Foto: Maria Tegner

Rabarberkage

Rabarber kan bruges til mange ting, men noget af det bedste er en dejlig sommerlig rabarberkage! Her får du opskriften på den.

Du får ca. 12 stykker ud af denne opskrift

Det skal du bruge

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker• 3 æg
  • 150 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1⁄2 vaniljestang, korn heraf, eller tsk. vaniljesukker
  • 120 g revet marcipan
  • 200 g friske rabarber i mindre stykker
  • Evt. 3 spsk. sukker

Sådan gør du

1. Ovnen tændes på 175 grader (varmluft). Det bløde smør og sukkeret røres godt sammen. Æggene tilsættes et ad gangen og røres i smørret. Derefter blandes mel, bagepulver, vaniljekorn/ sukker og marcipan i.

2. Det hele kommes i en mellem- stor springform (ca. 26 cm i dia- meter) beklædt med bagepapir. Rabarberstykker kommes på toppen. Du kan enten bruge lidt tid og lave et fint mønster eller bare fordele dem tilfældigt. Giv dem et let tryk ned i dejen. Synes du, at rabarber er meget syrlige, kan du drysse 3 spsk. sukker ovenpå.

3. Kagen bages i ca. 50 minut- ter. Du kan tage et træspyd og prikke i dejen. Når dejen ikke sidder fast på spyddet, er kagen færdigbagt. Kagen skal afkøles en smule, før den kan skæres og serveres

TIP!

Kagen holder sig svampet og saftig i flere dage i køleskabet. Den kan også fryses.

18. maj 2020
Mere om