Ranunkel - fra vild smørblomst til præmieblomst i crêpetynde langlag

Planteleksikon

Ranunkler er prægtige blomster med kronblade i talrige tynde lag. Ranunkler er også markens vilde flor af gule smørblomster. Få manualen til at succes i haven med ranunkler af enhver art i idényts Planteleksikon.

Ranunkel kan også populært kaldes for smørblomst
Ranunkel kan også populært kaldes for smørblomst Foto: iStockphoto

Fakta om ranunkel

  • Dansk navn: Ranunkel - kaldes også populært for smørblomst 
  • Latinsk navn: Ranunculus
  • Engelsk navn: Ranunculus - kaldes også populært for buttercup

Populære arter

  • Ranunculus acris. Smørblomst. Nogle gange kaldes ranunkel for smørblomst eller buttercup på engelsk. Strengt taget er smørblomsten kun en specifik underart.
  • Ranunculus aquatilies – almindelig vandranunkel – vokser I ferskvand.

Ranunkels oprindelse

Ranunkel er indført fra Lilleasien. Blomsten er en vidt forgrenet plantegruppe med ca. 600 underarter. De fleste ranunkler er flerårige, men der findes også ét-årige og to-årige sorter. Planten forekommer også som urt og som vandplante, men ranunkler er for det meste en landplante.

Navnet ranunkel kommer fra senlatin og betyder ”lille frø”. Navnet referer givetvis til det faktum, at man ofte kan finde ranunkler i nærheden af vand – ligesom frøer.  

Ranunkler i Danmark

Flere sorter af ranunkler lever vildt i Danmark. Det er hovedsagligt de gule smørblomster uden de mange lag af tynde kronblade, som man ellers forbinder med ranunkler. Engblommen (Trollius europaeus) er også en del af ranunkel-familien, og der er vildtvoksende i Danmark.

Ranunklens udseende

Ranunklen er kendt for sine mange lag af tætte kronblade, der har en delikat, næsten crêpe-agtig karakter. Stænglerne er for det meste græsgrønne, og de giver mindelser om selleristængler. En almindelig ranunkel bliver typisk mellem 30 og 45 cm høj.

Ranunkel findes i et væld af farver – pink, rød, gul, hvid, orange og mange pastelagtige brækkede nuancer. Tofarvede ranunkler er også et hyppigt syn.

Plantning og sætning af ranunkel  

Ranunkler plantes - eller sættes -, når der ikke er fare for nattefrost længere. Jorden skal være fugtig, men som alle andre blomsterløg må ranunkelløg heller ikke stå og søbe i jorden. I så fald vil løget bare rådne.

Ranunkelløg ligner en klase af små mørke bananer. Det gør det let at finde ud af, hvad der er op og ned på løget. Samlingsstedet for de mange løg skal anbringes nedad i plantehullet.

Læs også: Ranunkler ude og inde, bare det ikke er for koldt

Løget skal sættes i et plantehul, der er tre gange dybere end løget. Dæk løget med jord og vand efter. Bank jorden ned og læg eventuelt mere jord oven på, hvis der er behov for det.

Hvis du vil forspire eller forkultivere ranunkler indendørs, så kan du begynde på det allerede i marts måned. Det vil sædvanligvis gøre blomstringen stærkere, når ranunklen bliver udplantet.  

Blomstring

Ranunkel blomstrer i juni-juli på løg, der er plantet om foråret. Efterårsplantede ranunkler kan blomstre allerede i marts. Blomstringen varer ca. 6 uger.

Et stort ranunkelløg kan i løbet af en blomstringssæson nå at sætte op til 30 blomster. Det fremmer kun produktionen af flere ranunkelblomster løbende at skære blomster af til buketter.

Vanding af smørblomst

Ranunkler skal have meget vand og aldrig tørre ud. Sørg dog for, at jorden er godt drænet, og at den ikke er for tung. Hvis vækstmiljøet bliver for fugtigt kan løgene risikere at rådne.

Ranunkler i krukker

Ranunkler egner sig udmærket til krukker. Det kan faktisk være praktisk at have dem stående i haven I krukker, så de er lette at flytte rundt med. Ranunkler egner sig nemlig ikke til at overvintre udendørs I Danmark. Ranunkler har ikke brug for særlig meget vand i deres dvalefase. Så vær sparsom med vandingen, når ranuklen visner ned. Er planten derimod i vækst, skal den også indendørs holdes fugtigt, og den må ikke udtørre.

Læs også: Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Grobund for ranunkel 

Ranunkler gror bedst i fugtig jord, der ikke tørrer ud. Jorden må dog ikke være for tung og for mættet med vand. Det vil få løgene til at rådne. Ranunkler trives bedst I porøs og næringsrig jord

Smørblomstens lysbehov

Ranunkler skal stå lyst og gerne i fuld sol. De kan også sagtens nøjes med halvskygge. En decideret mørk placering af ranunkler kan dog ikke anbefales.

Gødning af ranunkler

Ranunklen skal først og fremmest have rigeligt med vand. Det er sjældent, at blomsten har behov for næring og gødning, så skal jorden være særdeles næringsfattig.

Anvendelse

Både på dansk og engelsk refererer ranuklens alternative navn til smør: smørblomst og buttercup. Det skyldes sandsynligvis blomstens gule smøragtige farve.

Alle ranunkel-arter er giftige for kvæg, heste og andre græssende dyr. Blomsten bitre smag vil dog i langt de fleste tilfælde afholde dyrene fra at spise blomsterne.  

Læs også: Læg blomsterløgene i efteråret og få glæde af dem til foråret

31 marts 2016
0

Dahlia - blomsten med de mange forklædninger og den dobbelte identi...

Dahlias prægtige blomster findes næsten i enhver tænkelig form: fra knaphulsblomster til kuglerunde pomponer. Læs alt om plantning og plejni...

0

Sommerfuglebusken, der til fulde lever op til sit navn

Vil du tiltrække sommerfugle frem for honningbier, så er en sommerfuglebusk lige noget for dig. Og så er de velduftende syrenlignende blomst...

0

Rød Solhat - prærieblomsten og lægeplanten

Rød solhat er i nær familie med solsikken og stjernen i staudebedet. Den må nemlig ikke overskygges af andre planter. Lær alt om indianernes...

0

Rododendron - den kræsne og gavmilde have- og parkblomst

Rododendron er perlen i enhver have eller park, når blomsten springer ud i maj måned. Den stiller dog ret skrappe krav til både jord og...

0

Pelargonie - havens aldrende dronning

Dronning Ingrid, ørepineblomst og duftgeranium. Kært blomsterbarn har mange navne. Pelargonien er en tidløs haveklassiker, som har adskillig...

0

Fuchsia - højstammet, hængende eller i krukker

Går du i gang med fuchsia, er det svært ikke at blive revet med. Den smukke plante blomstrer uafbrudt fra sent forår til langt ud på efterår...

0

Forglemmigej - kantplante, bundplante og forårsbebuder

Forglemmigej er tæt på at være et must i enhver blomsterhave, hvor den er ideel både i bede og som bundplante og kantplante. Læs mere her...

0

Orkidé - blomsternes blomst

Orkidéer er noget for sig. De vokser på sten og træer, og de fleste kan ikke tåle jord. Men de er lette at passe, og de blomsterer mere end...

0

Hyacint - løgplante og juleblomst til have og glas

Med sine klokkeformede blomsterklaser, linjeformede blade og smukke, lange rodnet, er hyacinten en populær løgplante overalt i verden. Her...

0

Løvefod - nem og praktisk bundplante og alsidig lægeplante

Løvefod kan sås året rundt. Den er robust og tilmed nem at passe og pleje. Med sine unikke sårhelende og betændelseshæmmende egenskaber kan...

0

Iris - farverig og fantastisk sæsonblomst

Med sine sværdformerede blade og smukke, skarpe farve, er irissen en fantastisk, dekorativ blomst, som findes i et utal af varianter. Her...

0

Akelejer - stauden med den smukke blomsterhat

Akelejen har to lige smukke ansigter. Det er både den perfekte kulturblomst, som man kan så, i hvilken farve og form det skal være. Men...

0

Valmuer - den nemme og sårbare blomst

Valmuer er birkes, opium og høj dansk sommer. Den smukke blomst vokser både vildt og som prydplante i Danmark. Her i Idényts Planteleksikon...