Undgå, at din brændeovn ryger som en fabrik (og spar penge samtidig)

Sådan fyrer du, uden at røgen generer dig og miljøet. Og sådan sparer du bedst på brændet. Her får du de 8 bedste tips til energirigtig optænding.

Korrekt fyring er godt for miljøet

Luften i Danmark er blevet renere i de seneste år, og Miljøstyrelsen antager, at bedre brændeovne og ændret adfærd ved brændeovnene er medvirkende til de gode resultater.

Kampagner om korrekt fyringsteknik har formentlig fået flere brændeovnsejere til at ændre vanerne og søge for en renere forbrænding, når de fyrer op i ovnen – til gavn for dem selv og deres omgivelser.

Når du som brændeovnsejer gør en indsats for at fyre korrekt – i en moderne ovn med lavere udslip – har det altså en betydning for den samlede partikelforurening. Derudover sparer du også penge, eftersom du bruger mindre brænde i processen.

8 gode tips til brændeovnen

Et kævle til brændeovnen

1. Valg af brænde

Brug altid tørt og rent brænde i din brændeovn eller kedel. Det er både godt for miljøet og for din varmeøkonomi. Fugtprocenten bør være under 18% i det brænde, du fyrer med. Hvis fugtprocenten er højere, bliver det vanskeligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op.

Brænde, der ikke er tørt, udvikler mere røg – og dermed mere forurening. Desuden får du ikke udnyttet energien i brændet godt nok, hvis det ikke er tørt – altså bliver det dyrere i længden.

2. Brug en fugtighedsmåler

Vær opmærksom på, at forhandlere af brændsel som regel ikke giver nogen garanti for fugtindholdet, så du kan ikke regne med, at det er tørt nok.

Er du i tvivl, kan en fugtmåler til et par hundrede kroner fortælle dig, om dit brænde er tilpas tørt. Fugtigheden skal være under 18 %. 

3. Undgå at brænde over

Det er fristende at lægge et dejligt stort stykke brænde på ved sengetid, lukke spjældet og holde gang i ovnen natten over. Men en moderne brændeovn er ikke konstrueret til at brænde over natten.

Når du lukker for spjældet og lader brændeknuden ligge og ulme, medfører det sod og tjærepartikler i røgen og i værste tilfælde skorstensbrand, når soden sætter sig på indersiden af skorstenen.

Tørt brænde

4. Sådan opbevares brændet

Hvis brændet ikke er ovntørret, skal du lagre det, indtil det er tørt. Du skal opbevare brændet, så det ikke optager fugt.

Udenfor er løsningen et overdækket brændeskur med god ventilation rundt om hele brændestablen – både på siderne og i top og bund – så fugten føres væk.

Selv med et godt brændeskur er det en god idé at lade brændet eftertørre i brændekurven i stuen i et par dage, inden du kommer det i brændeovnen.

5. Bestil et ‘Home Party’

Skorstensfejeren kan komme på besøg på et aftalt tidspunkt og give tips til, hvordan I fyrer korrekt.

Skorstensfejeren kan desuden give nyttige faglige råd til, hvordan eventuelle røgproblemer kan reduceres.

Find din lokale skorstensfejer her.

6. Den usynlige røg

En god, varm ild brænder røggasserne fra træet af. Her vil flammerne være klare og bølge fra side til side i ovnen. Går du udenfor, vil du se, at røgen fra din skorsten er klar. Det er et godt tegn. 

7. Tykke eller tynde pinde?

Tynde pinde giver god forbrænding

Flækker du dit brænde en ekstra gang, så stykkerne har samme tykkelse som en sodavandsflaske, vil rigtig mange problemer med brændeovnen løse sig.

Samtidig vil du sikkert opleve, at den bedre forbrænding betyder, at du kan spare væsentligt på brændeforbruget. Forklaringen er, at jo mindre pindene er, jo bedre brænder bålet. Det er “barnelærdom” fra lejrbålet – som også gælder i en brændeovn.

Grunden til, at de tynde stykker træ brænder bedst, er, at de hurtigt bliver varmet op. Når brændet er godt varmt, går der ild i træets indhold af røggasser og tjærepartikler, så de forsvinder i forbrændingen.

Tykke kævler giver dårlig forbrænding 

Omvendt er en stor, tyk brændeknude længe om at blive varm. Det betyder, at tjærepartikler og røggasser siver ud, uden at være varme nok til at blive forbrændt, og i stedet forsvinder ud af skorstenen som tyk røg.

Når røgen ikke er varmet ordentligt op og desuden indeholder tjærepartikler, vil den være tung – hvad der yderligere bidrager til dårlig træk i skorstenen. Resultatet er dårlig forbrænding, mere røg og ofte en tilsodet rude i lågen.

grangrene i brændeovnen

8. Sådan tænder du bedst op

Læg brændestykkerne tæt sammen

Når du fyrer, er det vigtigt, at brændet bliver så varmt som muligt, så hurtigt som muligt. Derfor skal brændestykkerne lægges samlet – i samme retning – så det holder på varmen. Hvis brændet ligger spredt, vil det hurtigt blive til mange små bål, og så forsvinder varmen.

Læg flere stykker på

Der skal altid lægges flere stykker brænde på ad gangen. Læg fire til seks stykker og i flere lag, det giver den bedste varme. Det gælder både, når du tænder op, og når du lægger mere brænde på.

Sørg for rigeligt med luft

Der skal masser af luft til ved fyring i brændeovn eller brændekedel, især når du tænder op. Som tommelfingerregel skal der være rigeligt med luft i 10 minutter, før du skruer lidt ned for lufttilførslen, og først når flammerne bliver lysere og blålige.

På det tidspunkt har ilden godt fat i brændet. Under hele forbrændingen skal der være tilstrækkelig med luft. Hvis der ikke er luft nok, bliver forbrændingen ufuldstændig, og røgen vil derfor indeholde store mængder sundhedsskadelige partikler.

Læg fire stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du rigeligt med pindebrænde i lag med luft imellem. Så tænder du op i den øverste del, for eksempel ved hjælp af en optændingsblok. Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys.

Når pindebrændet brænder, vil det opvarme/antænde brændestykkerne ovenfra. Det betyder, at det kun er det opvarmede træ, der brænder – og derfor bliver røggasserne afgivet i et roligere tempo.

I takt med, at ilden breder sig nedad, varmes mere træ op, og der frigives mere gas, som brændes af og får ilden til at brede sig yderligere. På den måde er der en balance imellem hvor meget gas, der frigives, og at der er varmt nok til, at det bliver brændt af i brændkammeret.

Dermed kan du i optændingsfasen opnå en partikelreduktion på mellem 50 – 80 % i forhold til den traditionelle optænding fra bunden. Ud over en kraftig reduktion af partikel-udslippet, betyder optænding fra toppen også, at du får mere energi ud af brændet.

Hvis du tænder op i bunden

Hvis du i stedet tænder fra bunden, bliver flammerne kølet ned af de store brændestykker. Gasserne stiger derfor uforbrændte op igennem skorstenen og forurener. Forureningen vil fortsætte, indtil temperaturen i brændkammeret når op på ca. 680 C, hvor gasserne afbrændes.

Læs også: Rengøring af brændeovn – vedligeholdelse af pejs og ildsted

Bedst i nye ovne

Optænding fra toppen er især velegnet til nyere brændeovne, der kan trække luft ind i toppen af brændkammeret. Ældre brændeovne har typisk kun lufttilførsel i bunden, og derfor kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få ilden til at fænge med optænding fra toppen.

Hvis du vil læse en endnu mere grundig guide til optænding, kan du læse mere her.

Denne artikel er senest opdateret 26. oktober 2022

Mest læste artikler