. Varmetabet vil dog som regel være større i en pejs, hvis skorstenen, som pejsen anvender, er for kort. Det skyldes den helt naturlige kendsgering, at vejen fra røgen og ilden op i skorstenen er kortere i en pejs. En pejs defineres nemlig som et ildsted indbygget i en mur.

Læs også: Røgsuger – slut med giftig røg fra brændeovne

Først spritbriketter oven på brændet, derefter lægges tynde optændingsbrænde i samme retning og i flere lag. Og så er der gang i ilden.

Undgå at fyre med denne form for brænde

• Trærester og træaffald med rester af maling, lim eller lak.
• Trykimprægneret træ eller andre typer af træ, der er blevet overfladebehandlet.
• Visse typer af husholdningsaffald som mælkekartoner, emballage, der indeholder plastik samt kulørte tryksager som ugeblade og reklamer.
• Bygningsaffald med søm og skruer og rester af spånplader og/eller gipsplader.

Hvilken type træ brænder bedst?

• Løvtræ brænder længe og giver god varme og har derfor høj brændværdi
• Grantræ har også en udmærket brændværdi, men effekten er lidt lavere end ved løvtræ. Bemærk, at gran egner sig bedst til brændeovne, da træets indhold af harpiks kan give flyvende gnister. Dette kan være uheldigt og også risikabelt i åbne pejse.
• Birketræ har omtrent den samme brændværdi som løvtræ. Birketræ er særlig velegnet til åbne pejse på grund af dens rolige ild og smukke blå flamme.
• Træbriketter har udmærket brændværdi, men prisen er ret høj i forhold til almindeligt kløvet brænde.