Bregner lyser op i skyggen

Af Ulla Sørensen, idényt nr. 2, 2005
Fotos: Flemming Houmann

Hvis du har en åben, solrig og vindomsust have, kan du godt glemme alt om bregner. De er skovbundens planter og har det bedst i læ og i en dybmuldet jord, som holder på fugtigheden. De bliver kønnest på et sted, hvor sol og skygge veksler.

I de rette omgivelser er bregner et stort plus for haven. Planterne kan blive utrolig flotte og frodige. Deres løv spiller i smukke nuancer, og dertil kommer, at de er bunddækkende og meget nemme at passe.

Tiderne skifter
Bregner hører til verdens ældste planter. Aftryk i sten viser, at de har eksisteret næsten uændret i mindst 350 millioner år. Som haveplanter er deres historie dog kun omkring 150 år. De var det store hit i victoriatidens Storbritannien. I slutningen af 1800-tallet fandt man en lang række arter i naturen og satte dem ud i haverne. Med tiden gik bregnerne nærmest i glemmebogen. Men de senere år har haveejerne igen fået øjnene op for bregnernes kvaliteter.

Bregner har ikke blomster. De formerer sig ikke ved frø, men ved sporer, som sidder i hobe enten på undersiden af bladene eller på særlige sporeblade, der typisk står vinteren over. Der er altså ikke umiddelbart noget farvestrålende over bregner, men de mangler bestemt ikke variation. De er alt andet end bare grønne. Nuancerne spiller fra sart gulgrøn til dybt mørkegrøn, sølvglinsende, brunskællet og stribet.

Efterårsfarver
Og året igennem skifter farverne. Når de nye skud bryder frem i foråret, er de rullet sammen som en bispestav. I udspring kan de være gule, blålige eller nærmest kobberfarvede. Sommeren igennem kommer der hele tiden nye blade, som giver planten liv og kulør. Mange bregner får fantastiske efterårsfarver fra gul til flammende orange, andre er vintergrønne og meget dekorative, når de står pudret af rimfrost.

10 til haven

• Bægerbregne, Cystopteris bulbifera, 30-50 cm, flere gange fjersnitdelte blade, spiralstillede skud med yngleknopper. • Egebregne, Thelypteris phegopteris, 40-60 cm, har krybende rodstok og kræver megen fugtighed. • Engelsød, Polypodium vulgare, cirka 20 cm, kendetegnetved vintergrønne blade og krybende rodstok. • Fjerbregne, Athyrium filixfemina, 50-150 cm, tolerant, vildtvoksende i danske skove. • Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, 30-50 cm, har stedsegrønne og helrandede, bølgede blade. • Kambregne, Blechnum spicant, 30-50 cm, vintergrøn, enkelt fjersnitdelte, læderagtige blade, bør vinterdækkes. • Mangeløv, Dryopteris filixmas, cirka 80 cm, vildtvoksende i Danmark, kun egnet til større forhold, men der findes lavere varianter. • Skjoldbregne, Polystichum aculeatum, cirka 70 cm høj, vintergrønne, fjersnitdelte blade, bør vinterdækkes. • Strudsvinge, Matteuccia struthiopteris, cirka 100 cm, med strudsfjerlignende blade og dekorative, overvintrende sporeblade. • Venushår, Adiantum pedatum, 30-50 cm, meget let, hånddelt løv med sorte bladstilke, bør vinterdækkes.

Foretrækker fred og ro
Bregner plantes gerne sammen med andre skyggetålende, let fugtelskende planter. Det er dog en skrøne, at bregner absolut skal have skygge og fugtig jord. Faktisk er de ikke særlig krævende. De er heller ikke specielt kræsne med hensyn til jordens surhedsgrad, blot man ikke går til yderligheder. Læ er faktisk det vigtigste.

De første somre kan det være nødvendigt at vande bregnerne i tørkeperioder. Løvet krøller sig sammen og får visne kanter, når planten mangler vand. Man kan også give et drys blandingsgødning, men i reglen er det tilstrækkeligt at tilføre lidt frisk muldjord eller kompost med mellemrum.

Den visne top skal have lov at sidde vinteren over og fjernes først, når de nye skud begynder at rulle sig ud. Bregner foretrækker fred og ro. Der skal helst ikke pilles for meget omkring dem, og de bør ikke deles eller flyttes.