Få styr på støvsugningen med disse 9 gode tips

Øvrigt

Støvsugning kan være en sur pligt, men hvis du gør det rigtigt, bliver det let som en leg. Se de 9 bedste tips til bedre støvsugning. 

9 tips der gør støvsugningen grundig og legende let.
9 tips der gør støvsugningen grundig og legende let. Foto: iStockphoto, Colourbox & Flickr - Richard West

9 støvsugertips

Støvsugning er så let, at man kan sætte en robotstøvsuger til det. Wrong...

Jo, hvis stuerne og huset er indrettet til det. Eller hvis det er det, der er tid til i hjemmeplejen.

Men robotstøvsugere er ikke hverdag i særligt mange hjem endnu. Det er de håndholdte, der dominerer markedet og hjemmene, og med sådan nogle kan man begå rigtigt mange støvsugerfejl. Heldigvis kan du let blive bedre med vores 9 støvsugningstips, så læs med og bliv støvsugningsekspert.

Tøm støvsugerposen

Suget i en støvsuger bliver svagere, når din støvsuger er ved at være fuld. Du kan sikkert godt tage stuen et par gange til, men du vil ikke få det hele med.

Derfor betaler det sig at tømme støvsugerpusen, før den er helt fuld. På nogle støvsugere er der en lille lampe, der lyser, når støvsugerposen er ved at fuld. Men den kan du heller ikke helt stole på. Lad det blive en naturlig vane jævnligt at åbne op ind til posekammeret for at se eller føle efter, om der stadig er god plads.

En anden god indikator på en fuld støvsugerpose er, at det begynder at lugte dårligt, når du tænder for støvsugeren. Så er det sikkert også tid til at udskifte posen.

Læs også:

7 grunde til at elske og frygte norsk natur

Troldtungen, Prædikestolen og De syv Søstre. Nej, det er ikke et eventyr. Det er er navne og steder fra den storslåede norske natur. De...

Undgå ensrettet støvsugning

Hvis du kun støvsuger i én retning, så vil du næppe få alt skidtet og støvet med. Det er navnlig tilfældet, når du støvsuger gulvtæpperne. Her skal du sørge for at komme rundt i alle verdenshjørner (nord, syd, øst og vest).

På den måde er der større sandsynlighed for, at du vil få alt det med, der gemmer sig under fibrene. Det gælder navnlig på de dele af gulvtæpperne, hvor der er meget trafik.

Sæt tempoet ned

Det er let at blive fristet til at skrue op for tempoet i støvsugningen. Måske er den musik, du hører i høretelefonerne i et hurtigt tempo, og det smitter af på støvsugningen. Men prøv at bekæmpe den trang en smule. Støvsugning er mest effektiv i et adstadigt tempo.

Støv af inden støvsugning

Den eneste rigtige rækkefølge på rengøring, når det drejer sig om støv, er: 1) Støv af først 2) Støvsug bagefter.

Læs også:

Planter, der renser luften og fornyer boligen

Minimalistisk indretning kan blødes op med planter, der både forandrer boligen og renser lugten. Få plantenavnene her.

Indrømmet – det er ikke altid, der er tid til det. Men alt den rumstering med støvsugeren, får støvet i vindueskarme og på møblerne til at hvirvle op, og så trænger værelset sikkert til en ny gang støvsugning dagen efter.

Brug mundstykkerne

Alle støvsugere bliver leveret med op til flere forskellige mundstykker. Der er for eksempel altid et smalt mundstykke til at komme ind i hjørnerne med og et andet, der er skabt til at få alt skidtet i sofaen med.

Der er dog mange, der glemmer at benytte dem i skyndingen, og sikkert også mange, der ikke længere ved, hvor de er, og det er ærgerligt, hvis du gerne vil have et helt rent og støvfrit hjem.

Genbrug paprøret

Hvis du ikke ligger inde med alle mundstykkerne og har besvær med at nå støvet på smalle områder, i revner eller lignende besværlige områder, så kan du genbruge røret fra toiletpapiret. Paprøret kan klemmes, så det passer ind alle vegne, og så er der pludseligt rent og pænt i hele hjemmet. Bare sæt paprullen på støvsugerrøret, klem den i den rigtige form, og hold så fast på røret, når du støvsuger. 

Læs også:

Mens vi venter på julen

12 ideer til jul i din bolig både ude og inde.

Løft møblerne

Det kan være besværligt og tungt, men hvis der er en støvallergiker i familien, så er det ikke til at komme uden om at flytte rundt på møblerne, når du støvsøger. For der kan samle sig et hav af støv under reoler og sofaer. Hvis du oven i købet har en hund eller kat, så er det her, deres pels ender, når de fælder.

Skån ryggen

Moderne støvsugere kan strækkes til den længde, der passer dig. Lyt til ergoterapeuten, der sidder på din skulder, og husk at indstille skaftet, så du sparer din ryg. Hvis du får en dårlig ryg på grund af støvsugningen, så er der én ting, der er sikker: Der vil blive skåret ned på støvsugningen, og støvet vil brede sig. 

Find småting med nylonstrømpe

Hvis du har tabt en ørering eller en anden lille ting på gulvet, kan du bruge en nylonstrømpe eller et par strømpebukser til at finde den igen. Tag en strømpe eller noget af et par strømpebukser og fastgør strømpen til røret på støvsugeren med en elastik eller lignende.

Vupti, så kan du nemt finde din tabte genstand igen uden at være bange for at støvsuge den op, og det er faktisk også bedre for din støvsuger, da småtingene så ikke sætter sig fast i røret.

04 november 2015
Mere om Øvrigt

Ny forskning siger: Derfor må du ikke rengøre din rengøringssvamp...

Øvrigt Du ved garanteret godt, at brugte, våde karklude og rengøringssvampe er bakteriebomber. Men vidste du, at de bliver endnu større bakteriebomber af at blive rengjort?

Du bliver mere lykkelig af at bruge penge på rengøring

Øvrigt Ny videnskabelig undersøgelse peger på, at rengøring er den allerbedste måde at bruge sine penge på, hvis man gerne vil føle sig mere lykkel...

Sådan bliver det nemt at affaldssortere

Øvrigt Affaldssortering behøver ikke at være så besværligt. Her er 8 enkle råd, der gør det lettere at genanvende og sortere affaldet - og måske...

Det her rum skal du altid gøre rent først

Øvrigt Ønsker du at komme nemmest gennem rengøringen, bør du altid starte rengøringen her. 

Derfor skal du aldrig gå ind med sko på

Øvrigt Drop skoene indendørs, hvis du vil undgå bakterier og kemikalier i dit hjem. Videnskaben melder om smittefare!

Disse 10 ting må du aldrig smide i skraldespanden

Øvrigt Hvordan er det nu – hvad må vi smide i skraldespanden og hvad skal genbruges?

Sådan rengør du markisen på 30 minutter

Øvrigt Markisen bør rengøres om foråret og efteråret, ellers risikerer du en jordslået og algegrøn markise på grund af pollen, vejstøv og regn. 

Opvask har en overraskende effekt på dit mentale helbred

Øvrigt Hvis du tager opvasken i hånden, kan det forbedre dit mentale velvære.

9 geniale tricks med salt

Øvrigt Salt kan sagtens bruges til andet end madlavning. Få her 9 gode tricks med salt, der gør hverdagen lidt lettere.

Enkelt trick til at gøre dine sko vandtætte til vinteren

Øvrigt Med dette enkelte trick, kan du gøre dine sko vandtætte til vinterens sjap og sjask. 

Derfor skal du altid slå brættet ned, før du skyller ud

Øvrigt Slå brættet ned, før du skyller ud - der er nemlig bakterier i luften.

Sådan vasker du dit skindtæppe korrekt

Øvrigt Undgå at ødelægge dit lammeskind, når det skal gøres rent.

Sådan fjerner du rester af tape fra dine vinduer

Øvrigt Lim og klister er knap så pænt på nypudsede vinder – men hvordan fjerner man det uden at ridse glasset? 

Nem støvsugning uden ledning og pose

Øvrigt Athlet hedder den nye støvsuger fra Bosch. Den klarer sit job uden anmærkninger, er nem at bruge og fylder ikke meget i et skab.

Ryd op og rens ud

Øvrigt Et nyt år er begyndt, og Louise Grønhøj vil fortælle dig, hvordan du nemt og mest effektivt rengør dit hjem.