Én fjernbetjening til alle dine enheder

Gadgets

Nu behøver du kun én fjernbetjening i hjemmet til dit tv, musikanlæg og alle dine andre enheder. Sevenhugs gør det nemlig nemt at fjernstyre alle hjemmets enheder.

Foto: Sevenhugs

Smid alle dine fjernbetjeninger ud og erstat dem med én enkelt. Det vil for mange lyde som en våd drøm, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre med fjernbetjeningen fra Sevenhugs. 

Fjernbetjeningen kan kontrollere kontrollere spritnye fjernsyn over wi-fi eller Bluetooth, men du kan også tage kontrollen over dit gamle stereoanlæg med infrarødt signal. 

Det fungerer helt enkelt ved, at du peger fjernbetjeningen i retning af din registrerede enhed, og så registrerer den selv, hvilken enhed den skal skifte til. Står dit tv over en soundbar, Blu-ray-afspiller eller helt tredje enhed, opsnapper fjernbetjeningen signalet til samtlige enheder, og så skifter du hurtigt mellem dem ved at stryge fingeren til højre eller venstre over skærmen.

Du få en ide om, hvordan fjernbetjeningen virker i videoen herunder.

 

Sevenhugs-fjernbetjeningen kan lige nu kun forudbestilles via den amerikanske udgave af Amazon eller via Sevenhugs egen hjemmeside. Leveringen begynder i løbet af i år, og prisen er 299 dollars, hvilket svarer til ca. 2.100 kroner.

Artiklen er leveret i samarbejde med Komputer for alle.

30 maj 2017
0

IKEA samarbejder med Apple: Snart bliver det meget sjovere at...

Den svenske møbelvirksomhed IKEA er i samarbejde med Apple ved at udvikle en app, hvor du kan se, hvordan møblerne vil se ud i dit hjem.

0

Sådan vælger du de rigtige høretelefoner

Det kan være en stor udfordring at vælge de helt rigtige høretelefoner eller det helt rigtige headset. Det kommer nemlig alt sammen an på,...