Sådan sikrer du, at badeværelset dufter godt dagen lang

Med dette simple trick sikrer du, at toilettet altid dufter – helt uden brug af kemikalier!


Det er nok ikke så overraskende, at toilettet ikke altid dufter af roser. Det er nærmere et fact, at det til tider kan være en ildelugtende oplevelse at gå derud.

Vi er nok mange, der kamuflerer lugten med en form for duftfrisker – enten med en spray ud i rummet, duftlys eller måske en wc-frisker. Det er effektivt, men ofte fyldt med kemikalier. Se her, hvordan du lige så effektivt kan sikre en frisk duft på det lille hus uden kemikalier – og tilmed for færre penge!

Sådan virker det

Din toiletrulle klarer arbejdet! Tilføjer du et par dråber æterisk olie til toiletrullen, vil den sikre, at der spredes duft hver gang toiletrullen bruges. Jo flere gange rullen drejer rundt, jo mere duft fordeles der i rummet. På den måde vil toiletrullen sørge for, at der jævnligt friskes op på toilettet.

Det skal du bruge

  • En toiletpapirsrulle
  • Æterisk olie med din yndlings duft

Valg af æterisk olie

Valget af æterisk olie er helt op til dig og din næse. Der findes mange forskellige dufte, og det er helt op til dig, hvilken duft du ønsker på badeværelset – alle dufte har samme positive effekt på lugten. De forskellige dufte kan dog noget hver især. Eksempelvis forbindes citrusdufte ofte med renhed, hvor lavendel kan have en afslappende effekt.

Sådan gør du

Tricket er simpelt! Tag blot din toiletpapirsrulle og tilføj 5 dråber på æterisk olie på indersiden af paprullen. Lad det absorbere få minutter, og sæt den derefter på din holder igen. Det er vigtigt, at du kun tilføjer olien på paprøret, da det ikke er alle olier, der er egnet til at komme nær dine mest sarte områder.
Denne artikel er opdateret den 14. august 2023. 

Mest læste artikler