Disse 8 ting bør du ALDRIG komme i opvaskemaskinen

Opvaskemaskinen er en stor hjælp i køkkenet; det er nemt og bekvemt. Og hvem gider egentlig vaske op i hånden, når opvaskemaskinen nemt klarer arbejdet? Dog sker det desværre, at der ting i opvaskemaskinen, som ikke kan tåle det.


1. Emaljeret støbejern

I princippet kan mange emaljerede støbejernsgryder og –pander kommes i opvaskemaskinen, men mange gange i opvaskemaskinen kan slide på emaljen, og det anbefales derfor at du i stedet vasker dem op i hånden.

2. Krystalglas

Dine fine krystalglas bør aldrig komme i opvaskemaskinen, da glassene ikke tåler de høje temperaturer i opvaskemaskinen. Ved at vaske dem op i hånden, undgår du desuden at glassene får glaspest.

3. Blød plastik

Husk blot denne tommelfingerregel: hvis plastikbeholderen ikke kan tåle varme væsker eller mikrobølgeovn, kan den heller ikke tåle at komme i opvaskemaskinen. 

4. Køkkenredskaber af træ

Har du grydeskeer af træ eller bestik med træhåndtag, bør du vaske dette op i hånden. Træet bliver mat, kan slå revner og bliver kedeligt at se, når det vaskes i opvaskemaskinen. 

5. Kokkeknive

Kommer du dine kokkeknive i opvaskemaskinen vil du hurtigt opleve, at de bliver sløve grundet det meget varme vand. Du risikerer også flyverust. Lad derfor være med at vaske dem i opvaskemaskinen.

6. Hvidløgspresseren

Du bør altid vaske hvidløgspresseren op i hånden, da dette ofte vil ruste. Så medmindre din hvidløgspresser er i rustfrit stål, bør du vaske den op i hånden. 

7. Træskærebrætter

Det varme vand fra opvaskemaskinen kan få dit skærebræt til at slå revner, og du bør derfor vaske det op i hånden med sæbe og vand, og tørre af med det samme.

8. Kobbergryder

Har du fine pander og gryder af kobber skal dette altid vaskes op i hånden, så det ikke bliver misfarvet. Se her, hvordan du kan fjerne pletter på kobber.

Mest læste artikler