5 hurtige rengøringstips til badeværelset

Man kan hurtigt komme til at glemme nogle af de små ting på badeværelset, når der skal gøres rent. Her er fem gode og hurtige tips til, hvad du skal huske næste gang, du gør hovedrent.

Så bliver det ikke nemmere at gøre badeværelset rent

Toilettet

Når du skal gøre toilettet rent, kan du med fordel bruge hvid eddike. Løft låget til cisternen, og hæld masser af eddike i. Sørg også for at få hældt noget eddike ud på toiletsædet, som efterfølgende tørres af med papir.

Derefter lægger du noget papir i blød i eddike, som du så lægger på indersiden af toilettets kanter. Lad papiret sidde i nogle minutter, før du tager det af. Skrub toilettet grundigt med toiletbørsten, skyld ud, og så har du et skinnende rent toilet.

Toiletspejlet

Hvis du ikke er glad for at bruge den klassiske glasrens på grund af for mange kemikalier, så findes der heldigvis en sundere (og nemmere!) måde.

Læg tre teposer i et stort glas vand. Når teen har trukket lidt, hælder du det over i en sprayflaske. Spray vandet ud på spejlet, og tør af med køkkenrulle eller avispapir.

Tandbørsten

Tandlæger råder ofte til, at man jævnligt skifter sin tandbørste ud, men der findes en måde, hvor du kan få den til at holde lidt længere.

Tandbørsten er fyldt med bakterier, så sørg altid for at den også får en tur, når du gør hovedrent på badeværelset. Sæt børsten i en skål med antibakteriel mundvand, og rens børsten grundigt.

Tandbørstekruset

Hvornår har du sidst kigget ned i dit tandbørstekrus? Det bliver hurtigt meget beskidt, og det er derfor vigtigt, at du jævnligt får gjort kruset rent. Det kan nemt og hurtigt gøres med en tur i opvaskemaskinen.

Toiletbørsten

Løft børsten, og hæld rengøringsmiddel i toiletbørstens skål. Sæt børsten tilbage og lad den sidde. Så er den hurtigt ren igen.

Få flere gode råd i videoen her:

Mest læste artikler