Tekst og Foto: Lise Mortensen Høy, idényt nr. 4, 2006
Dannebrogs historie går helt tilbage til 1219; hvor vores rødhvide flagdug efter sigende dalede ned fra himlen og gav Valdemar Sejr nyt mod!
Lige så sagnomspundet Dannebrog er, lige så mange skikke er der for respektfuld brug af flaget. Du får de vigtigste her:
Når du hejser flaget, bør det ske langsomt – og flagdugen bør aldrig berøre jorden.
Dannebrog må vaje fra kl. otte om morgenen til 20.00 om aftenen, dog tidligst fra solopgang til solnedgang. Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden. Når flaget ikke er hejst, er det god skik at hejse vimplen. Den hænger oppe både dag og nat og tilkendegiver, at huset er beboet. Vimplen skal være ca. halvdelen af flagstangens længde; så husk, der skal være plads til vimplen hele vejen rundt om flagstangen.
Husk i øvrigt, at der aldrig må hejses flere flag på samme flagstang, og hejs aldrig et flosset eller snavset flag. Endelig siger man, at et nedslidt flag ikke bare kasseres. Det skal brændes! Skal du ud at købe en ny flagstang, er der flere typer at vælge imellem. Den klassiske flagstang er udført af massivt træ og fås både i råt og trykimprægneret træ. Begge typer vil med tiden slå revner og kræver vedligeholdelse mindst hvert andet år. Massive flagstænger fås også i limtræ, der stort set ikke sprækker.
Også glasfiberstænger er kommet ind i de private haver; de er lette at håndtere og skal blot vaskes med sæbevand og eventuelt poleres med voks.
| Flagknob - sådan Her får du opskriften på et godt gammeldags flagknob. Knobet er nemt at gå til efter lidt øvelse, og det kan bruges både øverst og nederst, når flaget skal hejses.  1. Lav en bue af den hvide snor på flaget. Før flaglinen ind under den hvide snor og op igennem buen.  2. Før herefter flaglinen bag om buen.  3. Kryds flaglinen “ind under sig selv”. Nu har du et flagknob. Stram det op i den lange ende af flaglinen. |
Fundamentet i orden
Har du allerede en god sokkel i din have, kan den altid benyttes til den nye flagstang i træ. Men du kan også montere en ny glasfiberstang på den gamle sokkel. Den spændes fast med to kraftige jernbeslag, der går rundt om både sokkel og stang. Beslagene køber du sammen med flagstangen.
Skal du montere en ny sokkel, kan du vælge de klassiske sokler, der går op langs flagstangen, de findes både i egetræ, granit og beton. Glasfiberstængerne kan desuden monteres på et vippebeslag, der nedgraves plant med græsplænen. Det kræver dog, at selve flagstangen er forberedt med et beslag i bunden af stangen.
Under alle omstændigheder kræver flagstangen et rigtig godt fundament, når vinden tager fat i stang og flag. Grav ca. en meter ned, stamp materialet godt ned om stangen, og forstærk med tørbeton både i bunden og foroven i jordhullet. Dybden afhænger af jordbundsforhold og stangens længde. Her skal du følge anvisningerne fra leverandøren.
Sådan flager du • Flaget trækkes helt op til flagknappen, linen trækkes stram og fastgøres om klampen. Nedhalerlinen skal være så løs, at flaget kan vaje frit. • Når flaget skal på halv, hejses det helt til tops et øjeblik, hvorefter det langsomt sænkes til halv stang, dvs. underkanten af flaget skal være midt på flagstangen. Ved nedtagning hejses det først på hel, inden det tages ned. • Når flagstangen er tom eller der flages med vimpel, så slå flaglinen et par gange rundt om flagstangen, så klaprer den ikke mod stangen i blæsevejr. • Du skal ikke stramme linen for meget. Fugt kan få den til at krybe, så stangen bøjer. |
Tegning: Erik Schrader
Flagline blafrer
Det er heldigvis blevet almindeligt, at folk, som har en have eller sommerhusgrund, også meget gerne anskaffer sig en flagstang.
Men mange, som har flag, lader flaglinen hænge lige ned, både når flaget er hejst, og når stangen er tom. Ved den mindste vind klaprer flaglinen uafbrudt. Jeg har siddet og nydt vejret ved et sommerhus, hvor der var 4 liner, som alle klaprede. Derfor vil jeg give det råd til alle ejere af en flagstang:
Sno linen et par gange rundt om stangen, både når flaget er hejst, og når stangen er tom. Det er et meget gammelt råd, som jeg har lært af min bedstefar.
Ib Boje, Aalborg
Sommerideer Læskende vand
Vi "serverer" varme nyheder, der gør livet nemmere, haven flottere og sommeren meget sjovere.
Af redaktionen, idényt nr. 5, 2007
En dejlig pakke
Skal du til sommerfest så er dette plantesæt med seks dele, perfekt som gaveidé. Tasken indeholder fem mini-haveredskaber og en planteforstøver. Redskaberne er fremstillet i rustfrit stål - med træskaft eller med "soft-grip"-håndtag. Leveres i gaveæske til 299 kr. Få mere information hos Garden Angels på tlf. 27 52 18 00. 
Træterrasse uden skruer
Det lille sorte beslag betyder, at du kan bygge en træterrasse helt uden skruer eller andre synlige beslag. Beslaget hedder iDeck, og flere oplysninger fås på tlf. 75 66 16 55.
Drik vand, hvis du arbejder i solen. Gerne lunkent og gerne
1⁄2 l i timen. 
Træk og slip
Boksen til haveslangen fra Gardena ruller selv slangen op efter brug – uden el eller batterier. Selve boksen kan løftes af. Her er 20 m stærk slange, bruse/sprøjtepistol og tilslutningsslange. Boksen koster 1.199 kr., og flere oplysninger fås hos Gardena på telefon 70 27 27 99. 
Rengør flagstangen
Så er det slut med at sænke flagstangen for at gøre den ren. Flagstangvaskeren monteres på stangen, og en særlig belægning rengør flagstangen, mens vaskeren hejses op og ned. Det tager bare et par minutter, og vaskeren koster ca. 300 kr. Mere hos Danomast på tlf. 75 39 60 99.
| Fødder og næsetip Når du arbejder i haven, så husk, at fødder og næsetip helst skal pege i samme retning hele tiden. Så undgår du usunde vrid i kroppen, der kan føre til fx lændehold og smerter. |
Form på haven Faconklipning af hække og buske går som en leg med en Isio, der "kører" på litiumbatterier. Isio fra Bosch klarer også græskanter og mindre beskæringsopgaver. Mere på tlf. 44 89 84 10.
Spar på energien Terrassen plejet på få timer! Det lyder som ønsketænkning, men Dulux træbeskyttelse til terrasser er en ny spraybar træbeskyttelse, som er baseret på naturolier med stor indtrængningsevne. Sprøjtesystemet er nemt og hurtigt at bruge. Træbeskyttelsen hældes i sprøjtebeholderen. Der pumpes luft i beholderen, og træbeskyttelsen påføres med tryksprøjten. Systemet koster ca. 560 kr. (3 l olie). Tryksprøjten kan bruges igen og igen, og den har en garanteret holdbarhed på 3 år. Flere oplysninger hos Borup Kemi på tlf. 57 56 00 20.
| Varme brød Lav en snobrødsdej og udnyt eftervarmen i grillen til sprøde snobrød, der fyldes med marmelade, når de er bagt. Ungerne vil elske bagningen. |
Genvej til et flot bed Med en minimal indsats kan du få leveret et bed som på fotoet. Færdigbed sparer dig for arbejdet med plantesammensætning og vare-indhentning. Firmaet leverer et komplet koncept ved din havelåge. Et bed på 12 kvm som vist koster ca. 4.200 kr. Mere hos Færdigbed, telefon 87 26 00 90.
Læg dig pænt udenfor Slap af på Rul ud-sengen – både når du er ude og inde. 100 pct. bomuld. Priser fra 1.250 kr. Mere information, Livingoodies på telefon 56 50 28 03.
| Mal haveredskaberne Glade farver på haveredskabernes skafter pynter, men malingen beskytter også træet, så redskaberne holder længere. Er du heldig, har farvehandleren tilbud på spraymaling – og så går det i en ruf! Husk dog at grund- vaske og slibe først. |
Dannebrog - vores flag
Det danske flag er et af de ældste nationalflag i verden, ingen steder kan man prale af næsten 700 års konstant brug af det samme flag.
Dannebrog var flaget, der skaffede os sejren over de vantro i slaget ved Lyndanise under Valdemar Sejr, den 15. juni 1219. Lyndanise blev senere Estlands hovedstad, nu under navnet Tallinn. (Det betyder ”danskerbyen”).
Rødt og hvidt
Svaret på hvorfor Dannebrog er rødt med et hvidt kors på skal findes i middelalderens Johannitterorden. Johannitterne var korsriddere, og deres kampuniform var en rød våbenkjortel med hvidt kors. Johannitterne kom til Norden med Valdemar den Stores hjælp i år 1164, og en del tyder på, at Valdemar Sejr havde Johannitter med til Estland i 1219.
Hvornår må der flages
Dannebrog er nationalflaget, og findes og bruges i forskellige former. Der findes ikke en egentlig ”flaglov”, så brugen af Dannebrog bygger på en række anbefalinger og almindelig praksis. Herunder er de mest almindelige “regler”.
Danske flagtider:
- Hejs aldrig flaget før kl. 08.00, og hal det ned senest ved solnedgang.
- På dage, hvor solen står op efter kl. 08.00, skal flaget først op ved solopgang.
- Flaget må (næsten) aldrig være hejst efter solnedgang.
- Flaget må godt nedhales før solnedgang, hvis det er mest praktisk.
- Flagning om natten er tilladt, hvis flaget er belyst. Gadebelysning er ikke nok. 
Stutflaget: Det flag du ser fra de fleste danske flagstænger. Dannebrog som stutflag må ikke forsynes med tekst eller fx logo, og der må ikke skrives på flaget. 
Vimplen: En vimpel skal kunne nå halvt ned ad flagstangen. I vimplen skal korsets længste arm nå helt ud i vimplens spids. Vimplen bør vaje dag og nat, og skal kun tages ned, når og hvis stutflaget skal hejses. 
Det officielle Dannebrog
Indenfor Forsvaret og den danske stat er der nøje regler og anvisninger om brug af flaget. Ofte sættes officielle flag med salut, fx 21 skud fra flagbastionen på batteriet SIXTUS, i den østligste ende af Nyholm i Københavns havn. Det er også herfra, at der normalt afgives kanonsalut i forbindelse med Kongehusets mærkedage, flådebesøg mm. Flaget der dagligt vajer over bastionen er Rigets Flag. 
Splitflag: Splitflaget er det officielle flag og anvendes af Det Danske Kongehus, statsmyndigheder samt visse private virksomheder, der har fået særlig tilladelse til at føre dette flag med et specielt mærke i øverste felt. Her ses Dronning Margrethe d. 2. s flag med det danske rigsvåben i midten. 
Orlogsflag: Orlogsflaget har en mørkere rød end det almindelige Dannebrog. Orlogsflaget "stryges" ikke ved solnedgang, det nedhales. Orlogsflaget stryges kun over for overmagten i kamp. Kun Søværnets skibe må bruge orlogsflag. Søværnets institutioner på land flager med almindeligt splitflag, også kaldet statsflaget eller garnisonsflaget. 
Yachtflag: I 1865 får indregistrerede lystfartøjer lov til at føre orlogsflaget med yachtflag i øverste stangfelt. I 1957 ændres bestemmelsen om anvendelse af yachtflaget til, at alle lystfartøjer kan føre dette flag. I 2005 tillades det sejlsportsklubber at bruge yachtflaget på land.
SE EN LISTE OVER FLAGDAGE I DANMARK
Af Katrine Bertelsen, 1804
¤links¤
| Få en vejrstation derhjemme
Borgervejr hos DMI Styr på vandmasserne
Tjek på vejret fra a til z Af Mariette Tiedemann, 903
|
set alt, hvad der har med vind og blæsevejr at gøre. Måleren koster fra 1.599 kr. Fra OBH Nordic. 
Af Lise Mortensen Høy, idényt nr. 2, 2006
Fotos: Træbranchens Oplysningsråd, Hans Juhl/Værebro Tømmerhandel
Illustrationer: Træbranchens Oplysningsråd
| Der findes rigtig mange forskellige træsorter, der er velegnede til nogle opgaver, men absolut ikke egner sig til andre. Tag fx lærketræ; det findes i et væld af arter og er meget populært. Lærk har en meget stor andel af såkaldt kernetræ, der gør den mere modstandsdygtig ved udebrug end fyr og gran. Men træstrukturen er ikke så tæt som i “tungere” træ, fx teak og eg. Derfor bør lærk udendørs altid overfladebehandles med træbeskyttelse, der indeholder et middel mod råd og svamp. Det rigtige træ er altså altafgørende for, om dit byggeprojekt bliver en succes. Det første tjekpunkt er, hvor meget regn og fugt brædderne bli ver udsat for, når de er sat op, og hvor nemt de kan tørre igen. Lodrette brædder er ikke så udsatte, mens vandrette brædder samler pytter. Stolper, der graves ned, er de mest udsatte – her er trykimprægneret træ især en god mulighed.Vælger du fyrretræ, bør det altid være trykimprægneret, hvis det ofte bliver udsat for regn, og hvis det står i eller på jorden. Læs mere om de forskellige træsorter og deres egenskaber i boksen til venstre. Så er du bedre rustet, når du skal ned i trælasten og hente materialer til forårets byggeprojekter i hus og have. Trykimprægnerede valg Vælg altid trykimprægneret træ mærket med NTR, der står for Nordisk TræbeskyttelsesRåd, det er garanti for, at træet er effektivt imprægneret. Det købes i forskellige kvaliteter, der kendetegnes ved forskellige klassifikationer: • Køb klasse AB (fyrretræ), når træet skal anvendes udendørs, men ikke er i kontakt med jord eller vand. Fx udvendig beklædning, vindskeder, udhæng og gavl. • Køb klasse A (fyrretræ), når træet er i direkte kontakt med jord eller vand og på steder, der er svære at udskifte og inspicere, fx udvendige trapper, altaner og terrassegulv og stolper i jord • Klasse Gran – kan imprægneres i tykkelser op til 25 mm. Brædder anvendes, hvor træet ikke er i kontakt med jord. Rundtræ kan dog holde til jordkontakt.
|
|
Azobé og andre tunge, tropiske træsorter har lang holdbarhed udendørs. Spænder i farve fra den gyldne bilinga til rødbrun azobé. De er relativt dyre og benyttes ofte til terrasser og vægbeklædning, hvor de med olie bliver ekstra smukke.
Eg er fantastisk modstands-dygtigt over for råd, svamp og insekter. Træet er meget lukket i strukturen og kan i jorden holde 15-20 år. Eg er ret dyrt og anvendes gerne til hoveddøre, til lister og rækværk og til flagstangsstøtte eller hegnsstolper.
Fyr er den mest brugte træsort. Der er her meget stor forskel på kerneved og splintved. Beskyttet mod vejrlig bruges ikke trykimprægneret fyr til lægter, loft, inderbeklædning. Bør udendørs altid overfladebehandles med maling/træbeskyttelse.
Rødgran findes i flere kvaliteter, og der er ikke forskel på kerne- og splintved. Strukturen er lukket, og træet er derfor velegnet til fx facadebeklædning. Ved jordkontakt er holdbarheden 3-5 år. Bør ved opsætning udendørs overfladebehandles.
Teak er blandt de mest holdbare træsorter. Det kan stå ubehandlet, så overfladen gråner eller overflade-behandles med træolie, så det får den naturlige farve. Holder 15-20 år i jorden og er desuden syrefast. Bruges især til havemøbler og vinduer.
Western red cedar er en let træsort, der i styrke er svagere end gran. Kernetræ er meget modstands-dygtigt over for svamp og kan i kontakt med jord holde i 15-20 år.Tåler at stå ubehandlet som facadebeklædning. Er velegnet som stolper i jord og beklædning på terrassen.