Sådan vasker du dit skindtæppe korrekt

Undgå at ødelægge dit lammeskind, når det skal gøres rent. 


Rengøring af lammeskind og andre skindtæpper

Lammeskind og andre typer skindtæpper er ikke bare bløde og dejlige at ligge på, de er også utroligt dekorative. Nogle tæpper kan holde sig pæne i mange år uden nogen speciel form for vedligeholdelse – men hvad gør man, når dagen kommer, hvor du spilder på tæppet og har brug for at gøre det rent? Hvad kan tæpperne egentligt holde til, og hvordan undgår man at hive alle hårene ud, når det skal have en opfriskning.

En af vores læsere har spurgt sig til råds hos brugerne af vores forum, hvor hun fik en masse gode råd med på vejen.

Sådan gør du

”Brug vaskemaskinens uldprogram eller 30 grader finvask og meget vigtigt: uldvaskemiddel!” En anden læser, der selv har to lammeskind i henholdsvis barnevognen og på gulvet til børnene, plejer nemlig at vaske sine lammeskind i vaskemaskinen på et uldprogram. ”Da de begge bliver brugt til børn, bliver de i sagens natur ret nussede og skal vaskes ofte – og det er intet problem at gøre det i vaskemaskinen, hvis bare man husker uldvaskemiddel”, uddyber hun.

En anden læser foreslår at lægge skindene ud i sneen om vinteren. ”Om vinteren lægger jeg dem ud i den kolde sne, med oversiden nedad og de bliver SÅ fine og lækre og dufter herligt!”. Sneen fungerer i sig selv som en alternativ rengøringsmetode, ligesom det kan hjælpe at fryse sine jeans ned fremfor at vaske dem for ofte. 

”Efter vask friserer jeg mine skind med en bredtandet såkaldt “afrokam”, et par gange mens de tørrer.” En læser kommer med et tip. Hvis man reder skindene igennem med en bredtakket kam eller en uldbørste, får man et utroligt flot resultat og skindene bliver som nye igen. ”Man skal ikke vaske skindene alt for tit, for så mister de for mange hår.” tilføjer hun

Har du selv erfaring med rengøring af skindtæpper eller tæpper generelt? Eller har du flere gode råd til andre der står og bakser med samme problem?

Læs, hvilke andre gode råd, der blev givet, da de debatterede problemet. Eller hjælp ved at give dit bedste råd til hvordan man undgår, at ødelægge sit pæne skindtæppe under rengøringen. 

Har du andre spørgsmål?

Brænder du inde med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på? Så skynd dig ind og spørg på forum.idenyt.dk Her kan du også læse andre læseres spørgsmål. Du kan også hjælpe andre, ved at dele din erfaring.

Mest læste artikler