Fjern brune fedtpletter fra dit porcelæn med dette mirakelmiddel

Her er det geniale trick, som får dit gamle porcelæn og fajance til at se ud som nyt igen.


Vidundermidlet er brintoverilte

I gamle dage blev britvoverilte brugt til alt fra hårblegning af Hollywoods blondiner til desinficering af sår. I dag bliver det mest brugt i industrien til vaskemidler og til at blege papirmasse.

Men vidste du, at brintvoilte også kan fjerne brune fedtpletter på porcelæn og fajance?

Hvad er brune fedtpletter?

Fedtpletter er en misfarvning i materialet. De dukker op, fordi ting som fedt og olie er trængt ind gennem bittesmå åbninger i servicen.

Det kan være noget, der langsomt er opstået, fordi man over længere tid ikke har været omhyggelig nok med rengøringen af spisestellet. Men det kan også skyldes, at porcelænet har været i ovnen ved for høje temperatur, for eksempel fordi man lige skulle varme en ret op i ovnen.

Men smid ikke dit dyre service ud! Du kan mangedoble værdien af gammelt fajance og porcelæn ved at give det skjoldede service et helende kurbad i brintoverilte.

Det har du brug for

  • En beholder med låg til at anbringe porcelænet eller fajancen i.
  • Brintoverilte i en opløsning på 10%.
  • Et mørkt og sikkert sted, hvor du kan anbringe brintoverilte-badet.

I Matas og andre materialister kan man normalt kun købe brintvoverilte i en koncentration på 10 %. Det mest optimale er en opløsning på 25 %. Brintoverilte i den koncentration er dog ikke tilladt i Danmark. Brug 10 % og regn med lidt længere liggetid end med den høje koncentrering.

Sådan gør du

  • Udfør ALTID denne rensningsproces med gummihandsker på! Brintoverilte i høj koncentrat misfarver både tøj og hud. Brug også beskyttelse mod øjnene. Vask øjnene grundigt og søg læge, hvis du får brintoverilten i øjnene.
  • Anbring beholderen til brintoveriltebadet på et sikkert og aflukket sted, der ikke bruges til beboelse.
  • Anbring fajancen eller porcelænet i beholderen og hæld brintoverilten over, så den dækker.
  • Lad servicen stå i badet, indtil misfarvningen er forsvundet. Det vil tage alt fra en dag til 14 dage.

Husk ved brug af brintoverilte

  • Brug altid gummihandsker og øjenbeskyttelse.
  • Anbring brintoverilte-badet, hvor børn eller kæledyr ikke kan komme i nærheden af det.
  • Stil ikke bad i huset eller i lejligheden. Et skur i haven om efteråret, hvor der hverken er for meget varme eller frost er ideelt.
  • Stil badet med brintoverilten mørkt. Hvis væsken udsættes for lys bliver virkningen mindre.

Andre overraskende rengøringstips på Idenyt

Mest læste artikler