Valmuer - sådan dyrker du valmueplanter i din have

Planteleksikon

Valmuer er både birkes, opium og høj dansk sommer. Vil du gerne byde den vilde blomst ind i din have, så finder du alle de vigtigste plantetips til valmuer i haven her. Se også billederne og beskrivelserne af 4 af de mest populære valmuesorter og få guiden til at høste birkes fra dine planter.

Det eneste, der slår valmuer på en sommermark, er valmuer i din have.
Det eneste, der slår valmuer på en sommermark, er valmuer i din have. Foto: iSstock

Alt om valmuer 

En rød valmuemark er et af de smukkeste danske sommersyn. Vil du gerne have farvepragten fra valmuerne ind i din egen have, så finder du her en guide med alle de vigtigste plantetips. Du kan også finde vejleding i, hvordan du kan dyrke og høste birkes fra valmuer i haven. Scroll dig enten igennem artiklen eller springe ned til det indhold, du søger, via disse links:

Valmuer - kort

  • Dansk navn: Valmue
  • Latinsk navn: Papaver
  • Såning: maj/juni
  • Blomstrer: juni-august

Såning af valmuer

Så dine valmuer i maj/juni. I løbet af 6 uger står blomsterne i fuldt flor. 

Valmuer er lette at så. Strø dem en dag, det ikke blæser. Hvis du vil undgå, at frøene spreder sig til uønskede steder, kan du blande valmuefrøene op med noget såmuld.

Læs også:

Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Med sine klokkeformede blomsterklaser, linjeformede blade og smukke, lange rodnet, er hyacinten en populær løgplante overalt i verden....

Det kan for de fleste arter ikke betale sig at forspire valmuerne i drivhus eller indendørs. Rodnettet er nemlig ret sårbart og går let i stykker ved omplantning.

Valmuer er også selvsående. Derfor er valmuer en yndet blomst, hvis man et sted på sin grund gerne vil have en vild blomstereng, der har sit eget liv år efter år.

Grobund

Valmuer foretrækker en ret let og sandet jod.

Lys

Valmuer trives bedst med meget sollys.

Læs også:

Tænd rigtigt op i brændeovnen, og undgå for meget luftforurening

Nye effektive brændeovne er et skridt på vejen mod renere luft. – Det vigtigste er dog at fyre korrekt, siger skorstensfejer-mester Henrik...

Valmuers levetid

Der findes både flerårige og 1- og 2-årige valmuer.

Pasning af valmuer

Valmuen passer sig selv. I meget tørre perioder med stærk sollys er det en god idé at vande dem lidt. De indførte valmuearter i haven trives bedst med lidt gødning en gang imellem.

Til toppen

Fire populære valmuer-arter

Her er fire af de mest spændende valmue sorter. De kan alle kan sås og vokse i danske haver. 

Læs også:

Bedste plantetider

Opiumvalmue

 
Opiumsvalmue vokser vildt i Danmark   

Opiumsvalmuen (Papaver somni­ferum) har været en populær haveblomst de sidste 300 år. Den er også en gammel lægeplante med smertestillende og bedøvende virkning.

Opium­valmuen er hårdfør og bliver 30 til 90 cm høj og ca. 45 cm bred. Bladene er lange med tandede kanter og med blålig farve. Blomsterne bliver bleglilla, hvide, blårøde eller brogede.

Sorterne ‘Pink Chif­fon’ og ‘Paeoniflorum’ får fyldte pæonlignende blomster med farver fra violet, rosa, rødt til flødefarvede. En anden sort hedder ‘Dannebrog’. Den får enkle blom­ster med et hvidt kors i midten, og bliver ca. 75 cm høj og blomstrer fra juli og til september.g

Kæmpevalmue

 
Staudevalmue - orientalsk valmue - kæmpevalmue  

Kæmpevalmue (Papaver orientale) også kaldet orientalsk valmue eller staudevalmue får en meterhøj blomsterstængel, og blom­sterne lyser op i staudebedet i maj, mens der ikke er så mange stauder i blomst.

Kæmpevalmuen visner ned efter afblomstring og efterlader en bar plet, og de høje blomsterstængler har det med at vælte til jorden under et regnvejr. Den kan være svær at flytte, fordi den har en tyk pælerod, men om foråret går det an at dele planten og flytte den bagerst i et staudebed.

Blom­sterne kan blive op til 15 cm i diameter og sidder enligt på kraftigt hårede stilke, og de store fjersnitdelte blade er også behårede. I dag fås sorter med bl.a. pink, bordeaux og hvide blomster. To kendte sorter er ‘Allegro’, der får røde blomster, og ‘Border Beauty’, der får fyldte røde blomster. ‘Princess Victoria Louise’ får rosa blomster, ‘Patty’s Plum’ får violette blomster, ‘Coral Reef’ får koralrosa blomster og ‘Perry’s White’ får hvide blomster.

Den sibiriske valmue

 
Den islandske valmue eller den sibiriske valmue  

Den sibiriske valmue (Papaver nudicaule) bliver 25 til 40 cm høj og har gule, orange, orangerøde eller hvide blomster. Den sibiriske valmue regnes for at være 2-årig. Da planten er selvsående, vil den med tiden optræde i grupper.

Den sibiriske valmue er nok den valmue-sort, der egner sig bedst til buketter, fordi kronbladene ikke lige så let falder af. Den sibiriske valmue kaldes også den islandske valmue.

Atlasvalmue

 
Atlantisk valmue eller atlasvalmue  

Atlasvalmue (Papaver atlanticum) er en smuk og spinkel valmue, der når en højde på 20 til 30 cm. Den sår gerne sig selv og kan findes forvildet i naturen. Navnet kommer fra oprindelsesstedet, som er Atlas­bjergene i Nordafrika.

Til toppen

Birkes fra valmue

Birkes er som bekendt frøene fra valmuer af Papaver, og du kan selv høste frøene af modne kapsler i august. De modne friske frø smager let nøddeagtigt og kan bl.a. rystes med i dressinger m.m.

 
Der kan være rigtigt mange birkes i et enkelt frøkapsel fra en valmue.  

Alle 1-årige valmuer er sommerblomster og kan sås direkte på voksestedet i maj/juni og komme til blomstring allerede 6 uger efter såning. Beregn en afstand på ca. 30 cm mellem hver plante. 

De flerårige valmuer kan sås direkte på voksestedet eller i en kasse i løbet af sommeren for senere at blive udplantet. Alle valmuer foretrækker en plads i solen. Frø af kæmpevalmue kan sås i juni, men vil først komme til blomstring året efter, medmindre frø­ene sås tidligt i foråret.

Høst birkes, når blomsten er afblomstret. Der skal kun nogle få kvadratmeter valmuer til, så er der birkes til morgenbrødet året rundt.  

Til toppen

Opium og morfin fra valmuer

Opiater kommer fra opiums-valmuen (Papaver somniferum). Det virksomme stof udvindes ved at tappe frøkapslerne for saft og tørre denne saft. Opiumsvalmuen vokser som indført prydplante i Danmark.

Buketter af valmuer

Valmuen er smuk i buketter. Sørg dog for at plukke blomsten om morgenen, hvor de stadig er i knop, så kronbladene ikke falder af med det samme.

Vil du gerne have valmuerne til at holde lidt længere og ikke smide deres kronblade af i en fart, så kan du gøre to forskellige ting.

  1. Dyp kortvarigt de afklippede stængler i meget varmt vand. Det gør det lettere for planten at suge vandet i vasen op. 
  2. også kortvarigt svitse den aflippede stængel nede ved snittet. Dette forhindrer valmuen i at udskille et mælkeagtigt sekret, som stopper for vandtilførslen.   

Til toppen

16 april 2017
Mere om Planteleksikon

Erantis – den nemme forårsblomst, der passer sig selv, når først...

Planteleksikon Vil du have et gult bunddække af erantis i det tidlige forår? Her er guiden til, hvordan du sætter, deler eller sår erantis som haveblomst. Se også plantetips om grobund og lysforhold for Eranthis hyemalis eller haveerantis.

Løvefod - nem og praktisk bundplante og alsidig lægeplante

Planteleksikon Løvefod kan sås året rundt. Den er robust og tilmed nem at passe og pleje. Med sine unikke sårhelende og betændelseshæmmende egenskaber kan...

Forglemmigej - kantplante, bundplante og forårsbebuder

Planteleksikon Forglemmigej er tæt på at være et must i enhver blomsterhave, hvor den er ideel både i bede og som bundplante og kantplante. Læs mere her...

Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Planteleksikon Med sine klokkeformede blomsterklaser, linjeformede blade og smukke, lange rodnet, er hyacinten en populær løgplante overalt i verden. Her kan du læse om pasning og plejning af den duftende dejlighed, som har rødder helt tilbage til det gamle Grækenland.

Iris - farverig og fantastisk sæsonblomst

Planteleksikon Med sine sværdformerede blade og smukke, skarpe farve, er irissen en fantastisk, dekorativ blomst, som findes i et utal af varianter. Her...

Pelargonie - havens aldrende dronning

Planteleksikon Dronning Ingrid, ørepineblomst og duftgeranium. Kært blomsterbarn har mange navne. Pelargonien er en tidløs haveklassiker, som har adskillig...

Dahlia - blomsten med de mange forklædninger og den dobbelte identi...

Planteleksikon Dahlias prægtige blomster findes næsten i enhver tænkelig form: fra knaphulsblomster til kuglerunde pomponer. Læs alt om plantning og plejning af dahlia og find ud af, hvad forskellen er på dahlia og georginer.

Sommerfuglebusken, der til fulde lever op til sit navn

Planteleksikon Vil du tiltrække sommerfugle frem for honningbier, så er en sommerfuglebusk lige noget for dig. Og så er de velduftende syrenlignende blomst...

Rød Solhat - prærieblomsten og lægeplanten

Planteleksikon Rød solhat er i nær familie med solsikken og stjernen i staudebedet. Den må nemlig ikke overskygges af andre planter. Lær alt om indianernes...

Succes med fuchsia - højstammet, hængende eller i krukker

Planteleksikon Få flere blomster og i længere tid på dine fuchsiaer med disse plantetips. Se også, hvordan planternes vinterhi skal være, hvis du vil have dem til at overleve vinteren. Og få tips til, hvilke fuchsiaer det er bedst at spise, for både frugten og blomsterne er spiselige.

Ranunkel - fra vild smørblomst til præmieblomst i crêpetynde langla...

Planteleksikon Ranunkler er prægtige blomster med kronblade i talrige tynde lag. Ranunkler er også markens vilde flor af gule smørblomster. Få manualen...

Rododendron - den kræsne og gavmilde have- og parkblomst

Planteleksikon Rododendron er perlen i enhver have eller park, når blomsten springer ud i maj måned. Den stiller dog ret skrappe krav til både jord og...

Akelejer - stauden med den smukke blomsterhat

Planteleksikon Akelejen har to lige smukke ansigter. Det er både den perfekte kulturblomst, som man kan så, i hvilken farve og form det skal være. Men akelejen er også en vild og fri hippieblomst, der sår sig selv og er helt sin egen herre.

Orkidé - blomsternes blomst

Planteleksikon Orkidéer er noget for sig. De vokser på sten og træer, og de fleste kan ikke tåle jord. Men de er lette at passe, og de blomsterer mere end...