Sådan plejes jern

Det gamle rustne jerngelænder kan blive som nyt igen med den rigtige behandling.

Det metal, vi finder på havebænke og låger, er ofte galvaniseret.


Foto: Gør det selv

Af Jan Pasternak, idényt nr. 4, 2006

Foto: Gør det selvDet metal, vi finder på havebænke og låger, er ofte galvaniseret. Alligevel vil overfladen slides med tiden, og så er det vigtigt at gribe ind. Med den rigtige behandling, som du får anvisning på her, bliver jernet som nyt igen. Undersøg jævnligt overfladen for afskallet maling og tegn på rust. Fugt trænger nemt ned i sprækker og giver rusten frit spil. Det er nemmere at tage rusten i opløbet, end når metallet er så angrebet som vist på fotoet (1).

Foto: Gør det selv


Læg kræfter i
Brug en kraftig malingskraber med “hårdmetalklinge” til at fjerne den gamle maling, en skraber med almindelig klinge sløves omgående af metallet (foto 2).

Herefter fjerner du rester af maling og al løs rust med en stålbørste. Læg kræfterne i, og kom godt ud i krogene. Brug evt. en stålbørste, som du monterer på en elektrisk boremaskine. Fjern så meget rust som muligt, og slib overfladen jævn med slibepapir korn 100. Brug gerne maskine. Eventuelle revner og huller udfyldes med en egnet spartelmasse og slibes efter. Efter slibning renses grundigt med fortynder, terpentin eller lignende for at affedte og fjerne alt støv. Metallet grundes med en rusthindrende maling. Nogle typer kan trænge ind og uskadeliggøre rusten. Mal mindst to gange for at få et godt resultat.

Foto: Gør det selvNu males færdigt (foto 3). Mal gelænderet mindst to gange.
Pas på dig selv!
Når du plejer gammelt jern, skal du bære støvmaske, så du undgår at få slibestøv i luftvejene. Husk også at følge anvisningerne på eventuelle rusthindrende malinger.

Mest læste artikler