Vintergækker - sådan dyrker og deler du løgplanten

Planteleksikon

Vil du have et tæppe af vintergækker i din have eller bare flere af dem, så er det faktisk ret let at formere og dele vintergækker. Og vidste du i øvrigt, at blomsten i gamle dage hed sommergækken?

Vintergækker er både smukke i det fri og i den dyrkede have.
Vintergækker er både smukke i det fri og i den dyrkede have. Foto: iStock

Få flere vintergækker i din have

En vintergæk er mere end bare en almindelig løgplante, som klarer sig selv. Med nogle få tricks kan vintergækker blive endnu flittigere gæster i din have.

Du kan selvfølgelig lade naturen gå sin gang og håbe på, at dine vintergækker overrasker dig allerede i december med deres små gennembrud i vinterjorden. Men hvorfor overlade noget til tilfældighederne med sådan en livsbekræftende forårsblomst?

Alt om vintergækker

Her på denne side kan du få alt at vide om vintergækker - blandt andet opskriften på, hvordan du får et flor af vintergækker i din have. Hvis du vil, kan du springe ned til det indhold, du søger, ved at klikke på et af de 11 links herunder, men du kan selvfølglig også scrolle dig igennem hele artiklen. Når du er færdig, kan du erhverve dig det store kørekort i vintergækker.

  1. Vintergækkens udbredelse
  2. Hvorfor hedder det vintergæk?
  3. Blomstens udseende
  4. Plantning af vintergækker
  5. Vintergækkernes blomstringsperiode
  6. Vintergækker indendørs
  7. Vanding - grobund - lys
  8. Populære arter
  9. Sådan farver du vintergækker
  10. Gækkebrev - en unik dansk tradition
  11. H. C. Andersen: Sommergæk

2 minutters video om at dele og plante vintergækker:

Læs også: 10 tricks til tomater i drivhuset

Vintergækker på dansk, engelsk og latin

  • Dansk navn: Vintergæk
  • Latinsk navn: Galantus nivalis
  • Engelsk navn: Snowdrop

Vintergækkens udbredelse

Der findes I hele verdenen ca. 20 arter af vintergækker. Planten stammer fra Europa og Mellemøsten i et bælte fra Spanien, Frankrig og Tyskland helt over til det østlige Iran. I dag er vintergækken indført til et hav af nye lande, hvor den nu vokser vildt. Danmark er et af disse lande.

Læs også: Sådan beskærer du dit æbletræ

Hvorfor hedder det vintergæk?

Vintergækken tilhører Amaryllisfamilien (Amaryllidaceae). Vintergækken er i familie med blandt andet påske- og pinseliljer.

Vintergækken hedder Galanathus Nivalis på latin. Gala star for mælk, Anthos er blomst, og nivalis betyder “noget der hører vinteren til”.

Det danske navn vintergæk kommer af, at blomsten “gækker” sommeren. At gække er gammeldansk for at drille. Blomstens navn hentyder således til, at blomsten skaber illusion om sommer om vinteren.

Læs også: Tulipaner i massevis - sådan får du en overdådig tulipanhave

Blomstens udseende

Vintergækken er en lav, flerårig løgplante. Den sort, der er mest udbredt i Danmark - Almindelig vintergæk - bliver mellem 10 og 20 cm. høj. Nogle arter kan blive op til 30 cm (for eksempe Galanthus plicatus). høje. Plantens blade er blågrønne, blomsterne er hvide. Når vintergækkens spirer titter op af jorden, er stænglerne gulgrønne.

Blomsterne er typisk dråbeformede, og blomsten hænger nedad i en bue for enden af stænglen. Nogle andrer arter har struttende kronblade, der minder om balletskørt.

Plantning af vintergækker

Vintergækker kan formere sig på to måder. Enten ved at sætte sideløg eller ved frø. Det tager dog op til fire år, før løget ved frøsætning er rede til at sætte blomster.

Vintergækløg plantes i efteråret omkring september. Plant vintergækkerne i mellem 5 og 10 centimers dybde. 

Den letteste made at få vintergækker i haven er at plante en klump med vintergækløg, som du har taget eller fået et andet sted fra. Det må også gerne være vintergækker I blomst. Plant klumpen med vintergækkerne i samme dybde, som på det sted, hvor du har taget dem fra. 

Læs også: Dit nye tv kan meget mere, end du umiddelbart tror

Vintergækkernes blomstringsperiode

Vintergækker blomstrer meget tidligt – typisk fra januar til marts. Den præcise udbredelse af blomstringsperioden er afhængig af vinteren det pågældende år. Hver enkelt blomst blomstrer ca. en måned

Der findes enkelte arter, der kun blomstrer i efteråret (Galanthus Reginaeolgae)

Tips til afblomstrede vintergækker

Lad altid de grønne blade blive siddende på afblomstrede løgplanter. Den grønne del samler næring til løget, der oplagrer næringen til næste års blomstring. Det gælder såvel vintergækker som andre løgblomster. 

Vintergækker indendørs

Vintergækker kan godt blomstre indendørs. Det er dog vigtigt, at de står så køligt som muligt.

Du kan tage en klump med vintergækker fra skoven eller fra din have tidligt på vinteren og plante dem om til indedørsbrug. Når planterne er afblomstrede kan de atter plantes ud.

Læs også: Rosensygdomme - sådan undgår du dem

Vanding

Vande vintergækker? Det er meget sjældent nødvendigt. Vandet er jo også næsten frosset til is, inden det er nået ned til roden. Indendørs skal planten selvfølgelig vandes. 

Grobund

Vintergækken trives bedst i porøs jord og gerne skovbund.

Lys

Vintergækker vokser godt i skovbund og i skyggen fra høje træer. Lyset er en mindre vigtig faktor for vintergækker, eftersom der alligevel er så sparsom lys i de måneder, den blomstrer.

Populære arter af vintergækker

Der findes ca. 14 arter af vintergækken. De mest almindelige sorter er alle af arten G. nivalis. De ligner hinanden, men har forskellige grønne aftegninger på det hvide blomsterhoved. Sorten "Reginaeolgae" blomstrer dog om efteråret. Den ligner den almindelige vintergæk, men har kortere kronblade, og blomsterklokken har et grønt hesteskoformet mærke.

Anderledes vintergækker er for eksempel sorterne "Maximus", der får større blomster, "Lutescens", der får gule aftegninger på kronbladene, og sorten "Pictus", der har grønne pletter på ydre og indre kronblade. Disse nære slægtninge stammer især fra Tyrkiet. Det kan være arter, der får højere blomsterstilke, bredere blade eller er mindre af vækst. Flere arter er for sarte over for en streng dansk vinter og ses derfor sjældent herhjemme. Her er nogle flere arter:

  • Galanthus elwesii. Tyrkisk vintergæk -. Kan blive op til 23 cm høj.
  • Galanthus ikariae. Vokser vildt, blandt andet i Kaukasus
  • Galanthus imperati. Italiensk vintergæk. 
  • Galanthus plicatus. Fra Krim. Bliver op til 30 cm høj.
  • Galanthus Reginaeolgae. Fra Grækenland og Sicilien. Minder i udseende meget om Almindelig vintergæk, men denne sort blomstrer faktisk først i efteråret.
 
Et tæppe af vintergækker i skovbunden.  

Fun facts om vintergækker

Farv dine vintergækker

Vintergækker i vase kan du for sjov give farvet blæk i blomstervandet. I løbet af få timer er farven vandret op i blomsten, så du i stedet har fx røde, grønne eller blå vintergækker. Hvis du har en vase eller potte med udsprungne blomster, kan du få dem til at lukke sig ved at sætte dem køligt. 

Læs også: Sådan får du succes med rododendron

Vintergækhaver

I Storbritannien findes der flere steder særlige vintergækhaver (Snowdrop garden), som man kan besøge. I vintergækkernes blomstringstid forvandles disse haver til enorme tæpper af vintergækker i bedene og under trækronerne.

Gækkebrev - en unik dansk tradition

Det er en unik dansk tradition at lægge en vintergæk i gækkebrevet. Traditionen hænger utvivlsomt sammen med betydning af det danske ord for Galanthus nivalis: ”Gække” betyder at drille eller at vildlede, og det er netop det, vi forsøger at gøre, når vi sender hinanden gækkebreve.

H. C. Andersens Sommergækken

Den danske eventyrdigter har skrevet et eventyr om en vintergæk. Eventyret omtales ofte som Vintergækken. Men det hedder faktisk oprindeligt Sommergækken. Det blev nemlig skrevet i en tid, hvor det nuværende navn ikke havde slået sig fast. H. C. Andersen opfattede selv sit eventyr som et indlæg til fordel for betegnelsen Sommergæk. I den oprindelige udgave af eventyret lader han endog den vintergæk/sommergæk, som eventyret handler om, tage afstand til ordet vintergæk. Dette afsnit blev dog strøget, da eventyret blev genoptrykt i 1866, og i dag kendes eventyret fortrinsvist som "Vintergækken".

28 januar 2016
0

Rododendron - den kræsne og gavmilde have- og parkblomst

Rododendron er perlen i enhver have eller park, når blomsten springer ud i maj måned. Den stiller dog ret skrappe krav til både jord og...

0

Valmuer - sådan dyrker du valmueplanter i din have

Valmuer er både birkes, opium og høj dansk sommer. Vil du gerne byde den vilde blomst ind i din have, så finder du alle de vigtigste plantet...

0

Løvefod - nem og praktisk bundplante og alsidig lægeplante

Løvefod kan sås året rundt. Den er robust og tilmed nem at passe og pleje. Med sine unikke sårhelende og betændelseshæmmende egenskaber kan...

0

Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Med sine klokkeformede blomsterklaser, linjeformede blade og smukke, lange rodnet, er hyacinten en populær løgplante overalt i verden. Her...

0

Dahlia - blomsten med de mange forklædninger og den dobbelte identi...

Dahlias prægtige blomster findes næsten i enhver tænkelig form: fra knaphulsblomster til kuglerunde pomponer. Læs alt om plantning og plejni...

0

Pelargonie - havens aldrende dronning

Dronning Ingrid, ørepineblomst og duftgeranium. Kært blomsterbarn har mange navne. Pelargonien er en tidløs haveklassiker, som har adskillig...

0

Iris - farverig og fantastisk sæsonblomst

Med sine sværdformerede blade og smukke, skarpe farve, er irissen en fantastisk, dekorativ blomst, som findes i et utal af varianter. Her...

0

Sommerfuglebusken, der til fulde lever op til sit navn

Vil du tiltrække sommerfugle frem for honningbier, så er en sommerfuglebusk lige noget for dig. Og så er de velduftende syrenlignende blomst...

0

Ranunkel - fra vild smørblomst til præmieblomst i crêpetynde langla...

Ranunkler er prægtige blomster med kronblade i talrige tynde lag. Ranunkler er også markens vilde flor af gule smørblomster. Få manualen...

0

Erantis – den nemme forårsblomst, der passer sig selv, når først...

Vil du have et gult bunddække af erantis i det tidlige forår? Her er guiden til, hvordan du sætter, deler eller sår erantis som haveblomst....

0

Forglemmigej - kantplante, bundplante og forårsbebuder

Forglemmigej er tæt på at være et must i enhver blomsterhave, hvor den er ideel både i bede og som bundplante og kantplante. Læs mere her...

0

Orkidé - blomsternes blomst

Orkidéer er noget for sig. De vokser på sten og træer, og de fleste kan ikke tåle jord. Men de er lette at passe, og de blomsterer mere end...

0

Akelejer - stauden med den smukke blomsterhat

Akelejen har to lige smukke ansigter. Det er både den perfekte kulturblomst, som man kan så, i hvilken farve og form det skal være. Men...

0

Rød Solhat - prærieblomsten og lægeplanten

Rød solhat er i nær familie med solsikken og stjernen i staudebedet. Den må nemlig ikke overskygges af andre planter. Lær alt om indianernes...

0

Succes med fuchsia - højstammet, hængende eller i krukker

Få flere blomster og i længere tid på dine fuchsiaer med disse plantetips. Se også, hvordan planternes vinterhi skal være, hvis du vil have...