Sådan fjerner du rester af tape fra dine vinduer

Lim og klister er knap så pænt på nypudsede vinder – men hvordan fjerner man det uden at ridse glasset? 

”Er der nogen der har et godt råd til, hvordan man fjerner tape rester på vinduer og døre?”

Til jul hænger vi julepynt i vinduerne. Til påske kan det være små dekorerede påskeæg, der overtager pladsen. Resten af året er der både fødselsdage og andre arrangementer, der evt. kan involvere pynt og tape på vinduerne. Så længe pynten hænger der, er alt perfekt. Når festlighederne er forbi, er det ikke altid lige nemt, at få de sidste rester af klister og lim fra tapen af vinduerne. 

En af vores læsere, der har spurgt om råd på debatten, står netop i denne problemstilling.

En anden læser foreslog straks, at der skulle bruges en klud med madolie eller en form for opløsningsmiddel, f.eks. rensebenzin – det plejer at klare ærterne hos hende. Hvis der er tale om glas, altså selve vinduerne, er rensebenzinen at foretrække, men hvis der er tale om rammen omkring vinduet, bliver madolien sat i spil, da det efter hendes erfaringer ingen skade gør ved karmen. 

En anden læser skriver kort og godt, at sprit på en klud er det bedste bud. Petroleum eller lampeolie bliver også forslået som noget af det første. Læseren hævder, at netop dette skulle være helt fantastisk til, at fjerne klister fra tape, klæbepuder mm. Lidt Petroleum eller lampeolie skal såmænd bare påføres på en svamp, derefter duppes på resterne – og vupti, så kan limen ”gnides eller rulles” af vinduerne.

Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du

”Hvis det er på glas, kan det være, at en skraber (fx til glaskeramisk komfur) kan fjerne resterne”. Et andet forslag er at bruge skraberen til sit komfur, dog kun hvis limen er fuldstændig tør, da det ellers kan være svært at få alle rester med. Hvis du vælger denne løsning, skal du også være opmærksom på ikke, at ridse dine vinduer.    

Et sidste råd givet af en anden læser var, at spraye en omgang ovnrens på resterne, lade det virke i en 8 minutters tid og derefter skrabe det af med en skraber. Det virker som regel, udtaler han – og ellers vasker han selv efter med rensebenzin.

Har du selv erfaringer med nogle af de ovennævnte metoder til at fjerne klister og lim rester fra dine vinduer – eller har du flere gode råd til andre, der står med samme problem? Læs hvilke andre gode råd der blev givet, da de debatterede problemet, eller hjælp med dine egne tips og tricks.

Har du andre spørgsmål?

Brænder du inde med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på? Så skynd dig ind og spørg på forum.idenyt.dk. Her kan du også læse andre læseres spørgsmål og hjælpe andre, ved at kommentere på deres spørgsmål.

Læs også: Vinduesglas: Disse 9 glastyper kan du vælge til dine vinduer

Mest læste artikler