Sådan undgår du, at krydderurter klasker sammen

Krydderurter fra supermarkedet klarer sig dårligt, når de ankommer til dit køkken.

Genoplivning af krydderurter

Det er set før. Du har knap nok nået at sætte din nyindkøbte krydderurt fra supermarkedet på køkkenbordet, før den er død og ubrugelig. Hvordan kan det lade sig gøre?

Årsagen en simpel: Krydderurter fra supermarkedet er drevet lynhurtigt frem i store drivhuse, og de er derfor ikke lige så modstandsdygtige som fx persille, der er dyrket fra frø i haven. I de store drivhuse er der optimale – og unaturlige – vækstbetingelser med masser af lys, fugt og varme. Det samme gør sig ikke gældende i dit køkken. Derfor dør krydderurten lynhurtigt.

Sådan genopliver du krydderurter

Men hvad kan du så gøre for at genoplive din krydderurt?

  1. Et godt trick er altid at have en ekstra potte med løs jord klar. En købt krydderurt har ikke meget plads, og der er næsten kun rødder tilbage i potten. Prøv at filtre rødderne fra hinanden, så den får bedre vækstbetingelser i den nye jord.
  2. Hvis du har et orangeri, er det et godt sted at placere krydderurten efter ompotning. Her er lys – også i vinterperioden. Alternativt skal du stille krydderurten i vindueskarmen. En krydderurt skal have mindst fire timers lys om dagen.
  3. Hvis du ikke har mod på – eller tid til – at ompotte krydderurten, er der et andet trick, som med garanti virker. Skal du bruge den samme dag, skal skudene klippes af, og det hele anbringes i isvand. Det frisker især persille op. Skal du bruge persillen de efterfølgende dage, er det nok at klippe planten til og stille den i køleskabet, eventuelt i et glas vand.
  4. For basilikum udgør ompotning ofte det eneste håb om overlevelse i dit hjem. Der findes dog også 6 andre tips til basilikum, som kan læses her.

Læs også:

Ajourført 2024

Mest læste artikler