Forum

Fugleklodser igen igen
1 Stemmer
apr 29 2013
#1

Uønsket besøg af husmår.

Jeg har jævnligt besøg af sådan et rovdyr.

Det er tydeligt, at den kommer ind på loftet via tagrenden og derfra ind under eternit-tagpladerne.

De små træstykker (fugleklodser), der skal tætne mellem tagplader og lægten, mørner efterhånden og falder ud i tagrenden og giver således frit spil for det lille rovdyr, fugle og andet kræ.

Jeg har løbende tætnet disse huller med noget stift pvc-plade, som jeg har klippet i bueform for oven og fæstnet med en træskrue for neden.

Det virker ret effektivt, men der er huleme mange af disse træstykker endnu, så det vil jo være fast arbejde, jævnligt at skulle inspicere og udbedre.

Har funderet over, om der findes noget pvc- eller andet på rulleform, med udskæring i toppen, så det passer med tagplade-profilet, og så det kan fastgøres på lægten med enten søm ell. træskruer.

Synes, det ville være praktisk at sikre disse åbninger (kommende åbninger) på én gang, i husets længde og på begge sider.

Tagpladerne er almindelige store bølge-eternitplader fra sidst i 70'erne.

Ved godt, der findes ruller af pvc, der sikkert er egnet, men det ville være ret tidskrævende selv at skulle klippe det i profil i toppen.!

Nb. Har prøvet med tjære-skum fra byggemarkedet; det kradser måren bare ud igen.!

Er ikke meget for at skulle løfte tagpladerne og sætte nye træklodser i. Tagpladerne er fra 1978 og sikkert noget møre og kunne nemt revne.

Håber, nogen har en god ide, eller har hørt om noget smart.

maj 02 2013
#2

Vi slap af med vores husmår på denne måde:

1. Satte en arbejdslampe på 500 watt til et tænd/sluk-ur, så den tændte ti minutter hver time.

2. Satte en transistor radio til et tænd/sluk-ur, så den tændte på HØJ styrke, ca. 5 minutter ad gangen hver time, i løbet af dagen.

3. Hængte små klude op under taget dyppet i hjortetakolie (det STINKER)

Husk lige at advare naboerne om, at larmen oppe fra dit tag kun vil finde sted i et par uger. Det er ikke nødvendigt med musik i nattetimerne, for da er måren sikkert alligevel ude.

Vores mår gav op og flyttede ud i løbet af en uge eller to.

maj 02 2013
#3

Fugleklodser fås kun i plastik idag, sikkert nok fordi de er billigere og nemmere at fremstille, de fås til alle størelser eternit plader ( B5 B6 B7 og B9), og behøver ikke nødvendig vis at fasgøres, bare løsne de nederste tagskruer og pladser fugleklodsen, og spænd skruerne igen..;-)

maj 02 2013
#4

Vi har med held fået dem til at forsvinde ved at hænge klude op på loftet der var vædet i hjordetakolie som købes i Matas 

maj 03 2013
#5

Der findes fugleklodser i plastik, ganske rigtigt som Peter skriver. De fleste fugleklodser passer til profilet af den pågældende plade alt efter hvilken bølgeform den har. Men men men, de fleste sidder ikke i spænd mellem pladerne, men har lidt luft hele vejen rundt, hovedsageligt for at der bliver den luftcirkulation i loftrummet som der skal være. Disse fugleklodser sømmes nemt på med papsøm ned i lægten.

Man kan godt tage alle mulige ting op på loftet både som lugter og som genere måren på andre måder, men det der lugter damper af og måren kan vænne sig til både lys og lyd. Det bedste er helt sikkert at lukke for hullerne, så de ikke har adgang til loftet. Man kan jo også prøve at fange den i en fælde, den skal så ikke stå på loftet,og de er også fredet indtil den 1. september.

maj 03 2013
#6

Det er forkert Peter (dejligt navn ;) Fugleklodserne har luft i toppen af vulsten, men er i spænd i bunden, og den falder aldrig ud, sømningen er kun for at lette arbejdsgangen ved nybyggeri..jeg har været tømrer i over 30år, og har monteret i kilometervis af dem..så ret skal være ret..er der tvivl spørg på tømmerhandelen ;-)

maj 10 2013
#7

Du har selvfølgelig ret Peter, disse plastikfugleklodser falder jo ikke ud når pladerne trykker dem ned i den nederste lægte. Man kan nu stadig få skum/asfalt klodser og det ved jeg for vi skal have skiftet 10.000 km2 tag på arbejde og jeg har problemer med mår, så jeg står i samme situation. I tagrygning og langs kel og grat findes der mig bekendt kun skumklodser, men nu er det nogle år siden jeg stoppede som tømre.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.