Sådan sikrer du et rent badeværelse – hele ugen

Der er intet værre end at gøre et badeværelse rent, der åbenlyst skulle være rengjort for mange dage siden. Dette trick betyder, at du aldrig mere skal skurre møgbeskidte badeværelser.


Det skal være slut med at skure og børste for at komme gammelt kalk og snavs til livs på dit badeværelse.

Ligesom så meget andet, handler det her om at holde skidtet nede, så det aldrig forvandler sig til det, du frygter. 

Vi giver dig her en ugentlig guide, så du løbende holder snavset på badeværelset nede. Det er slet ikke så omfattende, som det umiddelbart kunne lyde. Kun få minutters rengøring om dagen kan betyde, at du aldrig mere skal rengøre et møgbeskidt badeværelse.

Mandag

Start ugen med at vaske de overflader af, som du bruger mest. Dette kunne være:

  1. Spejle
  2. Håndvask
  3. Vandhaner
  4. Bordplader
  5. Toilet

Tirsdag

I dag skal du vaske:

  1. Badekaret
  2. Husk også at vaske vandhane og brusehoved
  3. Er der tale om et brusebad, skrubber du grundigt lågerne ind- og udvendigt
  4. Skyl rester af sæbe og snavs af hylder og hjørner
  5. Husk at flytte shampoo og kropssæbe, så der også bliver rent der, hvor de tidligere var placeret

Onsdag

I dag er det:

  1. Håndtagene, der skal disinficeres
  2. Håndklædeholderen skal tørres af
  3. Vindueskarmene skal også tørres af med en fugtig klud
  4. Slut af med at rengøre tandbørsteglasset

Torsdag

I dag skal du:

  1. Rengøre din toiletskraldespand (Husk også at tørre godt af nede i skraldespanden, således at den ikke kommer til at lugte med tiden)
  2. Udskift herefter dine håndklæder
  3. Tjek op på toiletpapir
  4. Du skal også tjekke op på, hvor meget håndsæbe, der er tilbage i sæbedispensoren. Fyld op, hvis det er nødvendigt

Fredag

I dag er det eneste du skal at tørre gulvet af. Nu har du nemlig weekend.

Mest læste artikler