8 geniale tricks du også kan bruge fnugrullen til

Du bruger højest sandsynligt din fnugrulle med det ene formål, at fjerne uønskede hundehår og nullermænd på dit tøj. Men du kan faktisk anvende rullen til meget mere.

fnugrulle

Har du kæledyr, er fnugrullen intet mindre end uundværlig i dagligdagen. Dog kan du bruge den til meget mere, end du tror. Her er 8 geniale fnugrulle-tricks:

1. Fjern støvet på dine lampeskærme

Lampeskærme af tekstil kan samle rigtig meget støv, som det kan være svært at fjerne. For eksempel tåler ikke alle lampeskærme vand, hvilket udelukker en fugtig klud. Mikrofiberkluden efterlader derudover fibre, mens støvsugeren tager alt for hårdt fat, så du kan ende med at lave buler i skærmen.

Heldigvis er der fnugrullen. Den er ganske enkelt genial, når du vil fjerne skidt og støv på dine tekstil-lampeskærme.

2. Brug den til rengøring i bilen

Det kan være et hårdt arbejde at rengøre en bil – særligt hvis du vil fjerne alle hundehårene med en støvsuger. Brug derfor fnugrullen til at tage det værste, inden du påbegynder støvsugningen af bilen. Det giver et helt rent resultat.

3. Fjern de små glasskår

Det kan være særdeles vanskeligt at fjerne de helt små skår, hvis et glas er splintret på gulvet. Simpelthen fordi du ikke kan se dem.

Her er en fnugrulle også ideel. Rul blot fnugrullen henover gulvet, efter du har støvsuget eller fejet. Så er du helt sikker på, at du har fået det hele med.

4. Rengøring af persienner

Du risikerer at ødelægge dine persienner, hvis du forsøger at rengøre dem med en støvsuger, da dens sugekraft kan bøje den enkelte lamel. Også her er en fnugrulle perfekt. Rul den forsigtigt henover hver persienne, og støvet vil være væk.

5. Rengøring af tasker

Hvor ofte rengør du egentlig din håndtaske? Eller din træningstaske? Anvend fnugrullen på indersiden af tasken – du vil blive overrasket over, hvor meget den tager med sig af skidt og andet snavs. 

6. Perfekt til beskidte møbler

Du kan ikke klare dig med en fnugrulle alene, hvis du vil rengøre dine møbler helt i bund. Men hvis gæsterne er lige på trapperne, og sofaen er fyldt med støv og hår, er fnugrullen oplagt at tage i brug. Den fjerner hurtigt og nemt alt overflødigt skidt og hår, og kun det dybtliggende snavs vil være tilbage.

7. Edderkoppe-dræberen

Det kan være grænseoverskridende for nogle at slå edderkopper og insekter ihjel med et magasin eller en fluesmækker. For tænk hvis edderkoppen ikke dør, og derfor kravler lynhurtigt ud af syne?

Også her er fnugrullen din livredder. Den sørger nemlig for, at insektet bliver på rullen. Så er du i hvert fald én bekymring mindre.

8. Fjern julens glitter og gran

Jul og nytår indebærer som regel, at en masse glitter og gran inficerer dit hjem. Begge dele kan være svære at suge op med en støvsuger. Derfor anbefaler vi også her, at du anvender fnugrullen. Den tager bedre fat i alle de små glitterkorn, som ellers har sat sig godt fast i møblerne.

Ajourført januar 2024

Mest læste artikler